Faraos Datter

- historiens første store kvinde

På denne baggrund kan der nu foretages en revurdering af Moses' status og tidsalder underbygget ved, som nævnt, at astronomiens nøjagtige tidsberegninger sættes i direkte relation til arkæologiske fund og oldtidens overleverede tekster om Moses. Dele af denne konkrete sammenhæng skal kort introduceres her:

- Ifølge Bibelen voksede Moses op "som en søn" hos Faraos Datter. Her er et vigtigt punkt, der ikke hidtil har været lagt vægt på, angående en mulig historisk forbindelse mellem en egyptisk kongedatter og Moses: For et anerkendt faktum i egyptologien er, at betegnelsen 'Faraos Datter' (egyptisk: sat nisut) var en titel, der kun blev givet til kronprinsesser, og de beholdt den også som dronninger. Dette påvistes tidligt, i sprogforskeren A.S. Yahuda's værk "Die Sprache des Pentateuch in ihren Beziehungen zum Aegyptischen" (Berlin 1929, s. 37 n. 4).

Med sin position, "søn af Faraos Datter", fik Moses nogle af landets højeste embeder - ifølge rabbinerskrifterne. Den i Bibelen omtalte Faraos Datter var således ikke nogen almindelig kongedatter, men skal søges blandt "magtens kvinder". Som den egyptiske kongedatter, der stod bag opfostringen og uddannelsen af Moses, må derfor peges på dronning Hatshepsut, der netop omkring 1534 f.Kr., året for Moses' fødsel, var en ung kvinde. Alt dette, om end både hendes status og dateringen har været en del omdiskuteret, vil blive underbygget.

Ud fra historikernes nuværende viden om hendes rolle i Egypten, der var betydeligere end andre kvindelige regenters, står hun som den første store kvindeskikkelse, der kendes i verdenshistorien. Hun blev næsten enerådende regent, en regulær kronet kvindelig farao (tilladt af stående regel helt fra 2. dynasti) efter flere år som enke efter sin gemal og halvbror, Tuthmosis II, der døde cirka 1509 f.Kr. Hendes titel var ikke propaganda - i dag erkender egyptologer hendes status.

Men efterhånden tog hendes nevø Tuthmosis III magten fra hende. (kongeslægtsoversigt: kap. 9 og 11). Magtændringen foregik i årene efter 1493 f.Kr. Et tidsmæssigt krydspunkt vil blive klarlagt: også ud fra inskriptioner af og om Tuthmosis III kan tiden beregnes for hans magtovertagelse, der fik sit gennembrud netop ved samme periode, hvor Moses faldt i unåde ved hoffet og måtte flygte.

Flugten skete i Moses' 40-års alder ifølge rabbinerskrifterne og Det Nye Testamentes "Apostlenes Gerninger" (7,23). Også med disse data har den astronomiske tidsinformation fin overensstemmelse.

Da Moses blev tvunget til at flygte, opsøgte han på et tidspunkt et tilflugtssted i ødemarken på Sinai-halvøen hos førnævnte præst Jethro. Denne tidligere faraorådgiver (ifølge rabbinerskrifterne) opholdt sig i Midian på Sinai efter tidligere selv at være faldet i unåde. Jethros opholdssted må søges, hvor arkæologerne har fundet Sinais dengang eneste eksisterende tempel - et lille egyptisk bjergtempel, der nu findes som ruiner i området ved Serabit el-Khadim.

Templet blev også benyttet af lokale nomadestammer, midianitterne, bl.a. beslægtet med folkegruppen qainitterne, nemlig de i Bibelen omtalte kenitter. De sidstnævnte blev her på Sinai israelitternes rejsefæller ved udvandringen. Mange qainitter arbejdede som smede, metalarbejdere, stenhuggere og minearbejdere i de lokale kobberminer nær templet; på arabisk betyder qain stadigvæk 'smed', 'metalforarbejder'.

Mineskakterne i dette distrikt er hugget ind i klipperne, og det var Hatshepsut, som - ifølge inskriptioner hun lod udføre her i Serabit - genoplivede udvinding af malakit, kobbermalm og turkis, efter minerne havde ligget stille i hen ved 400 år. De viste sig stort set udtømte, hvorfor minedriften efter en kortere årrække igen blev indstillet. Også de fakta indikerer, at Moses' tilflugt til Sinai foregik på Hatshepsuts tid, idet templet i hendes efterfølgers regeringstid igen blev lagt øde hen.

