Herefter gælder det overbevidstheden, og generelt kan man definere overbevidstheden, som det, der er i bevidstheden på eksistensplaner, der ligger over det fysiske plan. Når impulserne fra højere planer strømmer ned til det fysiske plan, går de direkte til hjernen og ikke gennem det autonome nervesystem. Når impulserne kommer fra astralplanet, strømmer de fra de astrale sanser til de fysiske sanser –ikke fra astrallegemets overflade til det autonome system.

Det er vigtigt, fordi det drejer sig om at kontrollere – ikke at jage væk og slippe af med. Mange visioner og oplevelser af indre stemmer kommer på den måde, og det er vigtigt ikke at blive bange for dem. I det øjeblik man bliver bange, mister man kontrollen over hjernen og bliver underlagt det autonome nervesystem. Derfor er frygt den største fjende for et menneske, der vil skabe forbindelse mellem overbevidstheden og den normale vågenbevidsthed.

Hvis man er bange, skal man holde sig fra at arbejde med kontakt til overbevidstheden, for man kan skade sig selv og fremtvinge et nervesammenbrud. Advarslen er ikke udtryk for den traditionelle holdning hos nutidens læger, der altid betragter syner og stemmer som faresignaler, men de ér faresignaler, hvis de kombineres med et ustabilt nervesystem. Men hvis både legeme og tankesind er sundt og ikke resulterer i nervøsitet eller andre former for unormal adfærd, er de ikke faresignaler men tegn på en udvidelse af hjernebevidstheden.

Hvis normaltilstanden forstyrres af visioner eller stemmer fra det overbevidste, må man gå i gang med at forbedre den almindelige helbredstilstand. Hvis normaltilstanden ikke kommer ud af ligevægt, hvis man kan udføre sit daglige arbejde samtidig med at åbningen af bevidstheden finder sted, kan man fortsætte uden at bekymre sig om nervefunktionen.