IX

FORUDSIGELSER

(fortsat)

SUBSTANS OG ÅND

− EN NY BEVIDSTHEDSVANE

18. september 1960

Natlig forelæsning overværet af Viola Petitt Neal.
Optaget på bånd af Shafica Karagulla.

SK: Hvilken forelæsning, skal du høre?
VPN: Den, der skal holdes i min egen klasse, og som lige skal til at begynde. Der er cirka tredive studerende til stede.

SK: Hvad er det for en?
VPN: Det er Mesteren …’s ashram, og emnet er substans og ånd.

Vi begynder forelæsningen med præsentation af en skinnende kugle af energier midt i værelset. Den er klar som klart vand, når det skinner som sølv i sollyset. Der er energier, som bevæger sig smukt i denne kugle. Den er stor, cirka tre fod i diameter. Den giver én en mystisk og interessant forståelse, fordi man får en meget klar erkendelse af, at formens ydre verden er et fænomen, men ikke virkeligheden. Det er den ydre krystalliserede form af et indre samspil mellem energier. Det er ikke den virkelige verden. Når man arbejder i formens verden, er det som at gå i en skov, hvor træerne står tæt, og man forsøger at bane sig vej imellem dem.

Man kommer ind i denne verden af krystalliserede former, man lever i den hver dag og forsøger at påvirke den. Det meste af tiden er det den, der påvirker en selv. Det er kun meget få mennesker, der er i stand til at påvirke formens verden på den måde, som det var hensigten, at de skulle − eller i det hele taget. Som regel er det formens verden, der påvirker os − men ikke desto mindre kommer vi ind i den for at påvirke den. Vi må udføre forskellige handlinger i vores daglige verden.

Læreren siger, at vi må gøre noget for at forme og ændre formens ydre verden. Vi må ikke lade den forme og danne os, men skal forme og danne den. Det kan vi kun, når vi handler fra sjælens plan som mennesker eller skabende væsener. Der er glæde ved at handle på sjælens plan, og der er ikke andet end feberagtig spænding, uro og forvirring ved at lade sig påvirke af fænomenernes verden på formens plan.

Denne krystalklare kugle funkler af farver, som symboliserer den virkelige verden, vi lever i. Hvis vi ellers vidste det, er mayas eller fænomenernes verden (det er en god oversættelse af ordet) den ydre krystalliserede skal af en indre virkelighed. Hvis vi kan blive centre eller brændpunkter for denne livsenergi, kan den strømme ud i fænomenernes verden og ændre den på mange måder i mere ønskelig retning. Selvom denne kugle ser ud til at bestå af sølvklart lys, rummer den dog latent alle de farver, vi kender og taler om. Jeg er sikker på, at læreren har projiceret en tankeform. Tanken åbner sig, når man ser på den. Man ser klart energiens eller lysets verden. Man kan se et nyt forhold mellem liv og form. Hvis formen var mere fleksibel, ville der være et bedre, lykkeligere og mere skabende forhold mellem liv og form. De studerende bliver opfordret til at betragte lyskuglen, meditere over den og mærke sig deres egne indtryk af den, inden læreren fortsætter med sin forelæsning.

Når man ser på den, opdager man, at man i virkeligheden ikke betragter den udefra, men er trådt ind i den. Man bliver til energien og livet. Man identificerer sig med livet − det levende menneske − den høje sjæl og monade. Det går op for en, at læreren har anbragt den her for at hjælpe den studerende til selv at blive et funklende center for livskraften − blive ét med dette liv, denne energi eller dette lys og bevæge og glæde sig og synge livets sang sammen med det. Læreren siger:

”Universets talløse sange er livets sange. Alle de energier, der danser gennem Universet, og deres samspil og bevægelse skaber en vældig symfonisk komposition, der er matematisk i sin præcision, ligesom det er tilfældet med musik, og skabende i sin virkning. Der burde altid være et fleksibelt samspil mellem liv og form.”

”Inerti er en egenskab ved stoffet eller substansen, især det fysiske stof, som vi kender det, og inertiens lov i fysikken er en meget god definition herpå. Denne inerti får formen til at krystallisere sig så længe, som en del af livet kan strømme igennem den, og der må være andre former end den. Mennesket er den mest fleksible af alle former.”

