”Den, der synger Guds pris”
Alle Indiens berømte sange er komponerede af tilbedere af det guddommelige. Sanskrit ordet for ”musiker” er bhagavathar − ”den, der synger Guds pris”.
Sankirtans eller musikalske sammenkomster er en effektiv form for yoga eller åndelig disciplin, som kræver intens koncentration og absorption i grundtanken og -lyden. Fordi mennesket selv er en manifestation af det skabende ord, har lyd en stærk og øjeblikkelig virkning på det. Den store religiøse musik i Øst og Vest giver mennesket glæde, fordi den skaber en forbigående vibratorisk vækkelse af et af menneskets esoteriske rygradscentre. I disse salige øjeblikke vækkes et dunkelt minde i mennesket om dets egen guddommelige oprindelse.
Vestlige bibelfortolkere har ikke forstået, at Johannes Åbenbaring indeholder en symbolsk fremstilling af en yogavidenskab, som Jesus lærte Johannes og andre af sine nærmeste disciple. Johannes omtaler (Åbenbaring 1.20) ”de syv stjerners hemmelighed” og ”de syv menigheder”. Disse symboler refererer til de syv lotus-blomster af lys, der beskrives i yoga afhandlinger som de syv ”falddøre i den cerebrospinale akse[1]. Gennem disse guddommeligt udformede udgange” undslipper yogien ved videnskabelig meditation fra legemets fængsel og antager sin sande identitet som ånd.
Det syvende centrum − ”den tusindbladede lotus i hjernen − er den uendelige bevidstheds trone og i den guddommelige oplysnings tilstand siges yogien at skue Brahma eller Skaberen som Padmaja − ”den eneste ene, født af lotussen”.
_________________________________
[1] Esoterisk anatomien indbefatter en astral hjerne eller lysets tusindbladede lotus og seks vakte centre i sushumna eller den astrale cerebrospinale akse.
_________________________________
|
