Moses gik "traditionelt" til værks. Før noget skulle ske, forudsagde han hver gang, hvad der ville ske. Det var en slags profeti, og metoden var en velkendt praksis hos egypterne. Faraoens magikere demonstrerede blot, at de kunne efterligne nogle af plagerne. At kopiere var en velkendt metode til at reducere effekten af den magi, der blev praktiseret.

Når faraos magikere ikke kunne kopiere en magisk frembringelse, siger Bibelen, at "det var (fremkaldt ved) Guds finger …". Ideen er tydeligvis egyptisk. I bl.a. Osiris-legenden tales der om "Seths finger" som en kilde til terror og trusler. Og "Tehutis finger" kunne holde solguden Ras fjender på afstand.

Bibelen gør udtrykkeligt opmærksom på, at Moses var i stand til at lade plagerne stoppe på kommando. Det var meget afgørende, for i oldtiden kendetegnede det en stor magiker, hvis magikeren også havde magt til at standse sin magi og hermed undgå, at magien tog magten. Det gamle folkeeventyr om "troldmandens lærling" handler netop om en magiker, der ikke kunne standse de kræfter, han selv havde sat i gang, og som tog magten fra ham.

Ved hjælp af suveræne magiske kræfter skabte Moses "Egyptens 10 plager". De er beskrevet i detaljer i "2. Mosebogs" kapitler 7-12. De fleste plager bestod i en række ødelæggende naturfænomener, og det har naturligvis resulteret i teorier om, at alle plagerne opstod helt naturligt, og at de simpelthen blev udnyttet af Moses, som påstod, at de var skabt af ham med assistance fra Gud. Men hvorfor troede Egyptens magikere på Moses' påstand, hvis der alene var tale om velkendte naturfænomener? Hvordan kunne Moses forudsige samtlige plager? Det ville kræve et usædvanligt held, hvis alle 10 naturkatastrofer skulle vise sig hurtigt efter hinanden. Og der mangler stadig en forklaring på, hvordan Moses kunne stoppe naturkatastroferne efter behov.