Den smukke Zipporah

forelsket i Moses

Ud over at det lille egyptiske tempel ved Serabit el-Khadim på Moses' tid som eneste tempel i Sinai har været den helligdom, Jethro som præst bestyrede - vides, at templet var tilegnet himmelko-gudinden Balith (Hathor/Astarte): Hun var en form af Isis - hertil var der også en særlig kulthelligdom for Sopd, dvs. Sirius-stjernen.

Omkring og inde i Serabit el-Khadims turkis- og kobbermineskakter er der med Jordens ældste kendte alfabet udført inskriptioner, i hvilke der ifølge den tyske semitolog Hubert Grimme skimtes omtale af et ritual i forbindelse med en bestemt tempelsøjle. Ikke usandsynligt kunne denne repræsentere Verdenssøjlen. Men bl.a. ringe kendskab til denne og andre gamle traditioner har gjort det svært for oversætterne at få videre mening i flere af disse inskriptioner med Sinai-alfabetet, som de fleste forskere daterer til Hatshepsuts (og Moses') tid.

Dog er i Sinai-inskriptionerne tydet en omtale af en person med navnet "Moses", (jf. Hubert Grimme: "Althebräische Inschriften vom Sinai", Darmstadt/Hannover 1923). Dette har været stærkt omdiskuteret. Men hvis denne Moses var identisk med Bibelens Moses, må han ifølge inskriptionerne ved dette tempel have fungeret bl.a. som "administrator af tempelskatten" - og have "sovet ved søjlen"; hvilket vil sige, at han i templet modtog åbenbaringer under søvnen. Ifølge nogle forskere antydes, at templet i Serabit også var indrettet til denne brug.

Ifølge Bibelen og rabbinerskrifterne havde Jethro syv døtre, og Moses giftede sig med den ene, Zipporah. Moses kritiseredes senere i Bibelen for at have giftet sig med en "kushitisk kvinde". Om denne var en af Moses' hustruer fra hans lange ophold i landet Kush (dvs. Etiopien, hvis folk ansås for beslægtet med qainitterne), eller det var Jethros datter Zipporah, vides ikke.

Hvis der mentes sidstnævnte, må hendes far Jethro i Midian have giftet sig med en egypter (egyptere omtaltes ofte som "mørke", også i betydningen "fra den sorte jords land") eller en midianit/qainit. Bibelen beskriver hos profeten "Habakkuk" (3,7), at "Kushans telte" stod i "Midians land". Midianitternes stamfar, Midian, omtales bl.a. i "1. Mosebog" (25,1-4) som søn af hebræernes Abraham og en af dennes hustruer, Ketura (egyptisk navn).

Rabbinerskrifterne oplyser, at inden Moses' ægteskab med Zipporah fandt sted, holdt Jethro i lang tid Moses afsondret i en (mine)skakt i bjerget. Det var sandsynligvis en beskyttelsesforanstaltning for Moses som flygtning, da der var risiko for, at han kunne opdages af faraos spioner. I denne eremitperiodes afsondrede tilværelse udførtes der også meditation, en forberedelse til at nå højere indvielsestrin under Jethros ledelse.

Georgius Cedrinus har i sin "Synophis Historion" (s. 87) gengivet tekster fra år 1057 af den byzantinske historiker Johannes Scylitzes med meget ældre overleveringer om, at Moses "trak sig tilbage for at tænke" her i det øde, og at Gabriel (dvs. Jethro) instruerede ham - idet Moses også forberedtes til sin fremtidige mission.

Dette at Moses blev gift med Jethros datter, sat i relation til Josefus' oplysning om, at "… Jethro adopterede Moses …", gør det også her klart, at Jethro ikke bare var en tilfældig præst, der - højst usædvanligt og bagvendt - "adopterede" sin svigersøn som sin søn. I stedet peger det igen på Jethros rødder i den egyptiske kongefamilie - ved hans kongefamilienavn Re(uel) og hans angivne status som prins - og videre på hans biologiske faderskab til Moses.

I "2. Mosebog" (2,18) er Reuel ud fra beskrivelsen far til den kvinde, som det senere omtales Moses giftede sig med, og som også andetsteds omtales som Jethros datter. Af alt dette kan indiceres, at Moses giftede sig med sin halvsøster - og fortsatte således Egyptens kongehus' tradition om ægteskab mellem kongelige søskende.

Med Moses' baggrund som født tronkandidat i det egyptiske kongehus og - ifølge rabbinerskrifternes oplysninger - stadig aspirant til denne trone, var dette den mest acceptable form for ægteskab. Men denne ægteskabsform var afgjort et "blodskamsforhold" hos flere andre folkeslag, bl.a. hebræerne/israelitterne, hvorfor der var god grund til over for dette folk siden hen at undgå at omtale denne side. Således ville søskendeægteskab være en meningsløs handling for alle andre end netop en tronfølger fra det egyptiske kongehus! Zipporah vil da være en ægte dronning.

Det bestyrkes af oldtidens kirkehistoriker Eusebius af Cæsarea's citat fra ældre kilder (Eusebius, linje 432b):

"… Reuel (Jethro) ønskede at foretage et togt imod egypterne for at genindsætte Moses og oprette regeringsmagten for Zipporah og sin svigersøn (Moses) …".

Jethros "rolle" som Geb var forbundet med "frugtbarhed". Tilsvarende forbinder en særlig episode i mindst fire forskellige rabbinerskrifter Jethro med "frugtbarhed". Nemlig i beretninger om, at hans berømte stav, "staven af eller fra Verdenstræet" (Verdens-aksen), "spirede med nye skud", da Moses overtog staven, før han skulle giftes med Jethros datter Zipporah. Dette mere end antyder kongeblodets fortsatte linje og dens tilhørende tradition, hvor konger giftede sig med deres søstre. (Også ved undfangelsen af "kongeætlingen" Jesus, af kong Davids æt, findes tilsvarende tradition om staven tilhørende Jomfru Marias mand Josef - ifølge apokryfe, dvs. ikke-autoriserede, bibeltekster).

Rabbinerskrifterne (Baring-Gould: "Legends … ", vol. 2) gengiver den romantiske beretning om kærlighed ved første øjekast ved brønden, hvor Jethros smukke datter Zipporah blev forelsket i Moses. I skrifterne er hun beskrevet med henførte vendinger: "smuk som Morgenstjernen, som duen i klippens gemmer og som en narcissus ved søens bred". Hun må virkelig have været smuk, da det er sjældent, at rabbinerskrifterne og Bibelen direkte omtaler en kvindes skønhed.

Som allerede nævnt fortæller rabbinerskrifterne, at Zipporah i lange tider trofast sneg sig ind i bjergskakternes dybder med mad til Moses. At rabbinerne - halvandet tusinde år efter at de forladte kobberminers gange var glemt - alligevel kunne berette, nu skriftligt, om disse fjerne og utilgængelige mineskakters eksistens i bjergene på det næsten øde Sinai, demonstrerer atter, at der i rabbinerskrifterne findes oplysninger med troværdig og præcis information.