Om spændingsfeltet mellem
det gode og det onde
Det onde fremtræder på dramatisk måde i Harry Potter-bøgerne med gennemgående handlinger, hvor der udkæmpes voldsomme kampe mellem det, der helt tydeligt er de gode kæfter, og det, der er de onde kræfter. Dette kan for nogle læseres vedkommende synes som om dette synspunkt i Harry Potter-bøgerne adskiller sig væsentligt fra Den Nye Tidsalders åndelighed. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet, for der findes en bestemt lighed mellem den type af ondskab, der er dramatiseret i Harry Potter-bøgerne, og det man kan læse om i Alice A. Baileys litterære værker.
Den onde Voldemort
At ondskaben lurer i baggrunden af episoderne bliver læseren meget tidligt klar over, for i en af de første episoder oplyses det, at Harry Potters unge forældre er blevet dræbt af en koldblodig magiker ved navn Voldemort. Voldemort er et symbol på det onde, og han er til stede i alle bøgerne. Voldemort skabte glæde i hele det magiske samfund, da hans legendariske terror-regime kom til et kraftig og uventet endeligt, så han ikke var i stand til at suge livet ud af babyen Harry Potter. På trods af en dramatisk og gådefuld svækkelse fortsætter Voldemort alligevel med at eksistere, men kun som et omtåget og ondsindet væsen, der forsøger at suge vitalitet fra andre mennesker i sin jagt efter selv at undgå døden. Endelig prøver Voldemort at genvinde sin magt, så han kan nedbryde det lykkelige liv, som hele det internationale mystikersamfund nyder. Alle føler en evig trussel og lever med frygt for, at Voldemorts terror-regime vil vende tilbage.
Voldemort
Albus Dumbledore
Modstanderne mod den barske Voldemort og hans følgesvende finder man hos alle de venligtsindede og sympatiske mennesker i magiker-samfundet. Det inkluderer Harry Potter og hans venner og støtter og naturligvis den fortræffelige Albus Dumbledore, rektor på Hogwards. Dumbledore står for alle gode retninger. Det kan være magiske indfald kombineret med godhed − uanset om det er i morsomme lege, i sjov, i eventyr eller i ægte respekt og tolerance over for andres holdninger og særheder.
At Dumbledore har indtaget en modig holdning imod de mørke og onde kræfter, der huserer i magiker-samfundet, er beskrevet meget tydeligt på de første sider i De vises Sten. Dér opdager læseren, at Hogwards rektor har kvalificeret sig til en høj stilling i magikernes verden ved at overvinde en af mørkets herre ved navn Grindelwald.[1]
Det fremgår helt tydeligt af Rowlings tekster, hvornår handlingen aktiverer det onde, og hvornår det gode fremmes, for hun er meget opmærksom på at beskrive de forskellige episoder − ikke alene ud fra et handlingsforløb, men også ud fra en mere psykisk og etisk synsvinkel.
_________________________________
[1] J.K. Rowling, Harry Potter and the Sorcerers Stone, pp. 102-103
_________________________________
|