I kolonitiden i det revolutionære Amerika var det almindeligt med 13-årige brude, for selv dengang forblev piger ikke altid jomfruer, og man foretrak et ægteskab frem for at risikere de sociale og religiøse konsekvenser. Abort, når den blev udført inden fremskyndelsen, var ikke en kriminel lovovertrædelse. Tidligere betragtede kirkefædrene også abort indenfor 40 dage efter undfangelsen som "mindre syndig", og derfor krævede man mindre bod. Abort var ikke et problem, og der blev ikke foretaget mange lovændringer i USA i hundrede år. En statistik for det 19. århundrede i staten Michigan viste, at i et år blev 34% af alle graviditeter afbrudt. Men alt blev anderledes sidst i det 19. århundrede, da USA blev introduceret for den victorianske romantisme, der indeholdt en langsomt snigende form for følelsesmæssig sentimentalitet. På opfordring af en amerikansk medicinal organisation, der var blevet styrket af borgerkrigen, begyndte nogle stater at vedtage love, der gjorde aborter foretaget af jordmødre ulovlige. Kvinder, der skulle føde, blev indlagt på hospitaler "for deres eget bedste", og alle former for abort blev forbudt.

Befolkningskontrol er og har altid været en politisk faktor i et samfund. Uanset om det gælder spørgsmålet, om man overhovedet skal have børn, hvor mange, hvornår og med hvem, så har det betydning for holdningen i de personlige relationer. Uanset om det er kirken, staten eller familien, så er befolkningskontrol (eller mangel på kontrol) blevet et lovkrav, der stilles af fundamentalistiske grupper, lige fra undertrykkende love til grusomme straffe. Efterhånden som kvinder ikke længere er afhængige af andre med hensyn til prævention eller abort og bliver orienteret om fremgangsmåden vedr. fertilitet (frugtbarhed), hvor selvkontrol er den eneste styrende faktor, vil problemet forsvinde.

Når abort er ulovlig, bliver sløsede operationer den væsentligste årsag til dødsfald blandt gravide kvinder. På hospitaler i New York City blev der et år sidst i 1960-erne indlagt 10.000 kvinder med lidelser efter ulovligt udførte aborter eller af fysisk selvpåført abort. Abort er utvivlsomt et alvorligt problem og kan være forkert, men helt at udelukke abort er utænkeligt. Det er forkert at overføre sine egne opfattelser til andre via samfundets love. Man skal styrke respekten for andres ret til selv at vælge, selvom man synes, at deres valg er forkert.

Der er ingen tvivl om, at de fleste mennesker ikke synes om, at der foretages aborter, men en problematisk situation kan opstå for kvinder, så de føler sig nødsaget til at få foretaget en abort. Men ingen tager den slags beslutninger med glæde. Lettelse – ja – med modstridende følelser, sorg eller skyldfølelse. Statistisk set gælder skyldfølelse normalt kvinder, der har mindre børn, eller kvinder, der tillader andre at påvirke deres beslutning.

Hvem tror du ejer din fysiske krop? Ikke dig selv! Staten ejer din fysiske krop. Abort er i de fleste lande ikke en ret, det er et privilegium – et lovfæstet privilegium. Nogle lovgivere ville nægte at gøre abort lovlig, selvom det hører til menneskerettighederne. Når det er lovfæstet af en højesteret, kan det også forbydes af en højesteret. Og det kan lokale myndigheder også, hvor de gamle love endnu er gældende.

I katolsk dominerede lande er det tilsyneladende kirken, der ejer folks fysiske kroppe. Uden konstitutionel deling af kirke og stat, kan kirken – og den gør det også – udøve et politisk pres for at få begrænset borgernes frihed – med næsten ingen modstand og uden appelret − endog i tilsyneladende frie samfund.

Esoterisk set er abort hverken et politisk eller et religiøst problem. Det er et alvorligt personligt og menneskeligt problem, der er underlagt en fortolkning af medlemmer i tre områder for menneskehedens liv: Regering (politik, jura, økonomi), religion (tro) og uddannelse (herunder videnskab, filosofi, psykologi, kultur og kunst). Når hormonel selvkontrol til en vis grad bliver en accepteret faktor i menneskets liv (uanset om det er en medfødt reaktion eller indlært teknik), skal valg respekteres og anses som en medfødt ret til selv at tage beslutningen, snarere end de grundlæggende lovmæssige privilegier man ser i nutiden.

Genetisk manipulation er et nyt og stigende problem i fertilitetspolitikken. Utallige opdagelser sker på grund af de teknologiske fremskridt indenfor det reproduktive område, og det skaber alvorlige etiske spørgsmål og debatter. I de fleste tilfælde eksisterer der endnu ikke retningslinjer til at vejlede om, hvordan man skal bruge de videnskabelige opdagelser − f.eks. genetisk manipulation af æg og embryoner, overførsel af embryoner fra en kvinde til en anden, høste væv og organer fra uønskede embryoner, selektiv formering og meget andet. Det er områder, der får langt større etiske konsekvenser for menneskeheden end lovlige aborter, og som fortjener den største omtanke.