6. KAPITEL

Strålekombinationer

Der findes ingen mennesker, der kun udtrykker én stråle. Alle mennesker er udtryk for en kompliceret sammensætning af fem strålekombinationer. Når strålerne i det følgende bliver præsenteret én for én, som om de er det samlede udtryk for et enkelt menneske, er der i realiteten tale om et fantasibillede. Til gengæld kan denne forenkling fremme forståelsen, og derfor er det nu hensigten at tildele ét menneske én stråle, og på dette grundlag forsøge at analysere, hvordan dette menneske reagerer.

Der er imidlertid ikke tale om ren teori, for det er naturligvis muligt at iagttage de kvaliteter og tendenser, som strålen repræsenterer, hvis et menneske er domineret af stråletypen. Det er desuden muligt at iagttage både positive og negative egenskaber hos det pågældende menneske. Det betyder ikke, at strålerne har positive og negative egenskaber. Strålerne er ganske enkelt udtryk for en energikvalitet, og denne energitype kan mennesket udtrykke positivt eller negativt. Det er derfor aldrig selve strålen, der skaber positive eller negative tendenser, men menneskets håndtering af strålekvaliteten.

Hvad menes der med positiv og negativ? Svaret afhænger af svingningsgraden eller frekvensen i legemerne – eller sagt på en anden måde … legemernes forædlingsgrad. Og legemernes kvalitet er udtryk for menneskets natur. Denne kvalitet er desuden menneskets eget ansvar, for det er mennesket selv, der har tiltrukket og indbygget det aktuelle stof i sine legemer.

Alt er energi. Det, der kaldes stof, er blot energi, der bevæger sig i et fast mønster. En stråle kommer både til udtryk som energi og stof. Strålen (fri energi) og legemet (fastlås energi) består således af samme energi. Eksempelvis strømmer 1. stråles energi ind i stoffet, og den påvirker det legeme, der primært består af 1. stråle partikler. Det, der differentierer stoffets kvalitet, er strålens frekvens – altså om partiklerne befinder sig på de højere underplaner eller på de lavere underplaner.

Hvis hovedparten af partiklerne befinder sig på de lavere underplaner, vil det være 1. stråles negative egenskaber, der vil komme til udtryk. Eller rettere – de egenskaber, der viser sig, vil man opfatte som negative. Det betyder selvsvagt ikke, at 1. stråle er negativ. Det betyder, at strålen kommer til udtryk via stoffet på de lavere underplaner − og det påvirker mindre udviklede mennesker, for de har legemer, der er bygget at de lavere planers stofpartikler. Og omvendt – hvis hovedparten af partiklerne i legemerne stammer fra de højere underplaner, vil de højere egenskaber komme til udtryk, og det er det, der kendetegner et højere udviklet menneske.

Konklusionen er, at positive egenskaber (stof, der svinger på høje frekvenser) kommer til udtryk i mennesker med en høj udvikling, uanset hvilken stråletype, de udtrykker – negative egenskaber (stof, der svinger på lave frekvenser) kommer til udtryk i mennesker, der endnu ikke er så højt udviklede. Det indebærer samtidig, at der i menneskeheden er yngre og ældre sjæle, for højere og lavere udvikling er nært forbundet med sjælens erfaringsmængde og dermed med dens alder.

Når strålernes kvaliteter i det følgende præsenteres som henholdsvis positive og negative, så skal det forstås sådan, at det er kvaliteter, der kan komme til udtryk i et højere udviklet menneske og i et lavere udviklet menneske. Det er som sagt ikke strålen i sig selv, der skaber positive eller negative reaktioner hos et menneske.

Det er desuden vigtigt at huske, at den strålekvalitet, der analyseres, altid er modificeret af fire andre stråler. Strålekvaliteten fremtræder aldrig så rent og tydeligt, som i præsentationen. Alligevel vil det være muligt at genkende stråletendenser hos sig selv og hos andre ved hjælp af beskrivelserne. Strålekvaliteterne vil herefter blive præsenteret set fra et ensidigt og individuelt synspunkt …

1. stråle

KRAFT OG VILJE

Særligt gode egenskaber:

Identifikation med sjælen – kilden til vilje og kraft i det personlige liv.

Frygtløshed og stor styrke.

Evne til fortolkning af store spørgsmål på tolerant og helhedsskabende måde.

Er i stand til at formulere egen hensigt i overensstemmelse med "højere" formål og planer.

Inspirerer via dynamisk kraft og identifikation med "højere" formål og planer.

Særlige svagheder:

Identificeret med personligheden i stedet for med sjælen.

Begær efter at herske over andre. Søger personlig magt i stedet for upersonligt lederskab.

Kendetegnet ved hårdhed og stædighed. Fordrejet proportionssans – fører til overdrivelse af egen betydning.

Nedbryder hindringer, der står i vejen for tilfredsstillelse af personligt begær i stedet for hindringer, der står i vejen for et åndeligt ideal.

Irritation og vrede over modstand mod frihed til at udtrykke sin personlighed.

Domineres af dynamisk kraft og forsøg på at fjerne alle barrierer.

Domineres af udholdenhed og urokkelighed.

Følsomhed, ydmyghed, medfølelse, tolerance, tålmodighed.

De markante egenskaber hos mennesker med dominerende 1. stråle er:

Viljekraft. Magt. Styrke. Mod. Beslutsomhed. Førerskab.

Selvstændighed. Værdighed, der kan vokse til mod og handlekraft.

Denne type mennersker er den naturlige:

Hersker. Leder. Statsmand. Soldat.

