Det tredje postulat
Fra uvidenhed til alvidenhed
Åndsvidenskaben oplyser, at alle livsenheder må foretage en tvungen pilgrimsfærd gennem de forskellige naturriger – både synlige og usynlige. Ingen livsenhed kan opnå selvbevidsthed undtagen ved at gennemføre en gradvis bevidstgørelse gennem alle bevidsthedsgraderne – fra de elementale riger, via mineral-, plante- og dyreriget til menneskeriget. Hele tiden sker det i kraft af en cyklisk eller periodisk manifestation, som i menneskeriget kaldes genfødsel eller reinkarnation.
Endnu engang skal det pointeres, at metoden til fuldkommengørelse kræver, at man fødes gang på gang og i hver inkanation tager et skridt − stort eller lille − på udviklingsvejen.
Enhed og mangfoldighed
Det første postulat indebærer, at alt liv i Universet er udgået fra Det Ene, ufattelige liv, uanset om det kommer til udtryk som en galakse, et solsystem, et planetsystem, et menneske eller et atom. Derfor konkluderer det tredje postulat, at:
"Alle er børn af denne ufattelige Skaber"
eller …
"Alle sjæle er ét".
Med disse tre grundlæggende læresætninger eller postulater som udgangspunkt er det muligt at opbygge en arbejdsmodel af bevidsthedsudviklingen på planeten, for nu kan man bruge analogimetoden, der er givet af den egyptiske visdomsgud Tehuti – eller Thoth eller Hermes Trismegistos, som grækerne kaldte ham. Han sagde:
"Som foroven, således også forneden.
Som i det indre, således også i det ydre.
Som i det store, således også i det små.
I alt er der kun ét liv og én lov".
Ved hjælp af denne metode kan man både drage analogier fra større til mindre sammenhænge og omvendt.
Gudsbegrebet, som i mange civilisationer og tidsaldres religioner har stået i et uklart lys, viser sig nu i en helt ny og klar form, nemlig som en fortløbende række livsvæsener (som de gamle kulturer kaldte "guder"), der er organiseret i et pyramideformet hierarki med de "største" livsvæsener omkring toppunktet og gradvis "mindre" væsener nedad mod fundamentet.
|