Livets orkester
Musikkens verden − toneverdenen − er tilsyneladende udtryk for kræfter, der fungerer i overensstemmelse med lovene for toner, rytme, rækkefølge og gentagelse. Denne samling af dynamiske kræfter og deres indbyrdes forbindelse kan betragtes som livets orkester. Mennesket er den eneste art, der musikalsk, og derfor har mennesket det privilegium at blive bevidst om livets pulsslag.
Mentalt kan musik og harmoni være en hjælp − en styrende og formgivende kraft i udformningen af et "manuskript", et livsmønster eller -partitur i overensstemmelse med planen for det enkelte menneske. Musik kan være en katalysator og en harmoni − en rytmisk formgiver. Naturvidenskaben har opdaget, at atomer bedst kan beskrives som et afstemt system, der har en "knipset strengs harmoniske resonans og helhed". Det er disse musikalske egenskaber, der udsender synligt lys.
Livets arkitekt
På det fysiske plan har naturvidenskabens forskere kaldt DNA-molekylet − grundmolekylet − for livets arkitekt, fordi det bruger sin rytmiske genlydskraft som en kode eller et "program", som bruges til at sammenkæde proteiner og nukleinsyrer i realiseringen eller "orkestreringen" af planen for livet. Forskerne har også oplyst, at DNA-molekylet er overføreren af arvelige egenskaber fra en generation til den næste. Esoterikere vil måske betragte kraften i DNA-molekylet som en afspejling af Mestermusikeren − Universets Arkitekt − der instrumenterer livsmønstret og dirigerer fremførelsen. Den elektromagnetiske kraft har tilsyneladende en særlig organisationsevne.
Menneskeheden befinder sig i en overgangstid − en krisetid − en tid hvor karakteren af den menneskelige ånd og meningen med tilværelsen udforskes. Derfor er det relevant at spekulere på forholdet mellem harmoni og DNA-molekylet − forbindelsen med menneskets indre streng, livstråden, for det er vigtigt at huske, at alle er arkitekter, der "programmerer" fremtiden lige nu. Muligvis er DNA-molekylet den taktstok, som den store dirigent bruger til at dirigere livets orkester.
Til slut er dette citat af mesteren Koot Hoomi relevant:
"I nutiden, hvor menneskeheden bevæger sig
ind i Den Nye Tidsalder, søger mennesket
− primært gennem den inspirerede musik
− at udbrede enhedens og broderskabets ånd
og på den måde øge planetens vibration".
Lad derfor musikken være et udtryk for kvaliteten af livet.
_________________________________
Oversat fra The Beacon med tilladelse fra Lucis Trust Udgiver: Lucis Press: www.lucistrust.org Direkte link til The Beacon magazine: http://www.lucistrust.org/en/books/the_beacon_magazine
_________________________________
|