3. KAPITEL

Stedet for modtagelsen

af Moses genfundet?

Arkæologisk sensation

Påvisningen af selve det sted ved Nilen, hvor det omtalte mysteriespil med Moses i den lille ark synes foregået, kan bestyrke meget i Bibelens fremstilling af episoden. For den pågældende bibelske skueplads, hvor Faraos Datter færdedes ved floden, synes ved arkæologiens hjælp at kunne udpeges som beliggende på Nilens østbred i Theben, ved det nuværende Karnak, foran det store tempel for Egyptens øverste gud Amon.

Moses blev ifølge rabbinerskrifterne bragt fra arken til et kongepalads. Indtil for ikke længe siden var der ikke ved arkæologiske undersøgelser fundet ruiner, der med sikkerhed hører til noget kongepalads i Egyptens daværende hovedstad Theben: Paladser var af mere forgængelige lersten, mens templer og flere gravanlæg byggedes "for evigheden" af stenblokke. Men nu er der fundet omtale af just et kongepalads i de inskriptioner, som Hatshepsut lod udføre, både i hendes tempel i Deir el-Bahari på Nilens vestbred ud for Theben og på (brudstykker fra) hendes - senere nedrevne - "røde kapel" i Thebens (Karnaks) Amon-tempel.

Disse inskriptioner omtaler også, at Hatshepsut - her bl.a. kaldet "guddommelige tronfølger" - blev kronet som sin fars medregent. Videre fremgår det, at hun under det tilhørende ceremoniel ankom til dette Amon-tempel i en hellig bark og steg i land ved det såkaldte "kanalens hoved", hvilket var et lille bassin med anløbstrappe ud for gårdspladsen foran templet og paladset. Herefter fulgte hun i templets store gård en bestemt rute, der som normalt havde stationer undervejs, dvs. et ceremoniel efter samme princip som når gudebilleder førtes op fra båden til templet.

Der er et vigtigt forhold i dette, idet Hatshepsuts inskriptioner omtaler, at ceremoniruten i den store gård endte i kongens palads til venstre for - og dermed nordvest for - tempelbygningen.

Hatshepsut har også ladet beskrive et andet religiøst ritual på den hellige Nil-flod, ligeledes udført som et mysteriespil, hvor hun i dette tilfælde har været gudinden Maat, hvis navn indgår i Hatshepsuts andet "fornavn" Maat-ka-re. Hendes inskription angiver her, hvordan hun ad denne flod ankommer til sit palads, som hun følgelig kalder "gudinden Maats palads".

I dag er paladsets eksistens og store dele af områdets plan kendt af arkæologerne - bl.a. beskrevet i den franske egyptolog Michel Gitton's afhandling "Le palais de Karnak", i Bulletin de l'Institut Français d'Archéologie Orientale (tome 74, Le Caire 1974, s. 63-70).

Arkæologernes udgravning af templet, forgården og det omtalte bassin, der via den korte kanal gav adgang fra floden til både paladset og templet, stemmer overens med et gammel egyptisk vægmaleri af et udsnit af dette anlæg. Tegningen er udført på væggen i et gravkammer ved Theben tilhørende en tempeladministrator, Neferhotep, der levede i 1300-tallet f.Kr. - dvs. ikke langt fra Moses' epoke.

Ceremoniruten gik ifølge denne fundne plan fra bassinet ad en processionsvej gennem både paladsets og templets fælles gård og forhaver og videre gennem bygningernes dobbeltporte. Selv om området med paladset ikke var blevet indsat eller færdiggjort på maleriet, har arkæologerne på det sted, hvor paladset også ud fra Hatshepsuts beskrivelse kan lokaliseres, fundet spor af en ydermur fra en sådan samtidig bygning, der oprindelig har ligget netop her.

Tilsvarende fremgår det af Hatshepsuts tekster, at paladset lå langs flodbredden (mod nord), til venstre (vinkelret) for templets front.

En sådan kombination af kongepalads og tempel - f.eks. også kendt hos kong Salomon - stemmer overens med, at Faraos Datters residens åbenbart ikke var længere væk, ifølge rabbinerskrifterne og Bibelen, end at hun kunne gå lige ned til floden.

Det bestyrkes af rabbinerskrifterne - bl.a. i S. Baring-Gould's tekstsamling "Legends of Old Testament Characters, from Talmud and Other Sources" (vol. 2, s. 73f) - der her yderligere tilføjer, at:

"… Bithja (Faraos Datter) … badede ikke i floden, men i paladsets bad (bassin). Men på denne dag gik hun frem til Nilens bred, skønt hun ellers ikke forlod sin faders palads …".

