Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-De-Fortrængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (47 af 70)


Ove von Spaeth afslører et omvæltende attentat på Moses, og dokumenterer, at hans liv og position var overraskende anderledes end hidtil antaget.

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (47 af 70)

17. KAPITEL

Den tabte kongekrone

 

Kroningsattentatet

I Egypten, Babylon og Middelhavslandene gennem mindst 4.000 år - og i Europa helt frem til renæssancen i 1500-tallet - indgik der i kroningsceremoniellet et element af indvielse. I det gamle Egypten medførte denne indvielse, at når en prins kronedes til farao, var han samtidig ophøjet som landets øverste religiøse instans, gudernes talerør, og selv anerkendt som guddom.

Billederne i Hatshepsuts tempel viser, at hun under sin kroning først blev velsignet af to guddomme, der repræsenterede øst og vest, dvs. de to halvdele af Solens bane, idet hun som "ny konge" repræsenterede den genfødte Sol. Andre guder frembar Egyptens to kroner - den ene for guden Horus der var tilknyttet Øvre Egypten, den anden for guden Seth tilknyttet Nedre Egypten. Herefter kronede disse to gudeskikkelser Hatshepsut med henholdsvis Øvre Egyptens hvide krone og Nedre Egyptens røde krone. Scenen slutter med, at hun bærer Egyptens dobbeltkrone.

Af afbildninger og tekster fremgår, at en del af kroningsritualet foregik ved, at præster og hoffolk optrådte som guder og guddommelige hjælpere. Dvs. at de i realiteten var deltagere udklædt til disse roller - igen - i et mysteriespil.

Sceneriet ved Hatshepsuts kroning stemmer med rabbinerskrifternes overlevering om ikke alene det tilsvarende ceremoniel 3-4 år senere ved kroningen af Moses, men også på samme måde som hos Hatshepsut blev nu dele af Horus-myten spillet. Ligeledes her agerede deltagerne guder.

Her ved Moses' kroning kalder rabbinerskrifterne desuden dronningen for Alfar'anit (al-Farnit), hvilket indebærer mere end blot en arabisk hunkønsform af betegnelsen farao - idet bl.a. oldtidsforfatteren Syncellus (1,227) angiver, at:

"… Thermoithis er Farin …".

Thermoithis (Thermouthis) er, som omtalt tidligere af Gardiner, gudinden Renut(et), en form af Isis. Ligeledes oplyser kirkefaderen Tertullian ved 200 e.Kr. i sin "Adversus Natura" (3,8) og "Apologia" (2,9,7), at:

"… Faria er den samme som Isis …".

Ligesom dronningemoderen - både da Hatshepsut blev undfanget og født - optrådte som gudinden Isis, havde nu Hatshepsut selv også denne rolle nu i mysteriespillet ved Moses' kroning.

Ifølge rabbinerskrifterne medvirkede "den onde rådgiver" Balaam ved kroningen. Her har han været den, der spillede rollen som Seth, som i myterne var den "onde" gud, der anfægtede Horusbarnets ret til arven efter Osiris som konge og gud.

Desuden beretter rabbinerskrifternes tekster angående ”2. Mosebog”, at der i denne ceremoni for den treårige Moses' kroning som tronfølger indgik et ritual, hvor faraos krone - dvs. Egyptens dobbeltkrone - skulle sættes eller holdes på drengens hoved. Også dette træk er i præcis overensstemmelse med beskrivelsen i Hatshepsut-templet i både tekst og billeder af hendes forudgående egen kroning til co-regentskabet.

Dog, i Moses' tilfælde skete der under udførelsen af dette ritual det skæbnesvangre uheld for ham, at han pludselig blev mærkeligt urolig og tabte kronen - og "trampede ubehersket rundt". Stadig ifølge rabbinerskrifterne kunne det måske se ud, som om han kom til at træde på den. Den magtfulde faraorådgiver Balaam stod straks parat for at udlægge det som et ondt varsel og til at nedgøre drengen. Han søgte åbenlyst at underkende Moses' medfødte status som tronkandidat.

Men angrebet kunne simpelthen ikke lade sig gøre foran farao og de forsamlede hoffolk, medmindre denne modstand netop hørte til den traditionelle Seth-rolle i mysteriespillet. Under dette perfekte dække for egne antipatier ser det ud til, at Balaam har benyttet lejligheden til at overspille sin rolle i mysterieritualet for at ramme Moses - både gennem sine udsagn og ved manipulering med kronen, i den fase hvor den skulle holdes et øjeblik og berøre den treårige Moses' hoved.

Andre ældre beretninger og sagn om "uheld" forbundet med kroner og kroninger - bl.a. Medea-sagnet med Jasons kroning - lader forstå, at der f.eks. ikke skulle mere end et behændigt trick til ubemærket at få et virksomt præparat anbragt på indersiden af kronens kant. Herefter ville dette stof ved berøring eller under fordampning medføre stærk svie i hovedet og øjnene eller endda fremkalde en dødelig infektion hos den, der bar kronen.

Af rabbinerskrifterne fremgår, at det først var ved berøringen af kronen, at Moses - skønt han ikke var ukendt med hoffets ceremoniel og disciplin - gestikulerede voldsomt, som om noget var galt med ham, hvorved kronen blev slået på gulvet og kom hans fod for nær.

Flere af skrifterne lader forstå, at rådgiveren Balaam som magiker eller troldmand i faraos tjeneste havde en magt, som mange direkte frygtede. Meget tyder på, at "uheldet" for Moses var fremprovokeret - og med hensigten at fremkalde en livsfarlig situation for dette barn.

Der krævedes afgørelse af rådgiverne om Balaams varsel for uheldets følger, og da det skete midt i et helligt mysteriespil, måtte det også afsluttes inden for rammerne af mysteriespillets riter.

Artikel-De-fortængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi
Download-fil: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER - Ove von Spaeth


Artikel-De-fortængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi
Læsefil med vendbare sider: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER