Eksempler

Følgende to hændelser er udmærkede eksempler på muligheden for prækognition, men de viser samtidig muligheden for at påvirke et potentielt resultat ved hjælp af viljen.

Et medie, der arbejdede med automatskrift[1], modtog på denne måde en dag en meddelelse fra en kvinde, som han kun havde sporadisk kendskab til. Via automatskrift fortalte hun, at hun var vred og ærgerlig, fordi hun havde planlagt og annonceret et foredrag, men der var ikke en eneste deltager i salen, da foredraget skulle holdes − og selvfølgelig måtte hun aflyse sit foredrag.

Mediet forestillede sig, at meddelelsen hentydede til en tidligere begivenhed, og da han mødte kvinden nogle dage senere, gav han udtryk for sin medfølelse. Kvinden blev meget overrasket, for hun havde endnu ikke holdt det aktuelle foredrag. Hun skulle først holde det i den følgende uge, og hun håbede derfor, at meddelelsen ikke var en profeti. Men det viste sig, at meddelelsen var en profeti. Der var ikke en eneste til stede i salen, og foredraget blev naturligvis ikke holdt − og foredragsholderen var meget skuffet og ulykkelig − nøjagtig som forudsagt i automatskriften. Det vides ikke, hvem der inspirerede mediet til at skrive meddelelsen, men det stammede tydeligvis fra et plan, hvor prækognition er mulig. Det kan − som det blev påstået − have været foredragsholderens sjæl, som ville begrænse skuffelsen ved at forberede hende på den.

Men hvorfor kontaktede sjælen hende ikke direkte? Svaret er naturligvis, at kvinden ikke havde bevidst sjælskontakt, og derfor var hun ikke i stand til at reagere på sjælens impulser. Sensitiviteten hos mediet, som hun kendte, var sandsynligvis den eneste mulige kanal, som sjælen kunne benytte til sin meddelelse. Selvom man måske synes, at metoden er mærkelig, så ved åndsvidenskabeligt studerende, at der findes mange eksempler på, at denne kommunikationsmetode kan være den absolut eneste anvendelige.

Det samme medie modtog ved en anden lejlighed et brev ved hjælp af automatskrift. Det viste sig at være fra en anden kvindelig bekendt. Brevet indeholdt en lang og sørgelig historie fra kvindens nuværende liv. Hun forklarede, at hun befandt sig i en ulykkelig situation, og at hele vanskeligheden oprindelig skyldtes en samtale (som hun beskrev i enkeltheder) med en bestemt person, hvor hun lod sig overtale til at udføre nogle handlinger meget mod sin vilje. Hun fortalte, hvordan en række begivenheder, som skete et år tidligere, var direkte årsag til, at hun lod sig overtale til at udføre disse handlinger, og som desværre kulminerede i udøvelsen af en forfærdelig forbrydelse, som efterfølgende formørkede hendes liv.

Da mediet senere mødte kvinden, fortalte han om brevets indhold. Hun kendte intet til denne historie, og selvom brevets indhold i høj grad gjorde indtryk på hende, blev de enige om, at det nok ingen betydning havde. Til hendes store overraskelse fandt den forudsagte samtale virkelig sted et stykke tid senere. En ven bønfaldt hende om at involvere sig i nøjagtig den sag, som ifølge profetien ville få en sørgelig afslutning. Under normale omstændigheder ville hun have givet efter, men med profetien i frisk erindring troede hun ikke på sin egen dømmekraft. Derfor stod hun fast på ikke at foretage sig noget, selvom hendes beslutning skabte overraskelse og stor sorg hos hendes ven. Det, der var forudsagt i brevet, skete ikke – tidspunktet for den forudsagte katastrofe kom, uden at der skete noget usædvanligt.

Man kan altid sige, at sådan ville det under alle omstændigheder være gået. Måske − måske ikke. Men når man husker, hvor nøjagtig den første forudsigelse gik i opfyldelse, må man have en følelse af, at den skriftlige advarsel sandsynligvis forhindrede en forbrydelse. Hvis det forholder sig sådan, er det et eksempel på, hvordan fremtiden kan forandres, hvis man udvikler tilstrækkelig viljestyrke.

_________________________________

[1] Automatskrift forekommer, når et menneske er i stand til at skrive uden selv at kontrollere nedskrivningen.

_________________________________