Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

FRIGØRELSE eller FRELSE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Frigørelse-eller-Frelse-Anne-Besant-Åndsvidenskab

FRIGØRELSE eller FRELSE (4 af 5)


Frigørelse drejer sig ikke om en ændring af forholdene, men en ændring af tilstand. Frigørelse er en indre forandring, ikke en ydre omstændighed.

FRIGØRELSE eller FRELSE (4 af 5)

Friheden har været der hele tiden

 

Frigørelse-eller-Frelse-08-Esoterisk-belyst

 

Uvidenhedens slør falder fra øjnene. I samme øjeblik friheden erkendes, bliver det klart, at denne frihed har været der hele tiden. Oplevelsen af binding og ufrihed var intet andet end en selvskabt illusion. Det kan sammenlignes med et menneske, der er hypnotiseret til at tro, at det ikke er i stand til at flytte sig ud af stedet, selvom forestillingen alene skyldes, at den er blevet præget ind i bevidstheden af en ydre kilde. På hele den menneskelige pilgrimsfærd er menneskeheden blevet vildledt, for den er blevet hypnotiseret til at tro, at den er slavebundet. Der findes ingen anden helbredelse end ophævelse af den hypnotiske illusion, og det menneske, der har været paralyseret, vil omgående blive fri. Der kræves intet andet for at gennemføre denne befrielse, end at fjerne uvidenhedens slør (sanskrit: avidya), og straks vil man se lyset og realisere sjælens iboende frihed, der altid har været der. Alle har altid været frie. Derfor kan ingen give den frihed. Og ingen kan nægte den. Men kun lang og hårdt tilkæmpet erfaring kan fjerne den illusion, som mennesket er bundet af.

Men al renselse er ikke andet end rengøring af lampeglasset, der skjuler lyset. Det er ikke rengøringen, der får lampen til at lyse. Den tillader bare det lys, der allerede brændte, at sende sine stråler ud i omgivelserne. Indsatsen medfører hverken frigørelse eller frelse. Den fjerner kun illusion om, at mennesket er lænket til trældom i den fysiske verden. Hvor som helst, på et hvilket som helst stadie, kan sjælen erkende og kræve sin frihed. Trin på vejen eksisterer ikke. Stadier i udviklingen eksisterer ikke. Tid eksisterer ikke. Sjælen befinder sig i evigheden − den er altid fri og har altid været det.

Ordet frigørelse og ordets synonym frelse anvendes i nutidens religioner for at beskrive ændringer af stadier, steder og betingelser. Kristne, der føler sig sikre på at komme i Himlen, er overbevist om, at troen i sig selv medfører frelse. Hinduerne tror, at frelse opnås ved at udrydde begærene. Begge tror, at de får adgang til regioner, hvor de lever i ubeskrivelig lyksalighed og nyder denne tilstand i talløse tidsaldre. Men det er ikke frelse! Det er ikke befrielse.

 

Frigørelse-eller-Frelse-09-Esoterisk-belyst

 

Når et menneske, der reelt har disidentificeret sig med fysiske fornøjelser, følelsesmæssige glæder og himmelske lykketilstande, dør, bevæger det sig gennem de indre regioner uden at gøre kortere eller længere ophold i nogle af dem. Dette menneske er ikke interesseret i et overdådigt liv på astralplanet eller en lang og lykkelig tilværelse i Himlen. Astrallegemet og mentallegemet aflægges straks på samme måde, som det fysiske legeme blev kasseret ved den fysiske død. Dette menneske har givet afkald på denne verden, og trækker sig derfor væk fra den. Ingen emotionelle bånd lænker dette menneske, for emotioner betyder intet, og derfor kan fristelser ikke lokke sjælen tilbage. ”Livets fugl” er flygtet ud af sit bur, og vil ikke igen tilbage i fangenskab i en af ​​de tre lavere verdener.

I denne forstand er dette menneske et frit menneske. Det kan leve og fungere i den formløse arupa-verden på den abstrakte tankes høje niveau. I æoner kan mennesket befinde sig i dyb meditation i Mahar-loka og Jana-loka – den verden, hvor Muni’erne (de ophøjede sjæle) ifølge Puranaerne opholder sig under Pralaya eller efter deres fysiske død.

Artikel-Frigørelse-eller-Frelse-Anne-Besant-Åndsvidenskab
Download-fil: FRIGØRELSE ELLER FRELSE - Annie Besant


Artikel-Frigørelse-eller-Frelse-Anne-Besant-Åndsvidenskab
Læsefil med vendbare sider: FRIGØRELSE ELLER FRELSE