Det andet synspunkt har en helt anden karakter. Det fortæller, at der findes et guddommeligt fragment i mennesket, et åndeligt aspekt, der er "en del af mig selv", som det siges i et de hellige skrifter. Menneskets åndelige aspekt er en del af det universelle liv, og periodisk samler det stof omkring sig for at komme i kontakt med systemets mange eksistens- og bevidsthedsplaner. Det er et åndeligt frø, der er plantet i stoffets grobund. Det er ligegyldigt, om man betragter alt stof som fysisk og opdeler det i forskellige tæthedsgrader, eller om man accepterer det gamle og mere nøjagtige synspunkt, at stof findes i en stigende skala, der er opdelt i overensstemmelse med størrelsen af de atomer, det består af, og som er grupperet op igennem stadig finere eksistensplaner. Det åndelige fragment, der er iklædt stof af forskellig finhed, kommer ved hjælp af stoffet i kontakt med alle planernes liv. Ånden får dermed mulighed for gradvis at udfolde de iboende guddommelige evner.

På den måde kan ånden komme i kontakt med hver eneste region i Universet. For første gang erkender ånden forskellen mellem sig selv og andre på det laveste plan – det fysiske. Gennem åndens højere redskaber overføres der vibrationer fra højere planer til bevidstheden, og langsomt opbygger de fysiske vibrationer i det fysiske legeme centre, som er i stand til at reagere på dem. Hvert center åbner et nyt erkendelsesområde. Når det fysiske plans vibrationer rammer det fysiske legeme, responderer den iboende bevidsthed med vibrationer, der former stoffet i legemet, sådan at legemet bliver stadig bedre egnet til modtagelse af vibrationer, der kommer udefra.

Efterhånden som evolutionen skrider frem bliver finere og finere vibrationer i stand til at påvirke den vågnende og mere modtagelige iboende ånd, og modtageligheden er ikke begrænset til det fysiske legeme. De finere legemer, der tilhører de højere planer, begynder at vibrere som svar på vibrationerne, og når det fysiske legeme gradvis bliver mere og mere modtageligt, forfinet og velorganiseret, opfattes de finere vibrationer også i det fysiske legeme. Efterhånden som bevidstheden på de højere planer oplever vibrationerne klarere og klarere, opleves de også klarere i det fysiske redskab. Derfor er det, der kaldes fornemmelser, udvidelse af sanserne, intelligensen, følelserne, visionerne, indsigten, inspirationen og de højere tilstande af menneskets bevidsthed alt sammen indstrømninger i den fysiske hjerne af vibrationer, der er modtaget i højere regioner af højere legemer, som gradvis organiseres til et bevidst liv og arbejde på disse planer.

Så længe mennesket kun er halvt udviklet, opfattes disse vibrationer som forvirrende, men de må aldrig forveksles med de drifter, som stammer fra tidligere tiders udvikling. Der er ikke tale om fortidens levninger, men løfter om fremtiden. Vibrationerne er den evige ånds kamp i mennesket for at få sine redskaber til at svare til bevidsthedsændringerne. Geni vil sige, at den højere bevidsthed gennemtvinger en indsigt og et overblik, der er årsag til helt usædvanlige præstationer. Geni er manifestationen af mere af den højere bevidsthed i en organisme, der er i stand til at vibrere på den højere bevidstheds mere subtile impulser.

Det er nu muligt at forlade betegnelsen "højere bevidsthed", og kalde bevidsthedsaspektet ved dets rigtige navn. Den såkaldte højere bevidsthed er menneskets sjæl. Den højere bevidsthed er det virkelige menneske, der ikke er identisk med de legemer, det ifører sig.