Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

USYNLIGE HJÆLPERE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-USYNLIGE-HJÆLPERE-Leadbeater-Åndsvidenskab

USYNLIGE HJÆLPERE (14 af 17)


En skildring af det imponerende hjælpearbejde, der udføres af væsener fra astralverdenen. Det kan være afdøde mennesker, der trøster de efterladte, men ofte er det fysisk inkarnerede mennesker.

USYNLIGE HJÆLPERE (14 af 17)

14. KAPITEL

 

Kvalifikationer, der kræves

 

Hvordan kan man forberede sig til at deltage i dette store arbejde? Der er ikke noget mystisk eller hemmeligt ved de kvalifikationer, der kræves af en potentiel hjælper. Problemet er ikke at lære, hvad kvalifikationerne går ud på, men i at udvikle dem i sin natur. De er til en vis grad blevet beskrevet i de omtalte eksempler, men det vil sandsynligvis gavne, hvis de beskrives mere detaljeret og systematisk.

Målbevidsthed

Fundamentet er en erkendelse af det hjælpearbejde, som mestrene ønsker udført, og at det må være interessen for at udføre dette tjenestearbejde, der har første prioritet i livet. En hjælper skal ikke alene lære at skelne mellem nyttigt og unyttigt arbejde, men også mellem forskellige former for nyttigt arbejde, for at kunne dedikere sig den vigtigste af de opgaver, som man er i stand til at udføre. Dermed undgår man at spilde tiden med opgaver, som ikke er i overensstemmelse med den indsigt og kapacitet, som hjælperen bør være i besiddelse af. Det menneske, der ønsker at kvalificere sig til arbejdet på de indre planer, må gøre alt, hvad der står i dets magt for at arbejde seriøst og målrettet for åndsvidenskaben.

Dermed menes der ikke, at man skal svigte de almindelige pligter i tilværelsen. Men man skal heller ikke påtage sig andre pligter end dem, man allerede har påtaget sig, og som er blevet en karmisk forpligtelse. Karmiske forpligtelser har man ikke ret til at ignorere. Hvis man ikke har opfyldt de pligter, der er pålagt af Karmas Herrer, har man ikke frihed til at påtage sig et højere arbejde. Hjælpearbejdet må imidlertid være det, man virkelig lever for. Det må være det faste fundament for tilværelsen, der er dedikeret til tjeneste for Det Store Hvide Broderskab.

Selvbeherskelse

Inden det astrale livs mere vidtrækkende evner kan stilles til rådighed, må en potentiel hjælper være i besiddelse af en høj grad af selvbeherskelse. Eksempelvis må følelseslivet være helt under kontrol, for ingen hændelser må kunne skabe virkelig irritation, for virkningerne er langt alvorligere på astralplanet end på det fysiske plan. Tanken er altid en stærk kraft, men i den fysiske verden bliver den dæmpet af de tunge fysiske hjernepartikler, som tanken skal sætte i bevægelse. I den astrale verden er tanken langt friere og stærkere. Hvis et menneske med en veludviklet evne til dybtfølt vrede retter denne kraft mod en person på astralplanet, kan den pågældende blive alvorligt skadet.

Det er ikke alene nødvendigt at være i stand til at beherske sit temperament. Man må også have gode nerver og ægte mod, så at man ikke bliver forskrækket over nogle af de både fantastiske og uhyggelige syn, man risikerer at møde. Man må huske, at den hjælper, der vækker et menneske på astralplanet, samtidig pådrager sig en del af ansvaret for vedkommendes handlinger og sikkerhed. Hvis en ny hjælper ikke har mod til at stå alene, måtte en ældre hjælper bruge sin kostbare tid med at passe på den nye – og det vil være spild af tid.

For at sikre sig, at potentielle hjælpere har styr på deres nerver, og for at gøre dem egnet til det hjælpearbejdet, må de gennemgå de samme prøver, som man i de gamle kulturer kaldte jord-, vand-, luft- og ildprøverne. De må med andre ord lære med den totale sikkerhed, der ikke kan erhverves ad teoretisk vej men alene gennem praktisk erfaring. Når de fungerer i astrallegemet, kan ingen af disse elementer på nogen måde skade dem eller forhindre dem i at udføre deres arbejde.

Når et menneske er fokuseret i sit fysiske legeme, er det fuldt og fast overbevist om, at ild brænder, vand kan drukne, at en massiv bjergvæg vil være en uovervindelig barriere, og at man ikke overlever at kaste sig ud i den tomme luft fra store højder. Denne overbevisning er så indgroet, at det for de fleste kræver store anstrengelse at overvinde den instinktive reaktion og indarbejde en automatreaktion, der øjeblikkelig siger, at når man er fokuseret i sit astrallegeme, er selv den hårdeste granit ingen hindring. Man kan uden problemer springe ned fra den højeste klippe. Man er uden for fare, selvom man stiger ned i krateret af en sydende vulkan − eller ned på de største havdybder.

