Mærkeligt nok begyndte Pythagoras ikke med nullet, selvom det var velkendt i det gamle Egypten. Nullet repræsenterer ”intet”, og symboliserer derfor urstoffet før al skabelse. Nullet er et billede på det ”stofløse moderskød”, hvoraf alt er skabt − og hvor alt stadig befinder sig i kaos. Nullet fremstilles ofte som et æg, men i denne forbindelse er der tale om det ubefrugtede ver­dens­æg.

Nullet er en lukket ring, og det tegnes som en cirkel uden centrum og symboliserer derfor evigheden. Det har resulteret i en fejlagtig opfattelse af, at cirklen symboliserer Gud. Fortolkningen er fejlagtig, fordi Gud ikke er selve cirklen, for Gud symboliseres af cirklens usynlige centrum. Enhver cirkel har et centrum − også selvom det ikke er markeret − men ofte markeres cirklens centrum med et punkt. Men det markerede punkt kan heller ikke symbolisere Gud, for Gud er den usynlige skaber bag den synlige skabelse. I åndsvidenskaben kaldes punktet i cirklens centrum derfor for ”det dimensionsløse punkt”. Det er selvfølgelig ulogisk, for ethvert punkt uanset størrelse har en dimension, men punktet repræsenterer i dette tilfælde noget ubeskriveligt – intet, som rummer alt. Det afmærkede punkt er derfor en synlig markering af noget usynligt. H.P. Blavatsky giver udtryk for dette paradoks med denne beskrivelse:

”Det Ene Livsvæsen er det udelelige punkt, der intetsteds er at finde, men som er overalt.”

Det Ene Livsvæsen i centrum, der symboliseres af ”det usynlige punkt i cirklen”, har tre hovedkvaliteter: Liv eller aktivitet i form, kærlighed samt evne til abstraktion. Det usynlige punkt i cirklens centrum er derfor symbol på Skaberen, mens cirklen symboliserer skabelsen.

Nogle gange tegnes punktet som en lille cirkel i midten af cirklen. I dette tilfælde repræsenterer punktet et frø eller et kim − et mindre lys, der er indeholdt i et større. I nogle tilfælde fortolkes symbolet som mennesket, der modtager sit liv og sin ånd af Den Store Ånd … for som det hermetiske aksiom siger: ”Som i det store, således også i det små – som foroven, således også forneden – som i det ydre, således også i det indre”. Selv et atom har en kerne.