Titallet hos Pythagoras symboliseres af tre trekanter med et punkt i midten. Trekanterne repræsenterer den fuldkomne forening af det skabte og skaberen, og dermed er ti det højeste af de pythagoræiske tal.

I titallet finder man således tallenes fuldstændighed, og derfor rummer ti en styrke, der kun findes i få tal − men alligevel er der tydeligvis tale om en kombination af kræfter.

Titallet er fuldkommenhed − eller perfektion gennem fuldbyrdelse, for titallet symboliserer tilbagevenden til enhed. Fra gammel tid er titallet blevet betragtet som et tal for perfektionen, netop fordi tallet symboliserer afslutningen på en proces eller opfyldelse af et formål − og det er grundlaget for en ny proces.

Symbolet viser det umanifesterede Univers med en linje, der deler det i to. Det er et symbol på en universel lovmæssighed, der siger, at alt, som er manifesteret i stoffet, er underlagt loven om polaritet eller modsætningernes par.

Titallet havde også stor betydning for de egyptiske præster. Før de kunne udføre en offerceremoni, skulle de faste og leve i overensstemmelse med en hård disciplin i ti dage. Ifølge hinduerne rummer titallet en magisk kraft. Tallet repræsenterer den store del af menneskets natur, der endnu ikke er kommet til udtryk, og denne del er intet værd, før det lærer at bruge ”kraftstaven” − den indre guddommelige skabende ånd. Blandt frimurere er titallet symbol på sammenhold og tillid, der illustreres med håndtrykket.