Uønskede børn

U.S. Population Resource Center i USA påstod, at uønskede babyer i 1990'erne ville koste skatteborgerne over 100 millioner dollars til mad og omsorg til disse babyer. Man hører næsten intet om de 1,2 millioner mænd, som hvert år bliver fædre til de uønskede børn, og det viser kompleksiteten i den problematiske integration i samfundet: Unge mænd, der ikke har lært af deres fædre, hvordan man klarer et økonomisk pres, vender alt for ofte ryggen til familiens forpligtelser. Normalt holder teenage-fædre meget af deres børn, men når de ikke er i stand til at forsørge dem, forsvinder de. Det er en bekymrende tendens for de unge familier og for samfundet, specielt fordi det i de fleste tilfælde ikke er et spørgsmål om, hvor mange penge de skal give, men om hvor regelmæssigt. Fædre, der tager ansvar, kan vise deres sønner, at økonomiske problemer ikke er en større byrde, end familien kan bære den. Den gode nyhed er, at hvis man kan klare en periode med pengemangel, medfører det ofte, at ambitionerne stimuleres, at man får kontrol over de materielle ønsker og begær, og får en bedre evne til at tjene penge.

Da grundlaget for en positiv påvirkning vedr. barnets rejse ind i samfundet har sammenhæng med graden af forældrenes økonomiske engagement, skal skilsmissefædre igen overveje den flugttaktik, som de ofte benytter for at undgå at hjælpe deres børn. Det betyder noget! Og for at undgå misbrug, skal skilsmissemødre igen overveje kontrolbesøg og mere positive relationer. Selvom ansøgninger om økonomisk hjælp ikke altid imødekommes, skal de gøre det for børnenes skyld – og for samfundets skyld.

Fædrene har både stor potentiel indflydelse i samfundet og i hjemmet. Som gruppe er fædrene ressourcestærke, praktiske og realistiske. Når de ønsker det, kan fædre tilsidesætte forældede og modstridende systemer og holdninger vedr. ungdommens seksualitet og give børnene kompetent støtte og vejledning og inspirere dem etisk, før de bliver seksuelt modne. Døtrene har i en tidlig alder behov for at få at vide – fra en mand de stoler på – at det er i orden at sige nej. Og sønnerne har behov for at få at vide – fra en mand de respekterer – at det er i orden at acceptere et nej. Inden børnene er modne, kan fædrene lære deres døtre selvrespekt, og hvordan man kan sige nej og mene det, og fædrene kan lære deres sønner ikke kun at respektere et nej, men også at sætte pris på det og forsvare det.