VPN: Det er meget interessant. Han siger:

”På enhver planet er mennesket den mest fleksible af alle former. Mennesket har evnen til at være fleksibel eller ej − som det selv vil − men det kan være det. Vi kan leve tre eller flere inkarnationer i en enkelt livsperiode, hvis vi er fleksible i en given inkarnation. Vi kan opnå en hel del mere, når vi kan ændre vores indstilling og vores synspunkt og anlægge et nyt. Vi kan gøre fremskridt i vækst og udvikling og fuldføre mere.”

”Derfor hjælper det, når mennesket har et åbent sind. Det burde være tilfældet med disciplen på den åndelige vej. Disciplen skulle kunne opnå en hel del mere i enhver inkarnation, end man almindeligvis forventer. Fordi mennesket er den mest fleksible af alle former, er det et midtpunkt for livskraften, for livsenergien strømmer igennem dets legemer.”

VPN: Denne smukke kugle af funklende lys symboliserer mennesket − den indviede − den indviede bevidsthed. Den er ikke blot en kopi eller fremstilling af Universet, men også af mennesket − den indviede.

SK: Hvad menes der med en indviet bevidsthed?
VPN: Det er den anden eller den fjerde indvielse, den anden på Hierarkiets plan. Når disciplen har gennemgået den anden indvielse, er han eller hun blevet en indviet. En indviet er bevidst om den livskraft, der strømmer igennem ham eller hende − åndens, monadens liv − og denne forhøjede frekvens giver et vist herredømme over stoffet eller substansen.

Der er en bevidsthedstilstand, der har herredømme over stoffet eller substansen, og som kan forme og ændre dem på måder, der ikke er mulige for det almindelige menneske. Det er noget usædvanligt, fordi gennemsnitsmennesket ikke er i stand til det. Det er sandsynligvis derfor, man kalder det den indviede bevidsthed. Læreren siger:

”Flere og flere disciple må kunne blive bevidst om det liv, der strømmer i og gennem formen. Disciplene må have en levende bevidsthed om både livets og formens side. Det er middelvejen for disciplen. Når bevidstheden rummer både livets og formens side, vil disciplen kunne påvirke sine omgivelser på den måde, som det er meningen, at en Guds søn skal kunne gøre det.”

SK: Hvordan kan en discipel blive mere bevidst om livsaspektet?
VPN: Disciplen kan blive det i sin vågne bevidsthed ved ganske enkelt at begynde at erkende, at der pulserer et liv igennem enhver form − et træ, en plante, en fugl, en hund − og bare være bevidst om dette. Mennesket har en bevidsthedsvane. Læreren siger:
”Det er et velvalgt udtryk − en bevidsthedsvane − for mennesket har gjort det til en vane at se formen og betragte den som virkeligheden. Hvis mennesket bare kunne ændre denne bevidsthedsvane og i hvert fald i en periode blive bevidst om livsaspektet, hver gang et træ, en blomst, et dyr eller græsset iagttages, ville det simpelthen momentant blive indse og erkende, at der er et liv bag enhver form.”

”Man vil indse, at det er et spørgsmål om at ændre fokus, ligesom når man indstiller øjnene på en genstand, der er tæt på eller langt væk. Hvis man indstiller dem på den genstand, der er tæt på, kan man ikke se den, der er langt væk, og når man ser på den, der er langt væk, forsvinder den, der er tæt på, af syne. Så enkelt og så vanskeligt er det. Man må ændre sin bevidsthedsvane − i hvert fald momentant − og blive bevidst om livet i formen.”

VPN: Eftersom vi lever i fænomenernes verden, er vi nødt til at beskæftige os med former. Der er en helt enkel hemmelighed ved processen med at få større herredømme over sine omgivelser. Han siger:

”Der er en hemmelighed, som det er vigtigt for verdens disciple at forstå. De, der er jordbundne og nedsunket i materialismens dynd, rager materielle ting til sig og klamrer sig til dem − de tager mere, end de har brug for, og de tager det fra andre, som har behov for det. De kæmper af al magt for at skrabe rigdom, penge, guld eller andre besiddelser sammen, og i nutiden er menneskeheden offer for denne gruppe − disse mennesker, der endnu er så totalt lænket til stoffets aspekt. Løsningen på det økonomiske problem skal søges i bevidstheden hos verdens disciple, aspiranter, antagne disciple og indviede.”

