Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DØDEN - OG DEN INDRE REJSE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DØDEN-OG-DEN-INDRE-REJSE-eBog-Døden-i-esoterisk-lys

DØDEN - OG DEN INDRE REJSE (6 af 53)


Hvordan er det at dø? Spørgsmålet har mennesket altid stillet. Svaret finder man aldrig, så længe man anser den fysiske verden for at være den eneste. Her er åndsvidenskabens svar.

DØDEN - OG DEN INDRE REJSE (6 af 53)

Frygten for døden

 

DØDEN-og-den-indre-rejse-10-Døden-i-esoterisk-lys

POSTER - DØDSFRYGT

Posteren kan forstørres ved at klikke på linket herover.

 

De fleste filmproducenter tjener formuer på dødsangsten. Filmindustrien får store problemer den dag mennesket overvinder frygten for døden. I litteraturen, musikken og filmen kan døden være en velsignelse, men det er ikke den normale opfattelse. De fleste mennesker er bange. Man er bange for døden, fordi man ikke forstår den. Døden er noget ukendt, og man frygter det ukendte. Man tror, at det er den totale afslutning på alt, hvad man holder af i tilværelsen. Alt ophører …

  • alle forbindelser med andre mennesker
  • al kærlighed og hengivenhed
  • al aktivitet
  • alle planer og projekter
  • alt

Døden er derfor en rejse til et ukendt og frygtet land, og man begiver sig af sted ufrivilligt og under protest. Djwhal Khul siger, at efter den generelle opfattelse svarer det til …

 

"– at forlade et oplyst, varmt værelse, venligt og velkendt, hvor de kære er forsamlede, for at gå ud i den kolde og mørke nat, alene og rædselsslagen, med håb om det bedste, men ikke sikker på noget".

Alice A. Bailey: Death: The Great Adventure, p. 11

 

 

DØDEN-og-den-indre-rejse-11-Døden-i-esoterisk-lys

 

1. Frygt for løsrivelsesprocessen

De fleste mennesker frygter den endelige frigørelse fra legemet. Djwhal Khul fortæller, at der ikke er grund til at frygte denne løsrivelse, og han fortæller hvorfor:

Det uudviklede menneske – har endnu en så svagt udviklet tænkeevne, at døden bogstavelig talt opleves som søvn. Der er ganske enkelt ikke tilstrækkelig hukommelse til at registrere oplevelsen. (Man kan sige, at der ikke er tilstrækkelig RAM i computeren til at rumme dødens store datamængder).

Gennemsnitsmennesket – oplever døden som en direkte fortsættelse af de interesser og processer, det var optaget af i det fysiske liv. Det oplever ikke den store forskel. Mange er i begyndelsen ikke engang klar over, at de er døde.

Aspiranten – oplever knap nok døden, for som aspirant fortsætter man omgående med det tjenestearbejde, man allerede har på de indre planer. Det er ligesom at tage på arbejde i det fysiske liv. Man genkender straks arbejdet, og tager fat, hvor man slap sidste nat. Den eneste forskel er, at nu kan man arbejde alle døgnets 24 timer i stedet for kun i søvnperioden.

Den indviede – oplever døden på en helt speciel måde, for som indviet er man i forvejen fuldt bevidst på de indre planer. Man er derfor fuldt bevidst under hele dødsprocessen. Man oplever udelukkende døden som en frigørelsesproces.

2. Frygt for det ukendte (selvopholdelsesdrift)

Mennesket har en instinktiv frygt for døden, og dette instinkt har et formål. Det er ganske enkelt årsag til, at menneskeheden består som race og naturrige. Dødsangsten ligger til grund for, at mennesket har kunnet kæmpe sig frem til sit nuværende niveau. Man kalder denne frygt for selvopholdelsesdrift. Selvopholdelsesdriften er grundlaget for de mange videnskaber, der beskæftiger sig med opretholdelse af livet – eksempelvis lægevidenskaben, medicinalindustrien og velfærdssamfundet. Frygt for døden er en naturlig og nyttig reaktion.

I new-age kredse er det blevet almindeligt at påstå, at man ikke er bange for døden. Det er en udmærket holdning, men har man den indstilling, bør man samtidig spekulere over spørgsmålet: "Hvis man ikke er bange for at dø, reagerer man så overhovedet ikke i en livstruende situation?" Samtidig med at man egentlig ikke er bange for døden, vil dybere lag i bevidstheden stadig reagere instinktivt med frygt. En del af mennesket vil utvivlsomt være bange. Denne instinktive reaktion vil man nok aldrig slippe helt af med, men den tibetanske mester Djwhal Khul fortæller, at den frygt, der stammer fra uvidenhed vil forsvinde engang i fremtiden. Man frygter nemlig kun det, man ikke kender. Et menneske er kun bange, hvis det er uvidende. Når man ved, hvad man kan forvente, kan man forberede sig i stedet for at frygte.

3. Tvivl på udødelighed

Naturvidenskabens forskere er reelt nutidens præsteskab, men i modsætning til andre "trosretninger" giver naturvidenskaben ikke noget løfte om et liv efter døden. Tværtimod lover forskerne, at bevidstheden forsvinder, når hjernen standser sin aktivitet. Ethvert menneske nærer dybt i sit sind et stille håb om, at der faktisk er et liv efter døden, ganske enkelt fordi den naturvidenskabelige forklaring er i modstrid med den oplevelse, de fleste mennesker har – nemlig at der bag de daglige tanker, følelser og handlinger er et "jeg", der tænker, føler og handler. Naturvidenskaben kan ikke forklare, hvad dette "jeg" er. Og den kan heller ikke give en fornuftig forklaring på, hvad der sker efter døden. Naturvidenskaben står uden forklaringer, og har derfor intet andet at tilbyde end tvivl og frygt.

