Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DØDEN - OG DEN INDRE REJSE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DØDEN-OG-DEN-INDRE-REJSE-eBog-Døden-i-esoterisk-lys

DØDEN - OG DEN INDRE REJSE (25 af 53)


Hvordan er det at dø? Spørgsmålet har mennesket altid stillet. Svaret finder man aldrig, så længe man anser den fysiske verden for at være den eneste. Her er åndsvidenskabens svar.

DØDEN - OG DEN INDRE REJSE (25 af 53)

Grænsen mellem liv og død?

 

DØDEN-og-den-indre-rejse-62-Døden-i-esoterisk-lys

 

Efter tilbageblikket glider mange nær-døde ind i næste fase. De oplever, at de nærmer sig en grænse af en eller anden art – og de oplever en dyb følelse af fred. Her skal det indskydes, at Raymond Moody nogen steder har fremstillet denne grænse som grænsen mellem det nuværende liv og det næste liv, men det kan den ikke være, for nogle mennesker har faktisk oplevet, at de krydser denne grænse. De oplevede, hvad der er på den anden side, og de vendte alligevel tilbage og fortalte om oplevelserne. Der er en oplevelse af en grænse, men denne grænse kan ikke være definitiv, for de, der oplevede den, vendte som sagt tilbage.

 

DØDEN-og-den-indre-rejse-63-Døden-i-esoterisk-lys

 

"I den periode hvor jeg var bevidstløs, følte jeg det som om jeg blev løftet op, ligesom jeg ikke havde nogen fysisk krop overhovedet. Et strålende hvidt lys viste sig for mig. Lyset var så klart, at jeg ikke kunne se igennem det, men at komme hen i nærheden af det var så beroligende og så vidunderligt. Der er simpelthen ingen oplevelse på Jorden, der ligner det. I lysets nærvær dukkede de tanker eller ord op i mit sind: ›Vil du gerne dø?‹ Og jeg svarede, at det vidste jeg ikke, for jeg vidste ikke noget om døden. Så sagde det hvide lys: ›Kom over denne linje så skal du få det at vide‹. Jeg følte, at jeg vidste, hvor linjen befandt sig foran mig, selvom jeg i virkeligheden ikke kunne se den. Da jeg kom over linjen overvældede de mest vidunderlige følelser mig – fred, ro og fravær af alle bekymringer."

Raymond A. Moody: Livet efter livet, s. 71

 

Manglende lyst til at vende tilbage

Den afdøde passerer naturligvis ind over denne grænse og ind i det astrale liv, men den nær-døde befinder sig hurtigt i et alvorligt dilemma. På den ene side drager den vidunderlige oplevelse af fred og ubekymrethed i livet efter livet, men på den anden side er den nær-døde i tilbageblikket blevet præsenteret for både fejltrin og uudnyttede muligheder i det fysiske liv. Ingen ved, hvor mange der vælger at blive, for de vender ikke tilbage og fortæller det, men nær-døde reagerer på ønsket om at leve op til ansvaret i det fysiske liv. En nær-død valgte at vende tilbage, og hun fortalte om beslutningen med disse ord:

 

"Jeg spekulerede over, om jeg skulle blive der, men mens jeg gjorde det, huskede jeg på min familie, mine tre børn og min mand. Og det her er svært at forklare: Fordi jeg havde den vidunderlige følelse i dette lys’ nærvær, havde jeg virkelig ikke lyst til at komme tilbage. Men jeg tager mine pligter meget alvorligt, og jeg vidste, at jeg havde et ansvar over for min familie. Så jeg bestemte mig til at forsøge at komme tilbage."

Raymond A. Moody: Livet efter livet, s. 74

 

DØDEN-og-den-indre-rejse-64-Døden-i-esoterisk-lys

 

Retur til kroppen

Det er indlysende, at nær-døde vender tilbage, og nogle husker, at de blev trukket hurtigt tilbage gennem den samme mørke tunnel, som de gled igennem, da de forlod kroppen. Kun få oplever den faktiske genindtræden i kroppen. De føler bare, at de "vågnede op". De, der husker, at de trådte ind i kroppen, beskriver det som et ryk.