VPN: Lad mig forstå dette. Det er et interessant udsagn. Han siger:

”Hvis den materielle verden opnår en højere frekvens, kan det ændre den og føre til herredømme over den. Det er ikke meningen, at mennesket skal være den materielle verdens slave. Mennesket er ikke bestemt til at rage til sig og gøre sig til ejer af den materielle verden, men til at herske over den. Når et menneske forsøger at eje den, bliver det dens slave. Den materielle verden er det ler, som pottemageren former til smukke, kunstneriske, brugbare og nyttige former − men hvis pottemageren glemmer sit hjul og blot skraber enorme lerdynger sammen, går hensigten med opgaven tabt, og der skabes en fejlagtig oplevelse af livet. Hvis mennesket bliver bevidst som livet i formen, vil det resultere i beherskelse af formen. Så enkelt er det.”

”Først bliver man bevidst om livet bag formens verden. Jo mere det lykkes, jo bedre vil man kunne beherske formens verden − den ydre verden − og danne og forme den. At fastholde og eje den materielle verden er at holde fast på en død skal − men at kende livet bag denne formverden er at kende meningen og hensigten med tilværelsen.”

”Verdens disciple bør skabe sig en ny bevidsthedsvane.”

VPN: Han siger til os:

”Begynd med det første træ eller den første plante, I ser, når I begynder på dagen, og bliv for en kort stund bevidst om det liv, der strømmer igennem denne plante, eller dette træ eller dette dyr. Det er begyndelsen til at erkende livet bag formen.”

VPN: Der er en ide her, som det er lidt vanskeligt at få fat på. Han − læreren − prøver på at få os til at forstå et eller andet grundlæggende begreb i bevidstheden. Han siger:

”Det astralt fokuserede menneske er offer for sine ønsker og begær, når de er rettet mod at eje og fastholde ting. Det har givet formens verden magt over dette menneske. Disciplen på den åndelige vej må beherske formens verden, fordi disciplen kender livet bag formen.”

”Disciplen kan beherske formens verden, fordi disciple er bevidste om livet bag formen og har en klar forestilling om det i bevidstheden. Derfor har disciple på den åndelige vej ofte et problem med materielle ting. De befinder sig i en slags ingenmandsland. Disciplen fjerner sig fra den materielle verdens herredømme, og drager ud på rejsen fra formen til livet. (Nu prøver han at beskrive denne tanke på en anden måde.) Disciplen drager altså ud på rejsen fra formen til livet, bort fra de materielle tings formverden, ligesom den fortabte søn, der lever i det land, hvor han fylder sig med det, som svinene æder, og på samme måde som den fortabte søn siger disciplen: ‘Jeg vil stå op og gå til min Fader.’”

”Den fortabte søn er menneskeheden, der er gået bort fra Faderens hus og ud i formens verden, og da han til sidst siger: ‘Jeg vil stå op og gå til min Fader’, siger han i virkeligheden: ‘Jeg vil stå op og drage ud på rejsen fra substansens og de materielle tings herredømme til livets eller åndens virkelighed.’ Og efter at han har forladt det materielle herredømmes land, men endnu ikke er kommet til erkendelse af livet eller ånden, kommer han ind i en slags ingenmandsland, hvor der mangler noget. Han befinder sig så at sige i et neutralt punkt. Disciplen har ofte behov for at fortsætte sin vandring mod en forståelse af livet bag formen, og når han gør det, vil han opdage, at han ikke blot har vundet livet, men også herredømmet over formen, og han vil herefter kunne bruge formens verden eller den materielle verden klogt og godt, fordi han kan herske over den.”

VPN: Der er et eller andet overgangspunkt her. Jeg ved ikke, hvad det er. Læreren siger:
 
VPN: Nej, han fortsætter. Han vil lave en tankeform til.

SK: Hvilken slags tankeform?
VPN: Jeg tror, det er en have. Der er søjler af en smuk stenart. Nej, det er ikke sten − det er lys, og de studerende − jeg tror, vi skal ind igen til en snak. Vores lærer vil tale.

Der er to kugler. Den ene er af funklende krystalklart lys − som klart vand, når Solen skinner på det. Og så er der en anden kugle af en slags mælkehvid fast substans. Det lader til, at disse kugler er de to polariteter − ånd og stof − liv og form − og de tiltrækker hinanden. De glider ind i hinanden − liv og form − den kosmiske forening af liv og form. Det er meget smukt, ligesom Universets skabelse.