Ved floden blev arken observeret i sivene, og da sendte Faraos Datter en tjenerinde ud for at hente den ind. Dette må betyde, at arken blev trukket hen til kanalens munding, der førte ind til det lille anløbsbassin, hvor der normalt var modtagelse foran templet og paladset ved de øvrige flodceremonier. Stedet er således ikke ved Mut-templet, hvor senere Hatshepsut som dronning fik sin egen bark-station/havn.

Og i senere tider trak floden sig i længere perioder helt tilbage fra flodbredden ved paladset. Grunden, bassinet og kanalen blev efterhånden fyldt op med materiale, og adskillige faraoner udvidede templet hen over det hele, inklusive gårdsplads og flodbred. Dette skete især 300 år senere, da Ramses II udvidede templet, så det blev dobbelt så stort. Faraonerne udbyggede fortsat i mere end tusinde år - de nu 1,5 km ruiner udgør verdens største religiøse bygningskompleks nogensinde.

Under hele denne proces reduceredes paladset efterhånden til et par mindre rum i tilknytning til templet, hvor det blot skulle fungere som netop et ceremonielt opholdssted for farao, når han rejste rundt og deltog i tempelceremonier - et lokalemæssigt arrangement, der også blev en velkendt tradition ved de øvrige større templer i Egypten.

Idet den forbistrømmende Nil kom på længere afstand, og det lille bassin blev opfyldt som byggegrund for templets udvidelse, gives hermed sikkerhed for, at optrinnet med Faraos Datter og Moses ikke kan være foregået på Ramses II's tid.

Rabbinerskrifterne - f.eks. i førnævnte S. Baring-Gould's tekstsamling (vol. 2, s. 74) - giver fra bl.a. "Targum Jonathan" den malende beskrivelse: At skønt Faraos Datter havde sendt sin hofdame ud i sivene efter det lille fartøj, turde hun ikke lade det bero på denne hofdame alene, men tog selv et par trin ud i vandet - og rakte i den grad ud efter den lille ark med barnet, at:

"… hendes arme blev 60 alen lange …",

hvorved det tydeligt udtrykkes, at hun udviste en ekstra iver og bekymring som barnets virkelige mor.

Men samtidig indikerer rabbinerskrifterne herved, at Faraos Datter i forvejen vidste, at der befandt sig et barn i dette fartøj, hvilket hun ikke kunne have set fra flodbredden, da arken - ifølge Bibelen - først skulle åbnes. Rabbinerskrifterne angiver konkret, at der var et låg over den lille sejlende "kiste".

Hermed var begivenheden med Moses i arken på Nilen netop ikke nogen "hittebarns-forestilling" - men et ydre officielt udtryk for, at det var "gudens barn", leveret ved floden og modtaget i det kongelige palads. I rabbinerskrifterne er således beskrevet, at i stedet for som nævnt blot at gå til bassinet gik Faraos Datter af omsorg for barnet helt ud til flodbredden, dvs. ved indsejlingen til dette bassin.

Der findes bag udsagnet om Faraos Datter med "arme", der rakte 60 alen ud efter Moses i arken, yderligere et særligt forhold, nemlig at paladsets og templets bassinanlæg netop er i alt 60 egyptiske alen (30 m) langt, et standardmål, fra inderst ved anløbstrappen og ud til Nilen.

Nogle oplysninger om egyptiske mål støtter denne iagttagelse. For det egyptiske udtryk remen vil bl.a. betegne både 'en (over)arm' og med samme udtale 'en side af en sø eller dam', og med tilføjelsen ui for dual form er betydningen "(over)arme".

Og en egyptisk 'alen', meh, er en fuld armlængde bestående af syv håndfladebredder eller 28 fingerbredder. Meh tilsvarer 0,525 m. Denne høje præcision af målet kendtes ikke på Moses' tid, men først efter den "metriske" reform i 26. dynasti i 600-tallet f.Kr. Den vides indført cirka samtidig med lignende reformer i andre Middelhavslande, f.eks. Palæstina. Jf. også bl.a. den danske egyptolog Erik Iversen's "Canon and Proportions in Egyptian Art" (Warminster 1976).

Under alle omstændigheder kendes den egyptiske alen på Moses' tid i 1500-1400-tallet som meget tæt ved 0,5 meter. Her er det påfaldende, at rabbinerskrifternes "60 alen" og "arme" passer både med: arkæologernes opmåling af længde af bassin med dets lille kanal ud til Nilen til 60 alen, "arme" (30 m) - og den udbredte egyptiske skik med dobbeltbetydninger, idet egypterne også kaldte kanalen for "armen" (og bassinet: "hovedet").