4. Sorg over at efterlade og at blive forladt

Selvfølgelig er man ked af at forlade de mennesker, man elsker og holder af, men det skyldes først og fremmest, at man tror, at afskeden er definitiv. Når man tager på en kortere eller længere ferierejse, sørger man hverken selv eller andre i familien. Man glæder sig, og alle venner ønsker en rigtig god rejse og ser frem til gensynet. Hvis man vidste, at døden også er en rejse, og at man skal mødes igen, vil sorgen blive erstattet af lidt rejsefeber.

5. Tidligere dødserfaringer

I inkarnationernes løb har mennesket gennemgået utallige dødsprocesser. Nogle har været meget voldsomme.

  • Man er omkommet i kamp.
  • Man er blevet flået af vilde dyr.
  • Man er styrtet ned fra store højder.
  • Man er brændt ihjel.
  • Man er druknet.
  • Man er blevet myrdet … osv.

Disse uhyggelige oplevelser hører imidlertid til det fysiske liv, og har ikke noget med selve døden at gøre. Men da de voldsomme hændelser førte til døden, forbindes døden med reaktionerne på de sidste oplevelser i det fysiske liv.

6. Bindinger til vaner og nydelser

Almindelige materialistiske mennesker er så optaget af det fysiske liv, og er så identificeret med deres job, deres penge, deres position og deres fysiske besiddelser, at hele deres identitet er bundet til disse ting. Denne binding til den fysiske verden medfører naturligvis frygt for at miste alt det, som for dem er det eneste, der har værdi i tilværelsen.

 

DØDEN-og-den-indre-rejse-12-Døden-i-esoterisk-lys

7. Helvedsangst

Oprindelig forkyndte Kirken budskabet om ét liv, som inkarnerede i mange legemer. Men for ca. 1.500 år siden fjernede man reinkarnationslæren og gav kristendommen en sadistisk og pervers drejning. De kristne præster – der ifølge dem selv var repræsentanter for den alkærlige Fader i Himlen, og som ellers skulle være fortalere for Kristi budskab om næstekærlighed – besluttede, at mennesket kun har ét liv i ét legeme. Ikke nok med det. De påstod desuden, at efter dette ene liv skal man dømmes, og afgørelsen kan have evige og rædselsvækkende konsekvenser for efterlivet – uanset om livet varede en uge eller 100 år. Mange mennesker frygter faktisk døden, fordi der i underbevidstheden ligger trusler om et sadistisk Helvede og forfærdelige straffe, der er helt ude af proportion med de småfejl, de har begået.

Kirken vil sandsynligvis henvise til, at Jesus selv sagde, at mennesket kun har ét liv, men han gav i virkeligheden åndsvidenskaben ret. Mennesket har nemlig kun ét liv – et evigt liv, som periodisk kommer til udtryk i en fysisk skikkelse i den fysiske dimension. Jesus sagde: "Så vær da I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen!"[1] Men dette krav er helt ude af proportion, hvis man kun har et enkelt liv til at gennemføre denne udviklingsproces. Præsternes beslutning om at fjerne reinkarnationslæren fra kristendommen, fjernede samtidig menneskets tro på muligheden for at udvikle sig og nå dette ophøjede mål.

Den hævngerrige gud

Alle har hørt om en emotionel, vred og hævngerrig gud, som straffer med de grusomste pinsler, hvis mennesket – et af Hans børn – tillader sig at drage hans eksistens i tvivl. Det afgørende er åbenbart ikke, om man er ond eller kærlig. Det afgørende er, om man er troende – vel at mærke på den måde, som præsterne mener, at man skal tro. Reelt kræver Kirken, at man er autoritetstro og tror på præsterne – ikke på Gud.

I nutiden accepterer tænkende mennesker ikke doktrinen om ét enkelt fysisk liv og om almindelige syndige menneskers evige fortabelse i et rædselsfuldt Helvede, mens kun helgener får et liv i evig salighed. Budskabet virker urimeligt, hvad enten man bruger forstanden eller samvittigheden. Derfor har præsterne mistet troværdigheden, kirkerne står tomme – men Kirken har desværre formået at skabe alvorlig tvivl om livets udødelighed.

Kirken har ingen udviklingslære

Mange oplever også tanken om et evigt liv i Himlen som en trussel. Det skyldes, at Kirken ikke har en udviklingslære. Endestationen er angiveligt en plads i Paradis. Hvad man skal her, fortæller historien intet om? For aktive, progressive og visionære mennesker er en doven og nytteløs tilværelse i Paradis en trussel.

 

DØDEN-og-den-indre-rejse-13-Døden-i-esoterisk-lys

En naiv forestilling om livet i Paradiset.

 

 

_________________________________

[1] Matthæusevangeliet, 5,48

_________________________________

Artikel-DØDEN-OG-DEN-INDRE-REJSE-eBog-Døden-i-esoterisk-lys
Download-fil: DØDEN - OG DEN INDRE REJSE - Erik Ansvang


Artikel-DØDEN-OG-DEN-INDRE-REJSE-eBog-Døden-i-esoterisk-lys
Læsefil med vendbare sider: DØDEN - OG DEN INDRE REJSE