Denne større kugle af funklende lys glider ind i den anden. Skabelsesprocessen begynder. Det er roterende kugler af liv og substans, der breder sig over hele værelset, indtil væggene ser ud til at vige tilbage, og vi befinder os i et slags levende billede af Universets skabelse. Der er stjerner og sole, galakser og planeter og en ubeskrivelig fryd og glæde − en stærk fornemmelse af lys og liv − guddommelighed og skønhed. Ja, det er en anskueliggørelse af Universets sang eller symfoni. Det er, som om vi befandt os ude i Mælkevejen eller et lignende sted. Læreren siger:

”Vi må forsøge at forstå denne ide om liv og form. Vi må kende skabelsesprocessens glæde i naturens verden. Når vi kender den i bevidstheden, vil den give herredømme over formen.”

VPN: Han bruger ikke ordet ”kraft” − han siger, at det så ofte bliver misbrugt. Ordet ”herredømme” er måske et bedre og klarere udtryk for det, han mener. Han siger:
 
”Som regel føler mennesker sig ret fortabt i verdens brogede virvar, omgivet af noget, der opleves som en meningsløs labyrint − men disciplen på den åndelige vej må være opmærksom på den orden, der hersker, og det opnår han simpelthen gennem den nye ‘bevidsthedsvane’ med at se livet bag formen.”

VPN: Jeg tror, at ideerne måske er ved at begynde at gå op for mig − men der er alligevel noget, jeg ikke rigtigt har fået fat på. Læreren siger:

”Kom igen, indtil I har forstået det. Tab ikke modet, fordi I ikke har fattet det altsammen første gang.”

VPN: Og han siger:

”Tænk over disse ting, og de vil dæmre i jeres bevidsthed ligesom dagen, når natten er omme, og Solen står op.”

”Livet går forud for og følger efter jer. Lad livet være det strålende lys, der indleder en ny dag i bevidstheden.”

”Vid, at I vandrer i liv og lys og fred − dynamisk fred − fred, der ikke er stagnation, men harmoni – liv, der er stærkt og levende. Det, der virkelig menes med fred, er ikke stagnation, uvirksomhed, men livets dans i fuldkommen harmoni − i dynamisk kreativitet.”

”Krig er uorden og forvirring − disharmoni i Universets processer.”

”Fred er livets dynamiske, symmetriske og lovbundne bevægelse med skabende formål for øje.”

”Disharmoni resulterer i ødelæggelse.”

”Hensigten med fred er ny skabelse.”

”Gå derfor herfra i fred, disciple, nu da I ved, hvad der virkelig menes med fred.”

”Træd varsomt i jeres indre bevidsthed, så I ikke går glip af en ny dags morgenrøde i jeres egen sjæl. Når en ny dag bryder frem i jeres sjæl og i andre disciples sjæle, vil en ny dag også bryde frem i menneskenes verden.”

VPN: Der er en stærk følelse af dyb glæde − en følelse af tilbedelse − der er overvældende. Det er begyndelsen til en forståelse af Guds kærlighed i Universets hjerte. Det er virkelig fantastisk. Læreren siger:

”Disciple, lad jeres hjerter hvile i kærligheden til Guds, Faderens, Åndens Univers.”

”Der er bevidst, guddommelig kærlighed i hjertet af Universet, og denne kærlighed omslutter jeres liv og jeres udvikling som noget, der er mere kostbart og værdifuldt, end ord kan udtrykke, og som overgår al forstand.”

”Hvil trygt i bevidstheden om denne kærlighed i hjertet af Universet − den kærlighed, der ønsker og gør alt for jeres vækst, sikkerhed og udvikling − den kærlighed, der uophørligt kun ønsker det bedste for jer.”

VPN: Dermed er forelæsningen til ende.

Jeg tror, vi skal hvile i bevidstheden om dette store lys − denne store kraft.

TIL DEN VEJFARENDE

Du er en juvel i Guds hånd.

Jeg stirrer på din skønhed

og betragter de mange facetter

af det væsen, som du er,

og selvom juvelen ikke er poleret færdig,

elsker Gud dig dog på grund af alt det,

som du er, og alt det, du skal blive.

Således er vi alle juveler af bevidsthed,

som Gud kærligt holder i sin hånd.

--oo0oo--