Sjælens fem kriser
Hver gang et menneske reinkarnerer, gennemlever det hele evolutionsforløbet. I fosterstadiets første fase kan man ikke se forskel på, om det er en haletudse, en hest eller et menneske, og i opvæksten repeterer barnet de seneste inkarnationers tendenser, hvor man ofte ser, at drenge leger krigere, og piger leger moderskab med dukker. Men i nutiden, hvor mange vælger at skifte køn, ser man helt nye mønstre hos børnene og ikke mindst hos voksne, hvor forholdsvis mange vælger partnere af samme køn, og alt hvad dermed følger − som regel dybe seksuelle og psykologiske problemer.
1. Mellem det 4. og det 7. år tager sjælen det fysiske legeme i besiddelse. Indtil da har sjælen "kun" overskygget det lille barn.
2. Sjælen tager astrallegemet (følelseslivet) under stadig større kontrol. Det sker fra det 7. til det 21. år.
3. Mellem det 14. og det 25. år tager sjælen stadig større kontrol over mentallegemet (tænkeevnen). Er der tale om et udviklet menneske, begynder det at respondere på sjælens impulser, men kun i tilfælde af, at der er udført et forarbejde i tidligere inkarnationer.
4. En krise mellem det 35. og det 42. år hvor en bevidst kontakt med sjælen forsøges etableret. Hos de fleste giver den sig udslag i en personlighedskrise. Mennesket har måske fået tilfredsstillet sine materielle ønsker, men noget "banker på", og utilfredshed med arbejde og parforhold kan opstå og ikke mindst utilfredshed med sig selv. Det kan give psykologiske og seksuelle problemer, depressioner m.m. Omkring det 49. år beslutter sjælen, om et åndeligt liv er muligt i resten af inkarnationen!
5. Mellem det 56. og det 63. år afgør sjælen om det skal investere energi i et langt og virksomt liv, eller om nogle eller alle energierne skal trækkes tilbage, så mennesket dør, idet det altid må huskes, at liv og død kun er faser i det evige liv!
|