Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

UPERSONLIGHED
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Upersonlighed-Åndsvidenskab-og-esoterisk-visdom

UPERSONLIGHED (5 af 6)


Upersonlighed er et tveægget sværd. Det kan bruges uselvisk og selvisk. Det er derfor nødvendigt at vide, hvordan upersonlighed bruges både uselvisk og selvisk.

UPERSONLIGHED (5 af 6)

Forandring til noget bedre

 

Upersonlighed-06-Esoterisk-videnskab

 

Og hvad sker der så? Den hypotetiske tilgang til situationen forlades – og i stedet tales der nu om alle mulige tilstande af indgroet eller alvorlig selvoptagethed, der kan have ført til den adfærd, der lige er blevet beskrevet. Der findes ikke et generelt svar på dette – bortset fra at bevidsthedstilstanden vil forandres til det bedre. Forandringen er måske ganske lille – eller så stor at den medfører en udvidelse af bevidstheden, der ligger hinsides det almindelige bevidsthedsniveau. Men sædvanligvis er forandringen tilstrækkelig til at skabe overraskelse, fordi man ikke havde forestillet sig, at noget sådant kunne ske.

Den proces, der er sat i gang, skal have lov til at udvikle sig, og dens virkninger vil helt sikkert være forskellige hos forskellige mennesker – og forskellige hos det samme menneske på forskellige tidspunkter. Forandringen vil imidlertid være en udvikling af hele bevidsthedstilstanden, som også omfatter følelser, tanker og det fysiske legemes frekvens. Intet er gået tabt, men noget nyt er kommet til. Den generelle virkning – set fra erfaringens synsvinkel – er, at man opfatter sig selv, som om man er kommet ud af en mørk sky, der skjuler det lys, som hele tiden har været til stede.

Hvis det betragtes som en psykologisk proces, er det ikke vanskeligt at forstå, hvorfor teknikken til udvikling af upersonlighed giver dette resultat. For hvad skete der? Eller rettere sagt – hvis man vender tilbage til den hypotetiske tilgang – hvad foretog man sig der? Blev tilstanden ikke iagttaget ud fra holdningen, at man befandt sig uden for eller over sig selv, og derfor intet havde med en selv at gøre? Hvis det skal siges kort − hvis man iagttager sin sindstilstand og ikke foretage sig noget som helst andet − bliver man så ikke en upersonlig iagttager? Ydermere – hvilket ”jeg” var det, der var i stand til at gennemskue situationen og forstå, at det var nødvendigt at gøre noget og faktisk gøre det? Var det ikke det ”jeg”, som man er, når man befinder sig i sin mest positive bevidsthedstilstand og stræber efter discipelskab?

Artikel-Upersonlighed-Åndsvidenskab-og-esoterisk-visdom
Download-fil: UPERSONLIGHED - Elsa Cairns Williamson


Artikel-Upersonlighed-Åndsvidenskab-og-esoterisk-visdom
Læsefil med vendbare sider: UPERSONLIGHED