Hvorfor tog Moses den risiko at opholde sig netop hos Jethro ved det lille egyptiske tempel, kun cirka 180 km syd for det nutidige Suez? Hvorfor flygtede han ikke længere bort i større sikkerhed fra Egypten? Hvad kendte han til Jethro? Det vil i bogen blive klarlagt, at alle disse forhold var langt fra at være tilfældigheder.

Som det fremgik, viser en nutidig opfattelse af Moses historisk set to hovedtendenser: Enten at han har levet på Ramses II's tid - eller at han ikke har eksisteret. Men i denne bog vil der fremlægges betydelige indicier for: 1) at Moses reelt har eksisteret i historien og da, at dette foregik 200-300 år før Ramses II - og dertil 2) at Moses var af egyptisk kongelig familie og oprindelig udset som tronkandidat.

Fremgangsmåden til afklaring heraf, dvs. først at fiksere "rette tid og sted", blev som nævnt forfejlet ved søgningen i andre århundreder. Dog, enkelte (f.eks. franske) forskere argumenterer for datering af Moses i 1400-tallet; det kan med de genfundne oplysninger efterprøves i større sammenhæng. Således skulle indkredsningen af Moses' tilstedeværelse historien endelig kunne tilvejebringes med et konkret udgangspunkt.

Med den bedre underbyggede tidsramme vil Bibelen, rabbinerskrifter, oldtidsforfattere og egyptologien afgive yderligere indicier af historisk og arkæologisk art samt supplerende astronomiske checkpoints.

Dette bidrager til, at også en række ikke-bibelske overleveringer om Moses viser sig plausible - og fører til nye opdagelser. Oftest overses, at flere data i de gamle tekster (egyptiske, hebraiske, græske) er af endda lignende alder og historisk værdi som kernen i Bibelens ældste dele.

Mens visse problemer med Bibelen som historisk kilde bl.a. skyldes senere redigeringer (omtales kap. 5-8), så vil Moses-beretningen på den ny baggrund ofte vise sig mere historisk realistisk end hidtil antaget.

Egyptologisk og teologisk forskning har især sprogstudier som basis, men er jævnligt brugt som eneautoritet i det historiske, skønt historie (og arkæologi) er en særlig videnskab, med eget overblik og egen metodik.

Disse videnskaber har i deres udvikling ændret/forbedret kildeanalyse flere gange. I bogen bruges den metode, at vidt forskellige og uafhængige kilder - der korresponderer og stemmer overens indbyrdes (og følgelig mindre sandsynligt er af "senere fabrikat") - er sat i afgørende relation til også ikke-litterære og ikke-filologiske data: arkæologi, antropologi og astronomi, der supplerer analysegrundlaget. Også flere upåagtede ældre forskningsresultater ses nu at bestyrke de nye opdagelser.

 PLANCHE 01 - DE-FORTRÆNGTE-OPTEGNELSER

Kortet kan forstørres ved at klikke på linket herover

_________________________________

• Indicier kan udpege Moses' fødselsår: 1534 f.Kr. (hans eksil var da i cirka 1494 f.Kr. frem til israelitisk udvandring 1455 f.Kr.).
• I Bibelen omtales Faraos Datter - hvilket var en speciel titel for kronprinsesser og dronninger. I fremtræden, og ved titel og datering, synes hun at være den kronprinsesse, der siden blev dronning Hatshepsut.
• Jethro, hos hvem Moses opholdt sig i eksil, var præst på Sinai, mest sandsynligt ved Sinais eneste tempel dengang; det var just i brug på Hatshepsuts og delvis hendes efterfølger Tuthmosis III's tid.
• Den nye tidsmæssige indfaldsvinkel har åbnet for en række oplysninger, der kan afgøre, at Moses i forskningen ikke længere kan betragtes som historisk ikke-eksisterende person.

*

Der er nu blevet adgang til et længe skjult kapitel i Egyptens historie - med et skæbnesvangert drama om den unge Moses ved faraos hof …

_________________________________