Gudernes repræsentant
I det gamle Egypten brugte man i øvrigt ikke betegnelsen "farao" om kongen. Ordet stammer fra oldegyptisk: "Per aa", som betyder "det store hus", eller "det kongelige hus", og betegnelsen refererede til kongens palads. Man møder det samme princip i nutiden, hvor journalister siger: "Det forlyder fra Christiansborg". Man henviser til magtens centrum eller stedet, hvor beslutningen er taget. Ordet farao henviser desuden til Egypten som et tempel for guderne. Templet – eller faraoen – var det fysiske redskab, som planen skulle manifesteres igennem.
Mange tror, at faraoner betragtede sig selv om guder. Det er ikke korrekt. I sit embede som gudernes repræsentant indtog han ganske vist en særlig plads mellem guder og mennesker, og i praksis betød det, at han var bindeled mellem mestrene og menneskeheden. Faraoen var principielt det eneste bindeled mellem den indre og den ydre verden – mellem vilje og handling – mellem guder og mennesker.
Der findes adskillige betegnelser for faraoen, der markerede hans todelte embede som menneske og som gudernes repræsentant. Den vigtigste er "Hm", der betyder "legeme" eller "person". "Hm" betegner faraoen som menneske og enkeltperson, og oversættes sædvanligvis med "majestæt" og anvendes kun i ental. Betegnelsen "Niswt" refererer til faraoen som gudernes (mestrenes) repræsentant på det fysiske plan. "Niswt" er derfor betegnelsen for det egentlige herskerembede.
Faraoen var oprindeligt et højt indviet medlem af Det Store Hvide Broderskab og derfor den rigtige til at varetage ansvaret for opretholdelsen af den guddommelige orden i Egypten − et rige, som dengang var den toneangivende nation i Vesten. Men i senere tider var faraoen ikke højt indviet. Det var alene hans embede, der var guddommeligt. Faraoens og ypperstepræsternes psykiske evner var aftagende, og derfor måtte man anvende andre "psykiske" metoder – eksempelvis visionære drugs – i forbindelse med mysteriespil for at modtage den ønskede inspiration.
|