Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

STJERNEKUNDSKAB I DET GAMLE EGYPTEN
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Stjernekundskab-i-det-gamle-Egypten

STJERNEKUNDSKAB I DET GAMLE EGYPTEN (3 af 7)


Fravær af ældre materiale har fået flere forskere til at tvivle på, at de gamle egyptere var i stand til at forudberegne solformørkelser.

STJERNEKUNDSKAB I DET GAMLE EGYPTEN (3 af 7)

Senmut-kortet afkodes

 

De gamle egypteres astronomiske kundskaber har vist sig overraskende større end hidtil antaget. Som det vil blive nærmere omtalt, er det lykkedes denne artikels forfatter at afdække, at verdens ældste kendte stjernekort, rummer informationer om en konkret hændelse på virkelighedens himmel. Koretet er fremstillet af Egyptens højtbegavede ’storvesir’ Senmut, ca. 1.500 f.Kr.

Således er de tidligste eksakte optegnelser af præcise planetariske positioner dokumenteret at være indbygget i stjernekortet. Dette er udførligt påvist i afhandlingen: Ove von Spaeths ”Dating the Oldest Egyptian Star Map”, der blev publiceret i “Centarus International Magazine of the History of Mathematics, Science, and Technology” (42;3, 2000, siderne 159-179).

 

Stjernekundskab-i-det-gamle-Egypten-03

Planche - Senmuts-stjernekort

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover

 

Flere overraskende resultater fra dette pionerarbejde har afstedkommet en del ris fra visse forskergrupper. Ud fra et hidtil sparsomt eller helt manglende materiale antog man, at de gamle egypteres stjernemæssige kundskaber ikke var så vidtrækkende. Også dette har medvirket til modstanden imod nyopdagelserne.

Men der tildeltes især også anerkendelser fra en række autoriteter, bl.a. den førende ekspert i historisk astronomi, professor Owen Gingerich fra den berømte Harvard-Smithsonian Institution, Massachusetts, og den britiske astronom Sir Patrick Moore, Dr.Sc., CBE, samt bl.a. den egyptologiske autoritet professor dr. Erik Hornung, Basel Universität. Desuden førte det til, at afhandlingens forfatter (Ove von Spaeth) bliver benyttet som konsulent (referee/peer-review'er) hos verdens største og ældste internationale videnskabshistoriske tidsskrift ”Isis Journal of the History of Science”.

De omtalte brydninger og undertiden stærke reaktioner imod det nye er også blevet fremlagt påwww.moses-egypt.net på de tilhørende STAR-MAP-sider. Men det vigtige er, at Ove von Spaeth blandt en del af de interessante spor, som fremkom undervejs efter årtiers intensiv forskning, nu har præsenteret en veldokumenteret opdagelse. Her er det for første gang lykkedes at fastsætte et konkret referencepunkt for en mere præcis datering af en af de vigtigste epoker i Egyptens historie. Nemlig tiden for dronning Hatshepsut og Tuthmosis-faraonerne - et hidtil stærkt omdiskuteret og næsten uløseligt spørgsmål.

Senmut fra samme tid som Moses

Det nøjagtige tidspunkt, som Senmut-kortet lader afsløre, er beregnet på objektiv astronomisk basis ud fra anerkendte egyptologiske data. Det har herefter vist sig, at overensstemmende informationer i gamle kilders beretninger om Moses synes at kunne sættes i relation til især rabbinerskrifternes og oldtidsforfatternes omtale af sjældne begivenheder på himlen. Resultatet er ikke mindst afgørende for tidsplaceringen, som især kan bidrage til at belyse, om Moses kan have levet i Egypten, og overhovedet om hans historiske eksistens her kan konkretiseres.

Denne udforskning af kontroversielle overleveringer og nyopdagelser om den historiske Moses indgår i Ove von Spaeth’ bogserie herom, ”Attentatet på Moses” (C.A. Reitzel forlag). Heri gives der i tredje bind, ”Den Forsvundne Tronarving” et uventet, men astronomisk logisk bud på løsning af Bibelens gådefulde himmelfænomen i ”Joshuas Bog” (10;12-14), hvor ”Solen stod stille”.

Et andet historisk, ligeledes gådefuldt himmelfænomen dokumenteres i bogens forgænger, ”Gåden om Faraos Datters Søn”. Og netop heri dette bind 2 er der desuden trykt en dansk udgave af afhandlingen om stjernekortet.

Artikel-Stjernekundskab-i-det-gamle-Egypten
Download-fil: STJERNEKUNDSKAB I DET GAMLE EGYPTEN - Ove von Spaeth


Artikel-Stjernekundskab-i-det-gamle-Egypten
Læsefil med vendbare sider: STJERNEKUNDSKAB I DET GAMLE EGYPTEN