Opdagelsesrejsende. Pionér.

På de tidlige udviklingstrin er 1. stråle aktiviteter hovedsageligt af fysisk natur, men senere bliver de mentale og åndelige, og derefter bruges viljen ikke som personlig anstrengelse, men som et naturligt udtryk for en højere vilje.

Strålens ideal er styrke, og et menneske på denne stråle sætter så stor pris på denne egenskab, at det er tilbøjeligt til at vurdere enhver adfærd og ethvert resultat, der opnås, ud fra den mængde kraft, der er anvendt. Det kæmper til det sidste og er i stand til at se igennem fingre med næsten enhver handling, bare den er kendetegnet ved styrke.

For et 1. stråle menneske er det svært at tolerere svaghed i enhver form, og det har tendens til at foragte mennesker, der giver efter. For dette menneske repræsenterer Gud magtens princip i alle ting. De største onder er svaghed og overgivelse. Den impuls, der driver mennesker af denne type, er trangen til at sejre og erobre, og de fungerer ofte bedst i modgang. Det højeste mål er sejr, og deres største indre oplevelse er den opstemthed, som står i forbindelse med magt og herredømme.

Uden at bemærke træthed eller endda fuldstændig udmattelse lægger 1. stråle mennesket et voldsomt mentalt og fysisk pres på sig selv og andre, når det er nødvendigt, og sætter sig hensynsløst ud over alle forhindringer – eller rydder dem af vejen.

Målet er almagt – eller bevidst at blive ét med den guddommelige vilje – for efterhånden som denne mennesketype bestiger de åndelige højder, skal det give afkald på den individuelle vilje til fordel for den guddommelige.

Blandt de karaktersvagheder, man finder hos mennesker på 1. stråle på de tidligere stadier af deres udvikling, kan nævnes:

– hensynsløshed, hårdhed, stædighed, stolthed, hovmod, mangel på tilpasningsevne og manglende lyst til at arbejde ad andre linjer end dem, de personligt føler sig tiltrukket af, ligegyldighed eller endog foragt for andres meninger, rettigheder og følelser, tyranni, magtbegær, overdreven selvfølelse, praleri, ødselhed, aggressivitet, egoisme, overlegenhed, individualisme, mental usmidighed, udtalelser om omdiskuterede emner, som afskærer yderligere debat og forbyder en fri undersøgelse af emnet.

Dogmer eller et autoritativt udsagn bliver ofte uden hensyn til sandhed eller rimelighed og brugt som et våben, der kan anvendes til at slå spørgende og videbegærlige mennesker i hovedet med for at få dem til at holde mund. Erkendelsen af, hvor vigtig autoritet er, når det drejer sig om at opretholde orden, kan få mennesker på 1. stråle til at benytte sig af både personlig position, dogmer og fordomme til at forbyde yderligere undersøgelser. Det gøres bevidst eller ubevidst for at knuse enhver opposition og genoprette personlig prestige og dominans.

Den største lidelse for mennesker af denne type kommer i form af nederlag, eller hvis de bliver degraderet, fjernet fra deres post, ydmyget eller underordnet andre.

Alexander den Store var typisk for 1. stråle. Han græd af længsel efter flere områder, han kunne erobre.

I tyverne var general MacArthur og en sekondløjtnant en aften i bil på vej fra New York tilbage til militærakademiet. Undervejs blev vognen standset af to maskerede banditter. De svingede med deres pistoler og rev bildøren op, og de beordrede de to officerer til at række hænderne i vejret. Løjtnanten adlød instinktivt, men MacArthur blev roligt siddende med armene over kors på brystet.

Gangsteren gentog sin ordre: "Hænderne op"! MacArthur rørte sig ikke. "Jeg er brigadegeneral i De Forenede Starters hær, og der er ingen, der kan tvinge mig til at række hænderne i vejret", var svaret. Banditten, hvis selvtillid ganske øjensynligt havde fået et knæk, sænkede overrasket sin pistol, hvorefter han uden et ord trak sig tilbage og smækkede bildøren i.

I sine Krigserindringer har Winston Churchill nogle interessante bemærkninger om den rigtige brug af politisk magt:

"Under min lange politiske løbebane har jeg beklædt de fleste af de store statsembeder, men jeg skal ærligt indrømme, at det, jeg nu fik, var det, jeg syntes bedst om. At stræbe efter magt for at kunne spille herre over medmennesker eller for at pleje sin personlige forfængelighed betragtes med rette som gement, men magt under en national krise, når man mener, at man ved, hvilke ordrer der skal gives, er en velsignelse."

George Patton er også et godt eksempel på handlinger, der er karakteristiske for et menneske på 1. stråle. Han var en diktatorisk øverstkommanderende, der ikke betænkte sig på at lade Gud vide, hvilken form for samarbejde han ventede sig af Ham. Før slaget ved Bulge, da hans fremrykning var blevet forsinket af dårligt vejr, skal han – ifølge en af sine stabsofficerer – have tilkaldt feltpræsten ved tredje armé, James H. O'Neill, og sagt til ham:

"Præst, jeg vil gerne have Dem til at bekendtgøre en bøn om godt vejr … Prøv, om vi ikke kan få Gud til at arbejde på vores side." Præsten tøvede, men Patton brølede: "Præst, er det Deres opgave at belære mig om teologi, eller er De feltpræst ved tredje armé? Jeg skal bruge en bøn!"

Bønnen blev herefter trykt sammen med en julehilsen, der blev omdelt blandt tropperne.