Astrale farver
Den astrale aura er kendetegnet ved de farver, der glimter, spiller og strømmer igennem den. Farverne er udtryk for følelser, lidenskaber og sindsbevægelser. På astralplanet ser man de kendte farver – plus mange ukendte. Farverne bliver nemlig finere og mere lysende, efterhånden som mennesket hæver sig fra niveau til niveau. På astralplanet ser man farvernes højere oktaver. Her er de vigtigste farver, og de følelser de repræsenterer:
Aurafarvernes betydning
(på astralplanet og mentalplanet)
SORT: (generelt fjendtlighed) Tætte sorte skyer, giftige røgspiraler: Had, ondskab.
BRUN: (generelt selvcentrering) Mat brunrød, rustrød: Nærighed, griskhed, grådighed. Hård, mat gråbrun: Egoisme, selviskhed. Grønbrun med tunge purpurrøde glimt: Jalousi.
GRÅ: (sædvanligvis depression, mangel på energi) Mørk blygrå (meget dyster og trist): Dyb depression. Askegrå (meget ubehagelig): Frygt.
RØD: Dybrød på sort baggrund: Vrede forbundet med had. Stærk skarlagensrød: Irritation, vrede. Kraftig purpurrød, strålende skarlagensrød: Indignation, harme. Smudsig blodrød, glødende ildrød: Sanselighed, sensualitet. Højrød, tung karmoisinrød: Fysisk kærlighed. Rosa, rosenfarvet: Venlighed, kærlighed, uselviskhed. Strålende rosenrød med lilla: Åndelig kærlighed til helheden.
ORANGE: Kraftig orange: Stolthed, ærgerrighed. Lys orange: Selvværd, høje ambitioner. Gyldenorange: Vitalitet.
GUL: Mat mørkegul, okkerfarvet: Egoistisk motiveret intelligens. Mellemgul, stærk knaldgul: Intelligent forståelse. Lysende citrongul, primulagul: Åndeligt motiveret intelligens. Gyldengul, strålende guld: Visdom, metafysisk indsigt, filosofisk, matematisk intelligens.
GRØN: Grågrøn, smudsiggrøn: Snuhed, bedrageriskhed, list. Smaragdgrøn: Alsidighed, opfindsomhed, fleksibilitet, uselvisk motiveret beslutsomhed. Lysende blågrøn: Medfølelse, sympati, indlevelsesevne. Klar æblegrøn: Vitalitet. Mellemgrøn: Aktivitet, engagement, arbejdsom. Gulgrøn: Aktivt sind. Pastelgrøn, blågrøn: Æstetisk værdsættelse, kunstnerisk udtryk, skønhedssans, sans for harmoni.
BLÅ: Blå blandet med grå: Anspændelse, stress. Grumset gråblå: Overtroisk religiøsitet. Lys himmelblå, ultramarin, kobolt: Hengivenhed, idealisme. Klar blå: Religiøsitet, tilbedelse. Meget dybblå, indigo: Stærk vilje, beslutsomhed.
VIOLET: Lavendel: Åndelig aspiration, intuition. Lysende blålilla med gyldne glimt: Høj åndelig stræben. Syrénfarvet lilla: Åndelig kærlighed. Dyb violet: Hengivenhed, kærlighed. Ren mørk purpur: Meditation, bøn.
Blandede følelser – blandede farver
Menneskets følelser er næsten altid blandede. Derfor er farverne sjældent helt rene. Heldigvis holder positive følelser længere end negative. Relativ uselvisk kærlighed hører til det højeste astrale underplan og genspejler sig i mentalplanets tilsvarende stof. Dermed berøres sjælslegemet, som befinder sig på de højere mentale planer.
Sjælen påvirkes kun af uselviske tanker. Lavere tanker påvirker udelukkende de permanente atomer.
|