Et menneske, der har gennemgået en nær-død-oplevelse, tvivler aldrig på oplevelsens ægthed og dens vigtighed. De personer, Raymond A. Moody interviewede, var udelukkende afklarede, praktiske og afbalancerede mennesker, som sagtens kunne skelne drømme og fantasier fra den aktuelle oplevelse.

 

DØDEN-og-den-indre-rejse-65-Døden-i-esoterisk-lys

 

Man skulle tro, at omgivelserne ville være interesseret i at høre om denne helt fantastiske oplevelse, men mennesker med nær-død-oplevelser mødes med stor skepticisme.

 

1. "Jeg forsøgte at fortælle folk det, og de lyttede interesseret, men så fandt jeg senere ud af, at de sagde: ›Hun er virkelig flippet ud.‹ Da jeg fandt ud af, at det blev opfattet som direkte latterligt, holdt jeg op med at fortælle det."

 

DØDEN-og-den-indre-rejse-66-Døden-i-esoterisk-lys

 

2. "Jeg forsøgte at fortælle min præst om det, men han sagde, at jeg havde haft hallucinationer, og så holdt jeg mund."

Raymond A. Moody: Livet efter livet, s. 81

 

DØDEN-og-den-indre-rejse-67-Døden-i-esoterisk-lys

 

3. "Jeg forsøgte at fortælle mine sygeplejersker, hvad der var sket, da jeg vågnede, men de sagde, at det skulle jeg ikke snakke om, og at jeg bare bildte mig noget ind."

Raymond A. Moody: Livet efter livet, s. 81

 

Betydningen for livet

Ingen går upåvirket gennem en nær-død-oplevelse. Årtier efter oplevelsen står den stadig krystalklar i bevidstheden. Men virkningen synes at være subtil og stilfærdig. Mange fortæller, at deres liv blev udvidet og uddybet, og at de blev mere eftertænksomme og mere optaget af filosofiske spørgsmål. Oplevelsen havde gjort et uudsletteligt indtryk, og den nær-døde ændrede ofte syn på grundlæggende værdier i livet.

 

1. "Jeg blev ved med at tænke: ›Der er så meget at finde ud af‹ … Og så begyndte jeg at tænke over ›Hvad er grænsen for mennesket og sindet?‹ Det åbnede simpelthen en helt ny verden for mig."

 

2. "Efter jeg døde, begyndte jeg pludselig – lige efter min oplevelse – at spekulere over, om jeg havde gjort det jeg gjorde, fordi det var godt, eller fordi det var godt for mig. Nu tænker jeg først tingene igennem, stille og roligt. Alting skal tilsyneladende gennemtænkes og bearbejdes først."

Raymond A. Moody: Livet efter livet, s. 84-85

 

"Jeg var mig mit sind mere bevidst på det tidspunkt end min fysiske krop. Sindet var det vigtigste og ikke kroppens form. Og det havde været lige omvendt i hele mit liv tidligere. Kroppen var det, jeg interesserede mig mest for, og det, der foregik i mit sind, ja, det foregik bare, og det var det hele. Men efter at dette skete, tiltrak mit sind sig hovedinteressen, og kroppen kom bagefter – den var bare noget, der rummede mit sind. Jeg var ligeglad med, om jeg havde en krop eller ej. Det var lige meget, for efter min mening var det sindet, der betød noget".

Raymond A. Moody: Livet efter livet, s. 85-86

 

"Nu er jeg ikke bange for at dø. Det er ikke sådan, at jeg har et dødsønske, eller gerne vil dø lige nu. Jeg har ikke lyst til at leve ovre på den anden side lige nu, for det er meningen, at jeg skal leve her. Men grunden til at jeg ikke er bange for at dø er, at jeg ved, hvor jeg kommer hen, når jeg tager herfra, for jeg har været der før."

Raymond A. Moody: Livet efter livet, s. 89

 

 

DØDEN-og-den-indre-rejse-68-Døden-i-esoterisk-lys

Artikel-DØDEN-OG-DEN-INDRE-REJSE-eBog-Døden-i-esoterisk-lys
Download-fil: DØDEN - OG DEN INDRE REJSE - Erik Ansvang


Artikel-DØDEN-OG-DEN-INDRE-REJSE-eBog-Døden-i-esoterisk-lys
Læsefil med vendbare sider: DØDEN - OG DEN INDRE REJSE