Vildsvin

Det kræver et godt overblik for at kunne sammenfatte hele det sandsynlige forløb, men efterhånden bliver man klar over, at Rowling er velbevandret i emner, der betragtes som hemmelige og ukendte af masserne, og man overraskes ikke over, at hun studerede klassikerne ved University of Exeter. Viden om den alkymistiske tradition er kun et af de områder, hvor Rowling afslører dyb indsigt. Endnu en facet i Harry Potter-bøgerne er måske et endnu mere fængslende tema, der vedrører begrebet om vildsvin. Der findes mange modsatrettede meninger om dem, fordi det udfordrer påstande, som er værdsat af eliten af litterære forskere.

Temaet dukker af og til op hele vejen igennem Rowlings første bog. Læseren bliver introduceret til Hogwarts, der er den spændende magiske kostskole, som Harry og hans venner er optaget på. Skolens navn er indskrevet med et dekorativt billedskærearbejde på indgangsporten med de to piedestaler, der bærer vingede vildsvin udført i sten. Den billedlige opfattelse af en gris og et vildsvin forstærkes symbolsk af navnet på en nærliggende landsby, hvor Hogwarts studerende kan komme til kræfter. Den hedder Hogsmeade, og en af bygningerne, som de studerende fra Hogwarts tit besøger, er et elsket mødested, der hedder Vildsvinets Storkro.

Vildsvin i den engelske heraldiske symbolik

Efterhånden som handlingen udvikler sig, vil denne henvisning til grise og vildsvin nok ikke være fyldestgørende, for billedet af grise og vildsvin spiller en stor rolle i den engelske heraldiske symbolik og i de litterære meningsmodsætninger, der er henvist til. Specielt er det iøjnefaldende, at grise figurerer på hærens kapper, der stammer fra en kultiveret engelsk familie med efternavnet Bacon[1], som adopterede − ifølge en gruppe forskere − den første uægte søn af den såkaldte jomfrudronning Elisabeth I af England. Det siges at denne uægte søn, som voksen blev ingen mindre end Sir Francis Bacon, og at det var ham, der skrev under pseudonymer som William Shaxper eller Shakespeare, Edmund Spenser, Sir Philip Sydney, Immerito og andre. Han lyste op i den engelske renæssance. Han var den vigtige og motiverende kraft bag den hemmelige Rosenkorsorden. Han udfærdigede den mystiske Fama og Confessio i det tidlige 1600-tal, og det var også ham, der formulerede mysterierne i Frimurerordenen.[2]

_________________________________

[1] Peter Dawkins, Arcadia, p. 182.

[2] Peter Dawkins, Arcadia, p. 182. Se specielt Peter Dawkins, Arcadia, og Alfred Dodd, Francis Bacons Personal Life Story ...

_________________________________