3-b: Lovgivningsdagen

- reflekterer Moses' dato!

Supplerer kapitlerne 13 og 14

Egypterne havde en kalender med 12 faste 30-dages måneder. Men hebræerne brugte de - i forhold til solårets længde - forskydelige månemåneder à cirka 29 dage. Månemåneden for Moses' fødsel præciseres i rabbinerskriftet "Kaftor wa-Ferah" (47,640):

"... Moses ... blev født tirsdag den 6. adar. Nymånen den pågældende adar (hebræisk månemåned) var på en torsdag og en time og toogtyve dele af en time ...".

I fødselsåret 1534 f.Kr. var den 1. adar denne hebræiske måneds første dag med synlig nymåne, og svarer her til 8.(-9.) februar, en onsdag(-torsdag): i hebræisk kalender starter hver ny dag ved solnedgang. Solnedgangstiden - forskellig for hver dag - var denne 1. adar cirka 17.50 lokal tid i Theben.

Ved nymåne er Månen usynlig cirka 2,5 døgn, mens den passerer Solen. Det kan beregnes, at Månen ved den aftens begyndelse allerede var passeret så langt forbi den nedgående Sol, at den lavt over horisonten blev synlig som nymåne med sin første spæde lysstribe 1 time og 22 minutter efter solnedgang, hvorefter den også selv gik ned. (Ifølge Talmud-teksterne kan 1 time også opdeles i 1.080 dele; herved bliver de "22 dele" cirka 2 minutter - men selv da, med 1 time og 2 minutter, er det rimeligt præcist).

Således startede den 1. dag i månemåneden adar i det år 1534 f.Kr. ved allerede onsdag 8. februar ved aftens frembrud, der på dette tidspunkt af døgnet samtidig var starten på en torsdag i hebraisk/jødisk kalender.

Altså præcis som angivet i ovennævnte gamle overleveringer, ligesom den omtalte 6. adar følgelig var en tirsdag. Det er intet problem et udpege den tirsdag med nutidens astronomiske computerregnemetoder og -kontrol: selve de gamle beretningers oplysning er forbløffende korrekt. Den kan derfor ikke være nogen "fabrikation" af datidens rabbinere, hvis ellers nogen dengang ville have forsøgt at konstruere disse tal baglæns i tid til Moses' fødsel.

Dette vides med sikkerhed, idet det for blot 300 år siden, hvor metoderne dog var bedre udviklet end i oldtiden, stadig ikke var muligt at finberegne eksakte tider for Månen mere end få år frem eller tilbage i tiden.

Overførelsen af ovenstående datering fra egyptisk til israelitisk kalender viser sig hermed også særdeles præcis. F.eks. oplyser rabbinerskrifterne - bl.a. ifølge August Wünsche's "Midrash Schemot Rabba des zweiten Buches Moses" (Leipzig 1882, s. 20) - at der var indsat en skudmåned i Moses' fødselsår. Og det vil i israelitternes (hebræiske) kalender være korrekt, ifølge kontrolregning. Hvorimod egypternes kalender ikke som israelitternes havde skudmåneder.

Om Moses i 1534 f.Kr. enten fødtes tirsdag 15. februar (6. adar) eller tirsdag/onsdag 8./9. februar (1. adar), hvad andre oplysninger rabbinerskrifterne indicerer tydeligere, vil ses af det følgende:

- Problemet er, at rabbinerskrifterne tydeligt angiver udgangspunktet for dateringen som en vigtig dato for israelitterne: Sinai-lovgivningens dato 6. sivan, der ifølge disse gamle kilder var "på samme tid som i det år, da Moses var i arken på Nilen" - de tre måneder efter hans fødsel.

Lovgivningen kendes, og fejres, ved just denne faste dato, 6. sivan (dvs. i april-maj) ligesom i året for udvandringen fra Egypten. Og dét år angives i Bibelen ud fra "runde tal" (her: 80 år), men Josefus oplyser i sin "Antiquitates" (2,2), at udvandringen - og dermed lovgivningen - skete:

"... i Moses' 80. år ...".