Så længe et menneske ikke erkender dette med fuldstændig sikkerhed, sådan at det altid handler ud fra denne indre overbevisning, er det temmelig uanvendelig til astralt hjælpearbejde, for det vil altid være hæmmet af selvskabte begrænsninger i de nødsituationer, som det konstant ville blive konfronteret med. En hjælper må derfor bestå sine prøver, og det vil medføre mange mystiske oplevelser, hvor det bliver muligt roligt og modigt at møde de mest frygtindgydende situationer i de mest afskyvækkende omgivelser. En hjælper skal bevise, at man altid kan stole på både mod og balance i de mangfoldige situationer, som på ethvert tidspunkt kan opstå.

Endvidere må en hjælper kunne beherske tanker, ønsker og begær. Hvis et menneske ikke er i stand til at koncentrere sig, vil det være umuligt at udføre hjælpearbejdet under de ofte distraherende strømninger på astralplanet. Det er desuden nødvendigt at være i stand til at beherske ønsker og begær, for i denne anderledes verden er et oprigtigt ønske ofte ensbetydende med, at det går i opfyldelse. Har man ikke den nødvendige kontrol over denne del af følelseslivet, risikerer man at blive konfronteret med selvskabte manifestationer, og som man vil ærgre sig over at være årsag til.

Sindsligevægt

Sindsligevægt er en anden og meget vigtig kvalifikation – og dermed menes der fravær af bekymring og pessimisme. En stor del af hjælpearbejdet består i at berolige ængstelige og trøste sørgende, og hvordan skulle en hjælper være i stand til det, hvis auraen sitrer af nervøsitet og bekymring eller er grå af den nedbrydende håbløshed, der følger med pessimisme? Der findes intet, der er mere ødelæggende for esoteriske fremskridt og anvendelighed som hjælper end den vane, som er så almindelig i nutiden − altid at være bekymret over bagateller og at overdrive småproblemer. Der findes mange mennesker, som simpelthen bruger livet på at overdrive de latterligste småting og være ulykkelige over ingen verdens ting.

Det forventes, at esoterikere har frigjort sig fra ubegrundede bekymringer og unødvendig nedtrykthed. Når man arbejder på at få indsigt i den kosmiske orden, er det indlysende, at et optimistisk syn på tingene må være i overensstemmelse med tilstanden i et fuldkomment univers, for dermed kommer man sandheden nærmest. Det er kun det gode og smukke i ethvert menneske, der har mulighed for at bestå, mens negative kræfter af natur er midlertidige og forgængelige. Mestrene, der ved dette, hviler derfor i uforstyrret sindsro. De forener fuldkommen medmenneskelighed med den overjordiske fred, der stammer fra visheden om, at alt til sidst bliver godt − og de, der vil hjælpe, må lære at følge deres eksempel.

For at kunne hjælpe må et menneske have et vist kendskab til betingelserne på det plan, som det skal arbejde på. Jo større kendskab, jo større nytteværdi. Det må være parat til at udføre sin opgave og sætte sig grundigt ind i emnet i den åndsvidenskabelige litteratur, for det kan ikke forvente, at de, der allerede er fuldt optaget, skal spilde tiden med at forklare ting, som den potentielle hjælper selv kunne have studeret i sit fysiske liv ganske enkelt ved at læse bøgerne. Enhver, der ikke allerede studerer forholdene seriøst i det omfang evner og muligheder tillader, kan godt opgive enhver tanke om at komme i betragtning som hjælper på astralplanet.

Kærlighed

Kærlighed er den sidste og men også den vigtigste af kvalifikationerne. Men den er også den mest misforståede. Det er bestemt ikke tale om blødsøden og holdningsløs sentimentalisme, der som regel kommer til udtryk i klichéer og sukkersøde banaliteter, og hvor hjælperen ikke har mod til at stå fast for at gøre det rigtige af frygt for, at uvidende skal stemple det som ”ukærligt”. Der er brug for et kærligt menneske, som er stærk nok til ikke at prale af sig selv, men er i stand til at gøre det rigtige uden at tale om det. Der er behov for et menneske med inderligt ønske om at hjælpe, altid at være opmærksom på en lejlighed til at gøre det, selvom det foretrækker at gøre det anonymt. Det er den følelse, der strømmer ind i hjertet hos et menneske, der er kommet til erkendelse af Logos’ store arbejde, og som ved, at der ikke findes nogen anden vej end at identificere sig med dette arbejde. Det ønsker inderligt at blive kanal for Guds kærlighed uafhængigt af arbejdets beskedne omfang og på trods af den store afstand der naturligvis må være til Guds fred, der overgår al forstand.

