Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

HERMETISK VIDENSKAB
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Hermetisk-videnskab-Erik-Ansvang

HERMETISK VIDENSKAB (6 af 13)


Den hermetiske filosofi, man studerer i dag, er mangelfuld. Alligevel udgør det, der har overlevet, et meget værdifuld aspekt af denne hellige videnskab.

HERMETISK VIDENSKAB (6 af 13)

Tehuti, Thoth-Hermes og Imhotep

 

Hermetisk-videnskab-10-Erik-Ansvang

Tehuti

 

Egypternes Tehuti blev dog anset for at være den originale og ægte lærer og mester i egypternes hellige visdom. Han var den guddommelige skriver, der havde til opgave at nedskrive templernes hellige mysteriebøger. De kraftord eller magiske mantraer, der blev brugt i tempelritualerne, var i Tehutis varetægt, og de grækere, der levede i Egypten, kendte ham som Thoth-Hermes. Han blev fejlagtigt associeret med den legendariske læge og arkitekt Imhotep, en lærd fra Gamle Rige, der var højt respekteret som en slags skytshelgen for den esoteriske lære. Iflg. de egyptiske legender var det ham, der var ophavsmand til de arkitektoniske dokumenter, der lå til grund for opførelsen af pyramidekomplekserne ved Sakkara og Giza. Og disse pyramider er ifølge de gamle grækere og romere ikke kongegrave, som det påstås af nutidens egyptologer, men templer for indvielse i de højeste og dybeste mysterier. Det samme siger nutidens åndsvidenskab.

Samtaler med åndelig indsigt

Selvom Corpus Hermeticum tilskrives Hermes, mener nutidens forskere, at værket er skabt ved at samle skrifter fra forskellige forfattere … måske fra en filosofiskole, der var dedikeret til den guddommelige skriver, som forfatterne mener, brugte dem som kanal. Åndsvidenskaben oplyser, at de originale egyptiske mysterieskrifter er nedskrevet af højt indviede egyptiske vismænd over en meget lang tidsperiode. Værket består af en serie af dialoger – overført fra hierofant (lærer) til neofyt (aspirant) – en stil der også kendes fra de tantriske skrifter og fra de platoniske dialoger. Værket er fyldt med beskrivelser af kosmisk liv, af menneskehedens rolle i Universet, og sjælens udvikling fra livet på Jorden til livet i Himlens rige. Udover disse samtaler, er der afhandlinger om astrologi, magi, alkymi og en del religiøse vers. Hele vejen igennem værket fremstår Hermes som en enestående kilde til åndelig indsigt:

 

Hermetisk-videnskab-11-Erik-Ansvang

 

"Sådan var den alvidende Hermes − han, som så alt, og idet han så, forstod han, og forståelsen havde kraften til både at afsløre og til at forklare. For det han vidste, indskrev han i sten‚ og selvom han indskrev det i sten, skjulte han det for det meste … De kosmiske elementers hellige symboler skjulte han i nærheden af Osiris' mysterier … og han respekterede fuldkommen tavshed, sådan at enhver der efter kosmisk målestok er ung af alder, vil søge efter dem."

 

Uddrag XXIII – Kore Kosmu: 5

 

Hermetisk-videnskab-12-Erik-AnsvangMange lag af forståelse

Tværvidenskabelig forskning viser, at der er mange forståelseslag i Corpus Hermeticum, men nutidens forskere mener, at Corpus Hermeticum primært er baseret på astrologi. Først senere tilføjede man afhandlinger om medicin og alkymi – Tabula Smaragdina (Den smaragdgrønne tavle), som blev en foretrukken kilde for de medicinske alkymister og magikere, siger forskerne. Det er korrekt, at det underliggende astrologiske koncept var et klart udtryk for, at kosmos udgør en helhed, og at alle dele i denne helhed er indbyrdes forbundet – et koncept, der også er fundamentet i åndsvidenskaben, men det udelukker naturligvis ikke andre nøgler til forståelse af den hermetiske videnskab og de kosmiske sammenhænge.

Tabula Smaragdina havde sin naturlige plads i den hermetiske tradition, for idéen om altings enhed forudsatte kendskab til lovene om sympati og antipati, som udgør relationen mellem delene i Universet. Målet for den hermetiske lære var meget lig gnosticismens (en samtidig religiøs-filosofisk bevægelse), for begge tilstræbte menneskets guddommeliggørelse (tilbagevenden til den oprindelige helhed) ved hjælp af kundskaber (gnosis), erfaringer og reinkarnation.

Artikel-Hermetisk-videnskab-Erik-Ansvang
Download-fil: HERMETISK VIDENSKAB - Erik Ansvang


Artikel-Hermetisk-videnskab-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: HERMETISK VIDENSKAB