Mennesket begynder som en sjæl, og som første trin i en inkarnation danner sjælen et legeme af mentalt stof. Mentallegemets stof udgør et legeme, som gør det muligt for mennesket at tænke i livet i de lavere verdener. Men hvordan udvælges stoffet? Det sker ved hjælp af de vibrationer, der udsendes fra et fragment af stoffet, som kaldes den "permanente enhed". Den permanente enhed har været forbundet med menneskets ånd gennem hele den lange udviklingsrejse.

Her er det ikke muligt at give en detaljeret beskrivelse af den permanente enhed. Den skal simpelthen opfattes i betydningen: En stoflig partikel, der har gennemgået alle livserfaringer på mentalplanet, og den har udviklet evnen til at vibrere på en måde, som gør det muligt for den at reproducere enhver tidligere erfaring. Det er denne enheds frekvensområde, der bestemmer sammensætningen af det stof, der samles i forbindelse med opbygningen af bevidsthedens nye redskab.

Et menneske har tre permanente partikler – en mental enhed, et astralt atom og et fysisk atom, og kausallegemet bevarer dem efter døden. Når sjælen igen inkarnerer, aktiveres de igen ét efter ét. Den første er den mentale enhed. Den rummer alle erfaringer fra tidligere liv, og dens vibrationer tiltrækker stof med samme frekvens. Det medfører, at karakteren af de stoflige partikler i mentallegemet passer til udviklingsniveauet. Det stof, bevidsthedens mentale redskab opbygges af, svarer derfor nøjagtig til det menneske, der skal bruge det. Det uudviklede menneskes mentale redskab vil derfor have partikler af en anden karakter, end det, der bruges af et højere udviklet menneske. Princippet gælder i kemisk henseende, men ikke i forhold til partiklernes karakter. Det er et vigtigt punkt, der omtales i forbindelse med spørgsmålet om stoffets sensitivitet og dets evne til at vibrere på samme frekvens som de finere vibrationer, der rammer det.