De tre grundlæggende kræfter er forudsætningen for manifestation, og selve manifestationsprocessen kan beskrives med denne metafor: Bygherren (1. aspekt) kender ideen (hensigten med bygningsværket eller skabelsen) − arkitekten (2. aspekt) omsætter ideen og hensigten til en plan (der blandt andet kaldes ”Livets træ” eller ”kabbalaen”) − og håndværksmesteren (3. aspekt) har ansvaret for selve manifestationen. Men intet er endnu manifesteret. De tre aspekter repræsenterer alene tre forudsætninger for skabelse, der rummes i det Ene Livsvæsen, som kaldes Gud.

Selve den guddommelige manifestation viser sig først som lys (Gud sagde ”Lad der blive lys! og lyset blev til”).[1] Og ifølge naturvidenskaben er lyset også tredelt i sin natur. Det består af lysenergi som bølge (den maskuline pol − som egypterne personificerede med guden Shu) og energi som partikel (den feminine pol − som egypterne illustrerede med gudinden Tefnut) samt syntesen af pluspolen og minuspolen, som var egypternes solgud Ra − altså en tredeling af lyset og guddommen … som dog er én.

Man hører desuden, at mennesket er skabt i Guds billede. Den højere treenighed er derfor reflekteret ned på et lavere eksistensplan som et spejlbillede. Denne trefoldighed i mennesket kommer til udtryk som ånd, sjæl og personlighed. Og tredelingen gentager sig igen i personligheden, som består af tankeliv (mentallegeme), følelsesliv (astrallegeme) og handlingsliv (fysisk-æteriske legeme) − og igen i det fysiske legemes tredeling i hoved, overkrop og underkrop, der er livsnødvendige bestanddele for livet i et fysisk legeme.

_________________________________

[1] 1. Mosebog, kapitel 1

_________________________________