Forståelse af sanseorganerne er vigtigt for forståelsen af emnet. Men tilbage til den kendsgerning, at indholdet af vågenbevidstheden er de impulser, der kommer udefra, og de bearbejdes af de evner, der allerede er udviklet i evolutionen. Og der er endnu et aspekt, man må huske i forbindelse med vågenbevidstheden: Vågenbevidsthedens indhold er konstant skiftende. Vågenbevidstheden indeholder kun det, mennesket i øjeblikket er optaget af.

Opmærksomhedens store betydning får større og større vægt inden for psykologien. Bevidsthedens opmærksomhed kan sammenlignes med det, der sker, når øjet fæster sig ved et bestemt punkt. Det eneste man ser helt klart, er det, øjet fokuserer på, men desuden er man svagt bevidst om andre ting uden for det klare synsfelt. Det, der er i vågenbevidstheden, er det, der er i synsfeltet. Der vil være en periferi, som man kun er halvt bevidst om, men som man når som helst kan blive helt bevidst om ved at rette opmærksomheden mod det.

Evnen til opmærksomhed kan udvikles. Hvis man eksempelvis ser en række forskellige genstande, vil mange bagefter kun være i stand til at huske 3-4 af dem. Men hvis man øvede sig i at få større nøjagtighed i den fysiske iagttagelsesevne, ville man opdage, at antallet af genstande, som ses med et enkelte blik, kan øges betydeligt, og bagefter vil man være i stand til at beskrive mange detaljer. Opmærksomheden kan udvides ved hjælp af øvelse.

Men spørgsmålet er nu: "Hvad er det, der begrænser vågenbevidstheden?" for når den kan udvides, er det tegn på, at bevidstheden er meget større end vågenbevidstheden – men hvorfor? Hvorfor er man ikke i stand til at tage alt, hvad man er bevidst om, ind i vågenbevidstheden?

Man skal forstå to ting. Det første er helt analogt med spørgsmålet om øjets vibration. Mennesket kan ikke se vibrationer under den røde eller over den violette farve, selvom det faktisk er muligt at se ud over disse grænser. Eksempelvis kan myrer se vibrationer, som mennesket ikke kan se. Noget lignende er tilfældet med hjernen, som bevidstheden fokuseres igennem. Hjernen kan kun besvare vibrationer inden for et vist frekvensområde, for dens frekvens afhænger af det stof, den er opbygget af. Spørgsmålet har relation til de "permanente atomer". De atomer, mennesket tiltrækker, og molekylerne, der består af atomer, afhænger af frekvensen og dermed af udviklingsgraden i de permanente atomer. De permanente atomer har fulgt mennesket i alle inkarnationer. Det permanente atom er en magnet på hvert eksistensplan, som gør det muligt for det inkarnerende menneske at tiltrække stof til de nye legemer. De erfaringer, der er oplagret i et permanent atom, bestemmer karakteren af det stof, der tiltrækkes, og stoffet skaber derfor en begrænsning af vågenbevidstheden.