Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

MENTALPLANET
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-MENTALPLANET-Leadbeater-Åndsvidenskab-Esoterisk-visdom

MENTALPLANET (12 af 21)


Denne e-bog beskriver næste trin efter astralplanet i efterlivet – mentalplanet – som åndsvidenskaben ofte kalder devachan - mens det øverste underplan kaldes kausalplanet.

MENTALPLANET (12 af 21)

Det højere mentalplan

 

Fra mentalplanets fire lavere underplaner − rupa-underplanerne − hvor mennesket stadig fungerer i sin forgængelige personlighed, er det nu hensigten at omtale de tre højere underplaner − arupa‑underplanerne − som er menneskets virkelige og relativt evige hjem. Her ser mennesket klart så langt, som det i det hele taget kan se, for det har nu løftet sig over personlighedens illusioner og det lavere menneskes forvrængninger. Og selvom bevidstheden måske er uklar, drømmeagtigt, uopmærksom og knap nok vågen, så ser mennesket i hvert fald tingene, som de er – uanset hvor begrænset dette syn måtte være. Bevidsthedsforholdene er så forskellige fra alt, hvad man er fortrolig med i den fysiske verden. Alle de udtryk og begreber, der benyttes af psykologien, er helt ubrugelige og direkte vildledende. Man har betegnet dette rige som ”det numerale” til forskel fra ”det fænomenale” – det vil sige det formløse til forskel fra formernes verdener. Men det er alligevel en manifesteret verden, der reelt er virkelig i modsætning til de uvirkelige lavere tilstande − og den har stadigvæk former på trods af stoffets uhyre finhed.

Når livet på mentalplanet er forbi, venter der endnu en eksistensfase for sjælen, inden den kan genfødes i den fysiske verden − og selvom dette stadie er forholdsvis kortvarigt for de flestes vedkommende, må det ikke overses, hvis man ønsker et fuldstændigt billede af menneskets overfysiske liv.

Mennesket har en helt fejlagtig opfattelse af menneskets liv, for normalt opleves det i brudstykker, og når man gør det, ser man bort fra menneskets egentlige natur og hensigt. Menneskelivet betragtes stort set altid fra det fysiske legemes standpunkt og ikke fra sjælens, og derfor får man et helt forkert syn på helheden. Alle sjælens bevægelser i retning af de lavere planer og tilbage igen er i virkeligheden en stor cirkelbevægelse – men man tager bare et lille stykke af cirklens lavere bue og betragter den som en ret linje og tillægger dens begyndelse og afslutning en helt urimelig stor betydning. Ingen er opmærksom på cirklens virkelige ven­depunkt.

Tænk et øjeblik på, hvordan det må se ud for sjælen på sjælens eget plan, når den begynder at blive bevidsthed på dette plan. I overensstemmelse med det ønske om manifestation, som sjælen har i sig, og som er programmeret i sjælen af evolutionens lov, som er Logos’ vilje, efterligner sjælen Logos’ handling ved at manifestere sig på lavere planer.

Under denne proces iklæder sjælen sig stof fra de forskellige planer, som den passerer igennem – det mentale, det astrale og det fysisk-æteriske − det ene efter det andet – imens den roligt og sikkert stræber udad. I den første del af det lille livsfragment på det fysiske plan, er den udadgående kraft stadigvæk stærk − men omkring midtpunktet i denne periode bliver denne kraft (når det drejer sig om almindelige tilfælde) udtømt, og den store indadgående bevægelse begynder.

Der er hverken tale om en pludselig eller voldsom forandring, for der er ikke tale om en vinkel, men stadig om en del af den samme cirkelbue, og den svarer nøjagtigt til aphelium-punktet i en planetbane.[1] Det er ikke desto mindre det virkelige vendepunkt i denne lille evolutionscyklus, selvom det hos mennesket som regel ikke markeres på nogen måde. Det blev det i den gamle indiske livsplan, hvor det betegnede afslutningen på den periode i et menneskes fysiske liv, da det var Grihastha eller familieoverhoved.

Derefter skulle den pågældende udelukkende bestræbe sig for at føre hele sin kraft indad og mere og mere vende opmærksomheden væk fra fysiske forhold og i stedet koncentrere sig om de højere planers. Her ser man, hvor dårligt nutidens vesterlandske livsforhold er tilpasset åndeligt fremskridt.

På denne evolutionsbue er det punkt, hvor et menneske aflægger sit fysiske legeme, ikke særlig betydningsfuldt – og slet ikke i så høj grad som den næste forandring, som man kunne kalde ”den astrale død” og menneskets fødsel på mentalplanet, for den består i virkeligheden kun i, at bevidstheden overføres fra det astrale stof til det mentale i løbet af den samme fortsatte tilbagetrækning, der allerede er omtalt.

Det endelige resultat af et menneskes liv viser sig først, når bevidstheden under denne tilbagetrækningsproces igen bliver centreret i sjælen i menneskets virkelige hjem på det højere mentalplan – kausalplanet. Her kan man se, hvilke nye egenskaber, sjælen har erhvervet sig i løbet af denne relativt korte særskilte periode af evolutionen. Her ser mennesket også et glimt af dette liv i sin helhed. I et øjebliks klarsyn ser sjælen resultaterne af det afsluttede liv og noget af det, der vil følge efter i den kommende inkarnation.

Man kan ikke sige, at det kortvarige klarsyn medfører en viden om, hvordan den næste inkarnation vil forme sig − bortset fra i en meget uklar og generel forstand. Sjælen vil sandsynligvis kunne se hovedformålet med det kommende liv, men visionen vil først og fremmest være af værdi for sjælen som en lektion i det karmiske resultat af fortidens handlinger og adfærd. Den giver sjælen en chance, som den benytter sig mere eller mindre af, afhængig af det udviklingstrin, den har nået.

I begyndelsen får sjælen ikke ret meget ud af denne lektion, for bevidstheden er stadig meget uklar og derfor ikke i stand til at forstå realiteterne og de forskellige indbyrdes forhold imellem dem. Men lidt efter lidt bliver sjælen bedre til at vurdere det, den ser, og senere bliver den i stand til at huske disse glimt fra tidligere liv og sammenligne dem med hinanden for på denne måde få en forestilling om det fremskridt, den har gjort på den vej, den skal vandre.

 

 

 

_________________________________

[1] Det punkt, hvor planeten er længst væk fra Solen.

_________________________________

Artikel-MENTALPLANET-Leadbeater-Åndsvidenskab-Esoterisk-visdom
Download-fil: MENTALPLANET - C.W. Leadbeater


Artikel-MENTALPLANET-Leadbeater-Åndsvidenskab-Esoterisk-visdom
Læsefil med vendbare sider: MENTALPLANET