Det er de egenskaber, som et menneske altid må forsøge at tilegne sig, og som en hjælper i hvert fald må være i besiddelse af i ret betydelig grad, før der er håb om, at mestrene vil ”vække” den pågældende i fuldt omfang. Der er absolut tale om et højt ideal, men derfor er ingen grund til at holde sig tilbage fra hjælpearbejdet − eller tro, at fordi man endnu ikke har nået det høje ideal, må man også være ubrugelige på astralplanet. Udover det ansvar og den risiko, der er resultatet af at blive helt ”vækket”, findes der meget nyttigt arbejde, som trygt kan udføres.

Der er stort set ingen, som ikke ville være i stand til at udføre mindst én barmhjertig og nyttig handling hver nat, når de bevidsthedsmæssigt har forladt den fysiske krop. Man må huske, at når et menneske sover, er det som regel optaget af tanker, der er en fortsættelse af dagens tankevirksomhed. Det gælder navnlig den sidste tanke, der var i bevidstheden, før søvnen indtrådte. Hvis man bevidst sørger for, at denne tanke er et oprigtigt ønske om at opsøge og hjælpe et menneske i nød, vil sjælen − når bevidstheden er frigjort fra det fysiske legeme − forsøge at realisere sin hensigt, og derfor vil der blive ydet hjælp. Der er udført forsøg med dette, hvor den, der blev tænkt på, var klar over hjælperens arbejde, og her har man endda set hjælperens astrallegeme i gang med at udføre de ønskede instrukser.

Ingen behøver at være bekymret for, om man har evnen til at deltage i hjælpearbejdet. Enhver, der kan tænke, kan hjælpe. Hjælpen behøver heller ikke at være begrænset til de timer, hvor man sover. Kender man nogen − og hvem gør ikke det − der sørger eller lider, kan man sende kærlige og positive tanker, selvom man måske ikke kan stå ved deres side i astral skikkelse. Man kan være helt sikker på, at kærlige tanker og følelser er virkelige, levende og kraftfulde, og når de udsendes målrettet og bevidst, udføres viljen bag tankerne og følelserne i overensstemmelse med den kraft, der har skabt dem. Tanker er ting, der er synlige for mennesker, som har ”øjne, der kan se”, og ved hjælp af tankekraften kan ethvert menneske udføre sin del af hjælpearbejdet i verden. Uanet om man kan fungere bevidst på astralplanet eller ikke, kan og bør ethvert menneske på denne måde slutte sig til gruppen af usynlige hjælpere.

Den aspirant, som virkelig ønsker at blive astral hjælper og arbejde under mestrenes vejledning, vil imidlertid forberede sig til en mere omfattende udviklingsproces. I stedet for at nøjes med at kvalificere sig til denne specielle gren af tjenestearbejdet, ønsker aspiranten målrettet at påtage sig en langt større opgave, nemlig at blive trænet til at træde i mestrenes fodspor og bruge alle sine energier på at nå frem til deres udviklingstrin. Aspiranten tilstræber, at evnen til at hjælpe verden ikke indskrænkes til astralplanet, men udvides til de højere planer.

For en aspirant med disse ønsker er vejen allerede udstukket, for mestrene har for længe siden tilbagelagt den samme vej. Det er selvudviklingens vej, som ethvert menneske før eller senere vandre, uanset om det vælger at gå vejen af egen fri vilje eller at vente, til evolutionens langsomt virkende men uimodståelige kraft efter utallige inkarnationers forløb og et hav af lidelse tvinger det frem som medlem af gruppen af den menneskelige families efternølere. Den, der straks betræder selvudviklingens vej, handler intelligent, for dette menneske har samme målsætning som mestrene. Udviklingsvejen vil medføre frigørelse fra al tvivl, al frygt og alle sorger – og åbenbare muligheden for også at være i stand til at hjælpe andre til at nå samme mål. I næste kapitel beskrives de enkelte stadier af denne ”hellighedens vej”, som buddhisterne kalder den, i kronologisk rækkefølge.

Artikel-USYNLIGE-HJÆLPERE-Leadbeater-Åndsvidenskab
Download-fil: USYNLIGE HJÆLPERE - C.W. Leadbeater


Artikel-USYNLIGE-HJÆLPERE-Leadbeater-Åndsvidenskab
Læsefil med vendbare sider: USYNLIGE HJÆLPERE