Moses var altså 79 år af alder. Ifølge den præcisering kan udvandrings- og lovgivningsåret fikseres til 79 år efter fødselsåret 1534 f.Kr., nemlig 1455 f.Kr. Her foregik lovgivningen på 6. sivan, en dato der netop i dét år 1455 f.Kr. bliver tirsdag 10. maj i nutidig kalenderstil. (Senere blev dagen også en særlig kristen helligdag: pinsen - græsk pentekoste, 'den 50. dag efter påske'). Dateringen bestyrkes af, at denne første lovgivningsdag, 6. adar, i udvandringsåret netop var den 50. dag: dvs. den dag der markerer fuld afslutning af perioden på syv uger fra påskens fuldmåne.

Men månemånederne gør hebræiske datoer svingende år for år, så en 10. maj i Moses' fødselsår 1534 f.Kr. vil falde allerede den 1. (eller 2.) dag af måneden sivan. Dette er i ren overensstemmelse med både den populæreste dato for egyptisk kongebarnsritual, hvor "den nye konge" identificeres som Horusbarnet, og her at Horusbarnet opfattedes forbundet med nymåne og da med den første dag i en månemåned.

Regnes de nævnte tre måneder (gennemsnit à 29,5 dage, i alt cirka 89 dage) bagud fra denne 1. sivan's nymåne i fødselsåret, fås fødselsdatoen den 1. adar(!), der i nutidig kalenderstil er førnævnte 9. februar 1534 f.Kr.

Israelitiske månemåneder startede som nævnt ved en førstedags synlig nymåne. Egyptiske førstedage var ved astronomisk præcis, men usynlig, nymåne indtrådt døgnet forinden. Så Moses fødtes kort forud for synlig nymåne, dvs. tirsdag 8. februar 1534 f.Kr. Ud fra førstnævnte citat fra rabbinerskrifterne synes Moses derfor netop at være født ved "egyptisk" nymåne. Og denne, den astronomiske nymåne, var det heller ikke muligt langt senere at kunne efterkonstruere så præcist - således tyder det på en korrekt information.

At fødslen da skete en tirsdag, tilsvarer også fuldt overleveringen. Israelitisk kalender sattes først i værk af Moses ved hans og israelitternes udvandring fra Egypten: dvs. næsten 80 år senere end registreringen af fødslen. Men til at bestemme på hvilken slags ugedag fødslen foregik, kan kalenderens 7-dages uger som nævnt let tælles bagud til fødselsdatoen.

Fødslen var om formiddagen ved 10-tiden ifølge rabbinerskrifterne - jf. S. Baring-Gould's "Legends of Old Testament..." (vol. 2, s. 72) - nemlig:

"... i den 3. time efter solopgang ..." -

hvilket så bemærkelsesværdigt var præcis tiden for nymånens kulmination (astronomisk nymåne) kl. 10.02 tirsdag formiddag i Theben. Også denne overensstemmelse peger på, at fødslen skete på den egyptiske nymånedag. Igen demonstreres logisk sammenhæng i overleveringerne.

Diagram: Stiliseret himmeloversigt vedr. planeternes positioner
som en gruppe omkring Sirius og Verdens-aksen.
Beregnet ud fra astronomiske data i de gamle kilders udsagn
om dagen for Moses' færd i den lille ark på Nilen.

PLANCHE 06 - DE-FORTRÆNGTE-OPTEGNELSER

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover.

*

Fra kildernes kalendermæssige oplysninger om tidsforhold i Moses' liv kan beregnes, at Verdens-aksen indgik i hele tre vigtige begivenheder (nævnt i kap. 13 og 14), sat i værk ud fra forhåndsviden om planeternes positioner ved: undfangelsen af Moses, hans færd på Nilen og lovgivning på Sinai.

Ved Moses-begivenheden på Nilen, tre måneder efter hans fødsel, var himmellegemerne placeret omkring Verdens-aksen på himlen, mens Solen samtidig med Månen var tæt på at passere forbi denne akse; dette er illustreret i diagrammets stiliserede himmelbillede.