I de første årtier af det 19. århundrede betragtede de kristne og naturvidenskabens forskere derfor den hermetiske filosofi fra to modsatte synsvinkler. Kirken anså den for at være syndig og djævelsk, og naturvidenskaben benægtede simpelthen dens ægthed på trods af det bevismateriale, der blev lagt frem af selv de dygtigste forskere. Man ignorerede eksempelvis indsigtsfulde præsters påstand om, at alle de fragmenter, som tillægges Hermes Trismegistos (egypternes Tehuti, grækernes tre gange store Hermes eller romernes Merkur), var skriftruller, der undgik at blive ødelagt ved den brand, der fortærede 100.000 bind i det store bibliotek i Alexandria.

Ikke desto mindre vidste intelligentsiaen i Europa dengang som nu, at det berømte bibliotek i Alexandria, "tidsaldrenes underværk", var grundlagt af Ptolemæus Philadelphos, at mange af bibliotekets håndskrifter var omhyggeligt udførte afskrifter af hieratiske tekster og af de ældste kaldæiske, fønikiske, persiske og andre optegnelser, og at disse omskrivninger og afskrifter ifølge Josefus og Strabo udgjorde andre 100.000 skriftruller. Desuden har man Klemens af Alexandrias erklæring, som man i nogen grad kan stole på. Klemens af Alexandria er en af de mest intelligente og kundskabsrige af de første kirkefædre. Klemens påstår, at der yderligere fandtes 30.000 bind af Tehutis bøger i biblioteket i Osymandias grav.[1]

Champollion

Senere fandt den franske egyptolog Champollion hele tekster af Pymanders og Asklepios' værker i Egyptens ældste mindesmærker. Både Champollion-Figéac og Champollion junior erklærede offentligt, at Hermes' bøger "virkelig indeholder en mængde egyptiske overleveringer, der stadig bekræftes af absolut autentiske egyptiske optegnelser og monumenter fra de allerældste tider."[2]

Ingen vil sætte spørgsmålstegn ved Champollions bedrifter som egyptolog, og når han erklærer, at alt vidner om ægtheden af den gådefulde Hermes Trismegistos' skrifter og i de mindste detaljer bekræfter påstanden om, at de stammer fra en periode, der ligger langt tilbage − helt tilbage i tidernes morgen − bør kritikken forstumme. Champollion sagde:

"Disse indskrifter er en tro kopi af og et udtryk for

de ældste sandheder."

Ammonios Sakkas lærte, at visdomsreligionens hemmelige lære fandtes i sin helhed i Tehutis (Hermes') skrifter, og fra denne lære havde både Pythagoras og Platon deres viden og meget af deres filosofi. Uanset om det drejer sig om Tehutis bøger eller Bibelen, Vedaerne eller Kabbalaen, kræver de alle tavshed med hensyn til flere af naturens mysterier, som er symboliseret i dem.

______________________________

[1] Osymandia er en forvanskning af Ramses II's Horus-navn: User-Maât-setep-n-Ra

[2] Égypte ancienne, Vol. I, p. l43; Isis Unveiled, Vol. I, p. 625

______________________________