Transformation er en betegnelse for det sjælscentrerede arbejde med at fjerne de sidste forhindringer for en forening af sjæl og personlighed. Transformation går primært ud på at overvinde fysisk maya (inerti), følelsesmæssigt blændværk (bindinger) og mentale illusioner (fordrejninger og misfortolkninger af virkeligheden). Identifikation med sjælens tre energier (vilje, kærlighed og lys) og dens anvendelse på personlighedens tre tilsvarende niveauer (fysisk, emotionelt og mentalt) skaber de nødvendige ændringer.

Selvom der er flere forskellige transformationsteknikker, er transformation dybest set en bevidst identifikation med vilje, kærlighed og lys, og det skaber en tilsvarende disidentifikation med maya, blændværk og illusion. En ændring i væsen og holdning er det naturlige resultat. Brugen af transformationsteknikker er kun nyttig, når der er sket en grundlæggende ændring i bevidstheden fra formidentifikation til sjælsidentifikation. Teknikkerne er begrænset til at opretholde denne identifikation mere end at skabe den. Men uanset hvilken transformationsteknik, man bruger, er der en, som er helt fundamental − meditation. Det primære formål med meditation er at stille personlighedens redskaber (tanker, følelser og handlinger) på linje med sjælen og på den måde give sjælen bedre adgang til de formverdener, hvor dens hensigter og energier kommer til udtryk.

Mange mennesker − der aspirerer åndeligt − ser med foragt på transmutationsprocessen og undgår det personlighedsarbejde, der er nødvendigt for yderligere fremskridt. Deres åndelighed er bygget på usikker grund og forsvinder ofte i en krise. Åndelighed må aldrig blive en erstatning for at leve i en udfordrende, stoflig verden eller for at arbejde med personligheden med dens begrænsninger og problemer. ”Åndelighed” og ”stoflighed” opfattes som modsætninger, men i virkeligheden beskriver de hver især en større eller mindre grad af forædling af livets og bevidsthedens helhed. Hvis en af dem fornægtes, afvises eller frygtes, opstår der en overdrivelse i modsat retning. Begge overdrivelser er skadelige og separative. Mennesket bliver splittet og mister et væsentligt aspekt af helheden.

Nogle mennesker prøver at løse hverdagens problemer ved at bruge en eller anden sjælsteknik, hvor de burde bruge deres sunde fornuft. Man bør anvende personlighedsmetoder, når de kan løse opgaven. På den anden side findes der også mennesker, som prøver at løse deres helbreds- og økonomiske problemer med transmutationsteknikker såsom visualisering eller mantriske sætninger − men til ingen nytte. Deres bevidsthed er blevet mere sjælscentreret, og de gamle teknikker virker ikke længere for dem. De må nu bruge en transformationsproces, der i første omgang går ud på at finde den virkelige og dybere grund til, at de har et problem. Når de har fundet den, kan de gå videre og skabe den integration, der er nødvendig. Og på samme måde, når der er brug for en transformationsproces, er en gestaltteknik[1] med intense følelsesbetonede udbrud nytteløs eller skadelig …

Ved at kende både transmutationens og transformationens realiserbare mål og begrænsninger kan enhver i sin søgen efter helhed blive mere sensitive over for hvor og hvornår, de er nyttige, og bruge den metode, der er mest effektiv på et givet tidspunkt. På den måde følger man økonomiloven, der siger, at man skal bruge mindst mulig energi til at opfylde et formål.

_________________________________

[1] Gestalt: Psykologisk helhedsdannelse.

_________________________________