De studerende i de esoteriske skoler skal etablere et sikkert og roligt arbejde. De skal undgå studier og meditation i overdrevent mange timer. Deres indre legemer er endnu ikke i stand til at klare den nødvendige anspændelse, og derfor vil de skade sig selv. De skal leve et normalt aktivt liv og huske – under presset fra de daglige pligter og tjenestearbejde – hvem de virkelig er, og hvad deres mål er. De skal meditere regelmæssigt hver morgen, hvor de begynder med at meditere i 15 minutter og aldrig mere end 40 minutter. De skal glemme sig selv i tjenestearbejdet, og de skal ikke koncentrere sig om deres egen psykiske udvikling. De skal udvikle intellektet med et fornuftigt studie og lære at tænke intelligent. Deres tankesind skal afbalancere følelserne og gøre det muligt korrekt at forstå og fortolke det, de får kontakt med, efterhånden som opmærksomheden skærpes og bevidstheden udvides.

De studerende skal huske, at hengivenhed overfor udviklingsvejen eller en mester ikke er nok. De ophøjede mestre ser først og fremmest efter intelligente medarbejdere end efter de, der viser hengivenhed overfor mestrenes personlighed. En studerende, der arbejder selvstændigt i lyset af sin egen sjæl, betragtes af dem som et mere pålideligt redskab end en tilbedende fanatiker.

Lyset fra sjælen vil – for den ihærdige aspirant – afsløre den eksklusivitet, som findes i alle grupper, og derved gøre det muligt at eliminere intolerancen, som forgifter og forhindrer så mange. Det vil få aspiranterne til at erkende de grundlæggende åndelige sandheder, som styrer menneskehedens udvikling. Det vil få dem til at glemme den intolerance, fanatisme og separatisme, som karakteriserer blind tænkning og nybegyndere på udviklingsvejen. Og det vil hjælpe dem til at elske mestrene. De vil begynde at se mere klart og udvide deres horisont. Det vil få dem til at vurdere den esoteriske visdoms værdi − og frem for alt lære at praktisere den harmløshed, som enhver studerende tilstræber. En harmløshed, hvor der ikke siges et eneste ord, som kan skade et medmenneske, og hvor der ikke tænkes tanker, som kan forgifte atmosfæren eller skabe misforståelser, og hvor der ikke foretages handlinger, som kan skade andre gruppemedlemmer.

Det er de vigtigste dyder, som vil sætte den, der studerer esoterisk visdom, i stand til trygt at betræde den vanskelige udviklingsvej. Hvis vægten lægges på at tjene menneskeheden og kanalisere livskraften udad til hele verden, er der ingen fare, og aspiranten kan uden risiko meditere, arbejde og udvikle sig. Motiverne skal være rene, og aspiranten skal forsøge at udvikle sin personlighed og lede brændpunktet for sin opmærksomhed væk fra sig selv og over i gruppen. Det medfører, at sjælens liv kan strømme igennem aspiranten og komme til udtryk som kærlighed til hele menneskeheden.

Dette menneske ved, at det selv er en del af helheden, og at denne helheds liv flyder igennem det, og at det til sidst vil resultere i virkeliggørelse af broderskab og samhørighed for alle skabninger.