Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

USYNLIGE HJÆLPERE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-USYNLIGE-HJÆLPERE-Leadbeater-Åndsvidenskab

USYNLIGE HJÆLPERE (7 af 17)


En skildring af det imponerende hjælpearbejde, der udføres af væsener fra astralverdenen. Det kan være afdøde mennesker, der trøster de efterladte, men ofte er det fysisk inkarnerede mennesker.

USYNLIGE HJÆLPERE (7 af 17)

7. KAPITEL

 

Beretningen om ”englen”

 

På et tidspunkt i nyere tid blev der grebet ind på det fysiske plan. Det er en meget smuk beretning, selvom der ”kun” blev reddet et enkelt menneskes liv. Indledningsvis skal der siges et par bemærkninger. Her i Europa er der to mennesker, der var brødre i en tidligere inkarnation i det gamle Egypten, og den dag i dag er de nært knyttet til hinanden. I den nuværende inkarnation er der stor aldersforskel på dem, for den ene er midaldrende, mens den anden kun er et barn − fysisk set. Men sjælsmæssigt er de begge langt på vejen. Det er selvfølgelig den ældstes opgave at undervise og vejlede den yngste i det esoteriske arbejde, som de begge er stærkt engageret i. Og da de begge er fuldt bevidste og aktive på astralplanet, tilbringer de det meste af søvnperioden med at arbejde sammen. Under vejledning af deres fælles mester giver de levende og døde al den hjælp, de kan.

Beretningen om dette specielle tilfælde er taget direkte fra et brev, som den ældste af de to skrev umiddelbart efter hændelsen, for beretningen er langt mere levende og farverig, end en gengivelse nogensinde kan blive.

”Vi var ude i et helt andet ærinde, da Cyril pludselig udbrød: ‘Hvad er det?’ Vi hørte nemlig et forfærdeligt skrig af smerte eller angst. Et øjeblik efter var vi på stedet. Her fandt vi en dreng på 11-12 år, der var faldet ud over en skrænt. I styrtet var han landet på nogle sten, og han var alvorligt kvæstet. Den stakkels fyr havde brækket et ben og en arm, og han havde − hvad der var langt værre − fået en dyb flænge i låret, og blodet fossede ud fra såret. Cyril råbte: ‘Vi må hjælpe ham i en fart − ellers dør han!’”

”I kritiske situationer som denne må man tænke hurtigt. Det var indlysende, at der var to ting, der skulle gøres − blødningen skulle standses, og der skulle skaffes fysisk hjælp. Jeg var derfor nødt til at materialisere enten Cyril eller mig selv, for der var øjeblikkelig brug for fysiske hænder til at lægge en forbinding om låret. Desuden var det bedst, hvis den stakkel dreng kunne se en af os stå ved siden af sig i sin nød. Jeg havde på fornemmelsen, at han ville føle sig mere tryg med Cyril hos sig end med mig, og da det sandsynligvis ville være lettere for mig end for Cyril at skaffe hjælp, var der ikke tvivl om arbejdsfordelingen.”

”Planen virkede storartet. Jeg materialiserede straks Cyril (han er endnu ikke i stand til selv at gøre det), og jeg forklarede ham, at han skulle tage drengens halstørklæde, binde det om låret og stramme det ved hjælp af en pind, som han skulle stikke igennem halstørklædet. ‘Jamen − vil det ikke komme til at gøre forfærdelig ondt?’ spurgte Cyril. Men han gjorde det, og blødningen standsede. Den kvæstede dreng så ud til at være halvt bevidstløs, og han kunne næsten ikke tale, men han så op på den lysende lille skikkelse, der bekymret bøjede sig over ham, og han sagde: ’Er du en engel?’ Cyril smilede og svarede: ’Nej, jeg er bare en dreng, men jeg er kommet for at hjælpe dig.’ Så lod jeg ham trøste den lidende og skyndte mig af sted til drengens mor, der boede ca. en kilometer derfra.”

”Du kan ikke forestille dig det besvær, jeg havde med at få kvinden til at få en fornemmelse af, at der var noget galt, og at hun skulle gå ud og tage sig af det. Hun var i gang med at gøre en pande ren, og endelig satte hun den fra sig. Hun sagde højt: ’Jeg ved ikke, hvad der går af mig, men jeg må hellere se efter drengen.’ Da hun først var sat i bevægelse, kunne jeg nemt vejlede hende, selvom jeg hele tiden måtte holde sammen på Cyril ved hjælp af viljekraft, for at den stakkels drengs ”engel” ikke pludselig skulle forsvinde lige for øjnene af ham.”

