Konklusionen er, at grækernes og romernes hermetiske traditioner ikke består af en direkte omskrivning af de gamle egypteres filosofiske og mytologiske forestillinger. Måden, de virkede på, var også præget af den græsk-romerske tænkemåde, som bestemt ikke var ren egyptisk, og som derfor måtte redefineres. Den største forskel mellem de egyptiske og de græsk-romerske mysterietraditioner er, at den græsk-romerske overføres fra en "mester" eller et hierarki af mestre, som giver aspiranten adgang til den kosmiske verden. I den egyptiske tradition skulle åndelig vækkelse give den indviede det fuldbyrdede individuelle mesterskab – dvs. kraften til at mestre mysterielæren, sådan som den blev demonstreret af ypperstepræster og ypperstepræstinder og de kongelige gennem deres liv i templerne. Og i det egyptiske system havde den indviede ikke afsluttet processen i en indvielsesfase, før et af templets forskrifter var fuldført og mestret af den indviede selv. Ingen mester, hierofant eller lærer kunne give denne adgang. Processen var personlig og intensiv, for i det ægte hermetiske univers er de åndelige kræfter alene de indre kræfter – ikke i skikkelse af ydre præster uanset hvilken udvikling og status, de havde opnået.

De víse i Alexandria og i den tidlige middelalder blev i senere århundreder fulgt af tempelherrerne, kabbalisterne, rosenkreuzerne og frimurerne – og i nyere tid af spiritisterne, teosofferne og de søgende i new-age bevægelsen. Alle præsenterer aspekter af Egyptens hellige visdom – mange uden at vide det, og de fleste uden af kende denne visdoms svimlende dybder.

_________________________________

Link til bogomtale, der er relevant for emnet: KYBALION - Et studie om den hermetiske filosofi

Link til anden artikel om samme emne: HERMETISK FILOSOFI

Link til anden artikel om samme emne: HERMETISK TRADITION

_________________________________