Egyptens epoke – den efteratlantiske periode − markerede et begyndende skift i menneskets bevidsthed. Nu var tiden kommet, hvor menneskeheden skulle udvikle tænkeevnen som en overbygning på følelsesnaturen. Ved hjælp af selvstændig tænkning skulle mennesket blive i stand til selvstændigt at vurdere og forstå årsag og virkning i tanker, følelser og handlinger. Denne evne er en forudsætning for at udvikle selvbevidsthed og tage selvansvar. Målet var, at ansvaret for menneskehedens udvikling gradvis skulle overdrages fra mestrene til menneskeheden.

For at stimulere denne udvikling tonede de psykiske evner gradvis bort, og dermed blev mennesket tvunget fra astral til fysisk fokusering via de fysiske sanser. Og efterhånden trak mestrene sig tilbage for at overlade ansvaret til menneskene selv.

Forbindelsen til mestrene og deres vejledning skulle imidlertid opretholdes gennem højt indviede mennesker i inkarnation, der kunne fungere som kanaler mellem mestrene på de indre eksistensplaner og menneskeheden i den fysiske verden. Nogle af de indviede var højtstående ypperstepræster, men det symbolske bindeled til folket var faraoen.

"Faraoens trone var et af stadierne på vejen mod mesterskab, som blev passeret af mange faraoner. Det gav adgang til mysterierne og muligheder uden sidestykke for udvikling af visdom og erhvervelse af evner gennem erfaring. Det var et usædvanligt privilegium og markerede et vendepunkt for mange sjæle."

Geoffrey Hodson: Light of the Sanctuary, p. 124

Faraonernes psykiske evner vises symbolsk i reliefferne, hvor faraoen ceremonielt er udstyret med en kunstig girafhale, der viser, at han ligesom giraffen kan "se langt". Han kunne altså se længere og mere end andre. Han havde med andre ord metafysiske evner.

Faraoens titel var "søn af solguden". Faraonerne var derfor "lysets sønner", og når de altid fik titlen "søn af Ra" eller "søn af Solen", er forklaringen, at faraoen repræsenterede Egyptens sjæl, som var en refleksion af Ra eller Gud. Faraonerne fungerede som kanaler for det guddommelige lys eller den guddommelige hensigt og plan med Egypten og menneskeheden.