Når tænkeevnen forfines − dvs. åndeliggøres − bliver den et redskab til opnåelse af visdom. Men tænkeevnen forfines ikke, hvis den kun fungerer på normal måde, hvor den udelukkende er et redskab for viden, og det er den kun, når den ikke forhindres og forstyrres af grovere følelser. Når mennesket bliver ophidset og mister kontrollen over sig selv, så kommer de grovere følelser i disharmoni med tænkeevnen, for følelserne svækker tænkeevnens reflekterende funktion. Når mennesket derimod har følelserne under kontrol og er rolig, så forhindrer følelserne ikke, at tænkeevnen kan bruges fuldt ud. Resultatet er fornuft og klar tænkning.

Det var netop det, de gamle egyptere opnåede med deres 1/3-tone, for den beroligede deres astrallegeme og rensede det for grove vibrationer. Men desuden kunne musikken i særlige situationer skabe en trancetilstand, der havde følelsesmæssig karakter.

Studier af de gamle civilisationers religioner har vist, at der har eksisteret (og stadig eksisterer) mysterieskoler. Der var tale om egentlige skoler, hvor aspiranter ikke alene fik undervisning og indsigt i naturens mere subtile aspekter, men man lærte dem også at kende via personlig erfaring.

I Egypten kaldte man skolerne for "mysterieskoler", og i en af de vigtigste indvielsesceremonier blev neofytten ved hjælp af musik og andre ritualer bragt i en trancelignende tilstand, der resulterede i en ud-af-kroppen oplevelse. Oplevelsen gav viden om forskellige stadier i livet efter døden. Årsagen var, at 1/3-tone under bestemte omstændigheder kunne løsne astrallegemet (følelseslegemet) fra det fysiske legeme og derved skabe en slags "astral trance" eller bevidsthed. I denne tilstand lærte neofytten af egen erfaring, at mennesket er udødeligt.