Ærligt engagement

Hvad betyder det egentligt at være imod krig? Hvis man overvejer, hvordan man kan deltage, rejser der sig mange spørgsmål – f.eks. hvor trækker man grænsen for sit personlige ansvar i forhold til de globale problemer − og hvor langt er man villig til at gå? Er rækkevidden for de personlige interesser begrænset til demonstrationer og annoncekampagner, eller er der andre vigtige områder, hvor man bedre kan bruge sine kræfter? Her er nogle forslag, der er resultatet af en indre dialog.

Der er ingen tvivl om, at man ikke kan fortsætte med at læne sig tilbage og kræve, at en nation nedlægger alle sine masseødelæggelsesvåben, hvis man ikke selv er villig til at foretage de ændringer i sit psykologiske aggressions- og forsvarsmønster, der er nødvendige. Alle mennesker har en detaljeret og indviklet forsvarsmekanisme, som uden tvivl kan gøre andre mennesker vrede, men hvem bryder sig om at indrømme, at man faktisk bevidst har brugt den, hvis man følte sig truet?

Energi følger tanken

Både frygt og uvidenhed er "fjender", og lige så længe man forsøger at skjule frygten, men alligevel har behov for at blive forsvaret, er man med til at bevare og styrke den nationale og multinationale forsvarsbevidsthed. Disse tanker er ikke nye. Som en del af den evige visdomslære har Platon, Pythagoras og andre store filosoffer givet deres viden til menneskeheden, så den kan filosofere over det aksiom, som lyder: "Energi følger tanken". Hvis man ikke accepterer dette udsagn som en indiskutabel sandhed, men i stedet bliver ved med at gentage negative tankeformer, er man stadigvæk en del af problemet. Den fredelige løsning, som man ønsker, er baseret på næstekærlighed, og næstekærlighed kan skabe udvikling og rigdom. Måske skulle dette parameter ændres. I stedet for at tale om bruttonationalproduktet som parameter for en nations velstand, skulle man hellere fokusere på omfanget af en nations næstekærlighed, for det ville gavne hele den globale familie.