”Når man materialiserer en form, ændrer man stoffet fra en naturlig tilstand til en anden. Man modarbejder på en måde midlertidigt den kosmiske vilje − og hvis man blot en brøkdel af et sekund fokuserer sin tænkning et andet sted, strømmer stoffet med lynets hast tilbage til sin oprindelige tilstand. Jeg kunne derfor ikke rette mere end halvdelen af min opmærksomhed mod kvinden, men jeg fik hende da af sted. Da jeg havde fået hende omkring hjørnet af skrænten, lod jeg omgående Cyril forsvinde, men hun nåede at se ham, og nu har landsbyen en veldokumenteret historie om hjælp fra engle!”

”Ulykken skete tidligt om morgenen, og samme aften kiggede jeg (astralt) ind til familien for at se, hvordan det gik. Den stakkels drengs ben og arm var blevet sat sammen og den dybe flænge i låret var forbundet. Han lå i sengen og så meget bleg og svag ud, men med udsigt til at komme sig. Moderen havde besøg af et par naboer, og hun var i gang med at fortælle dem historien, og den lød underlig for en, der vidste, hvad der i virkeligheden var sket.”

”Hun fortalte meget udførligt, at hun ikke vidste hvorfor, men pludselig fik hun en fornemmelse af, at der var sket noget med drengen, og at hun absolut måtte ud for at se efter ham. Først tænkte hun, at det ikke kunne passe, og hun forsøgte at skubbe tanken fra sig, men det lykkedes ikke − hun måtte af sted. Hun fortalte, at hun ikke anede, hvorfor hun gik hen til skrænten i stedet for at gå i den modsatte retning. Hun gjorde det bare − og da hun drejede om hjørnet ved skrænten, så hun sit barn, der sad støttet af en sten − og ved siden af ham knælede der det smukkeste barn, hun nogensinde havde set … skinnende og helt klædt i hvidt, med rosenrøde kinder og dejlige brune øjne, og han havde smilet så overjordisk til hende. Og så var han der pludselig ikke mere! Først var hun blevet så overrasket, at hun ikke vidste, hvad hun skulle tro, men så gik det op for hende, hvad årsagen var, og hun faldt på knæ og takkede Gud, fordi han sendte en af sine engle for at hjælpe hendes stakkels dreng.”

”Så fortalte hun, at da hun løftede drengen op for at bære ham hjem, ville hun tage det tørklæde af, der skar sig ind i hans ben, men det ville han ikke give hende lov til, for det var englen, der havde bundet det om benet, og han havde sagt, at han ikke måtte røre det. Da hun senere fortalte lægen det, forklarede han hende, at hvis hun havde taget det af, ville drengen uden tvivl være død.”

”Så gentog hun drengens del af historien og fortalte, hvordan denne smukke engel var kommet hen til ham, lige efter at han var styrtet ned. Han vidste, at det virkelig var en engel, for han havde ikke set et eneste menneske i en halv kilometers omkreds, da han for lidt siden stod på toppen af skrænten. Men han forstod simpelthen ikke, hvorfor englen ikke havde vinger, og hvorfor den havde sagt, at den bare var en dreng. Den havde løftet ham op, så han kunne læne sig op ad stenen, mens den forbandt benet. Derefter begyndte englen at tale til ham, og den sagde, at der ikke var grund til at være bange, for der var én, som var gået hen for at hente hans mor, og hun ville snart være hos ham. Så kyssede englen ham og forsøgte at gøre det behageligt for ham. Englens bløde varme hånd holdt hele tiden hans hånd, mens den fortalte ham mystiske og smukke historier, som han ikke rigtig kunne huske. Men han vidste, at de havde været rare, for han havde næsten glemt, at han var kommet til skade, indtil han så sin mor komme. Så smilede englen til ham, gav hans hånd et klem og sagde, at han hurtigt ville blive rask, og så var den pludselig forsvundet.”

Artikel-USYNLIGE-HJÆLPERE-Leadbeater-Åndsvidenskab
Download-fil: USYNLIGE HJÆLPERE - C.W. Leadbeater


Artikel-USYNLIGE-HJÆLPERE-Leadbeater-Åndsvidenskab
Læsefil med vendbare sider: USYNLIGE HJÆLPERE