At praktisere upersonlighed

Ved hjælp af denne metode er det muligt at ”blive sig selv” på et højere bevidsthedstrin – et ”selv”, der er frigjort fra det bevidsthedsstadie af selvoptagethed, som man var fanget i, for i stedet at befinde sig på et højere bevidsthedstrin. Og det var den indsats (for det kræver altid en indsats), der blev ydet af det ”jeg”, der muliggjorde udviklingen. Der var tre kræfter involveret i skabelse af den nye bevidsthedstilstand, som det altid er tilfældet i alle skabelsesprocesser. Det var den uengagerede iagttager, det engagerede ”jeg” og ”discipel-jeg’et”, som forårsagede den skabende proces. Som følge af denne nye bevidsthedstilstand, der blev skabt ved hjælp af en bevidst handling, opstår der ofte en fuldstændig ny forståelse og nye visioner.

En fiktiv tilstand af kritisk upersonlighed er her blevet beskrevet, fordi sådanne tilstande ofte er meget nemme at gennemskue. Desuden illustreres det tydeligt, hvordan processen vedrørende upersonlighed opstår, og hvordan den fungerer. Følgerne af upersonlighed, der er opstået på baggrund af en spontan bevidsthedstilstand, er sædvanligvis nemmere at gennemskue end de mere permanente bevidsthedstilstande. Mere diffuse tilstande er naturligvis vanskeligere at gennemskue, og derfor kan de først blive bearbejdet ved hjælp af upersonlighed, når skelneevnen er tilstrækkeligt udviklet. Konsekvenserne af løbende at praktisere upersonlighed – uanset hvad man foretager sig, eller hvad der sker – er, at man får et bedre liv, og det er desuden en sikker metode til udvidelse af bevidstheden generelt set. Det er en kreativ øvelse, hvor et kortvarigt glimt fra underbevidstheden nogle gange er alt, hvad der er behov for, men i de virkelig mørke sindstilstande er der behov for dybere selvransagelse.

Det største problem vedrørende upersonlighed og frigørelse fra de mørke og begrænsende bevidsthedstilstande er, at man − uden at vide det − er identificeret med disse tilstande, så længe man befinder sig i dem. Noget i mennesket ønsker at klamre sig til dem for på denne måde at blive i mørket og identificere sig med bevidsthedstilstandenes natur. Noget i mennesket vil endda kunne argumentere for, at nogle af disse tilstande repræsenterer klarhed, fordi man ser tingene, som det virkelig er. Det samme gælder menneskets ekstreme modvilje mod at yde den nødvendige indsats på tidspunkter, hvor behovet er allerstørst.

_________________________________

Oversat fra The Beacon med tilladelse fra Lucis Trust
Udgiver: Lucis Press: www.lucistrust.org
Direkte link til The Beacon magazine:
http://www.lucistrust.org/en/books/the_beacon_magazine

_________________________________