Kunne Faraos Datter tale hebraisk?

Faraos Datter tog barnet op fra arken i Nilen og udtalte, ifølge Bibelen, at barnet er "et af hebræernes børn" (mij-jaldej ha-'ivrim zeh, i ordret oversættelse: 'af drengebørn hebræernes dette dér').

Men hvordan kunne hun overhovedet vide, at dette tre måneder gamle barn var hebræisk frem for egyptisk? Omskærelse kunne ikke bruges som identifikation, idet denne skik anvendtes blandt egyptere - især - såvel som hos hebræere. Desuden blev omskærelse ikke foretaget på den tid i forbindelse med spædbørn, men blev skik senere.

Først når "den egyptiske faktor", der er bag hele Moses-beretningen, inddrages, bliver fremstillingen logisk. På egyptisk har ordet 'hebræer' - habiru eller apiru ('prw) - betydet bl.a. 'fremmede', 'omstrejfere', 'omrejsende', men også f.eks. 'et skibs besætning' (dvs. omrejsende, og derfor ofte fra fremmede steder). Med andre ord - ved ceremonien har Faraos Datter i virkeligheden tilkendegivet, at barnet på sin flodrejse tilhørte eller var forbundet med den lille flydende ark. Herved har hun i udførelse af ritualet for modtagelsen bekræftet, at det var "gudens barn", idet kun Horusbarnet hørte til i Osiris' kiste i den sammenhæng.

"Egypternes egen historiker", præsteastrologen Manetho, skrev for 2.300 år siden om Moses som højtstående og også præsteuddannet egypter, at det først var under sit oprør ved hebræernes udvandring, at:

"… han antog navnet Moses …".

Dette er ikke ligefrem i trit med den senere udbredte udlægning af Bibelens ord, hvor navnet Moses påstås at være et hebraisk ordspil, der igen mærkværdigvis forudsætter, at Faraos Datter mestrede det hebraiske sprog - endda så godt, at hun også kunne lave ordspil på dette fremmede sprog.

Moses kaldes på hebraisk Moshe, der ifølge Bibelens ordrette tekst udlægges som at skulle spille på, at Faraos Datter navngav ham sådan, "fordi hun har trukket ham op af vandet". Ezra og hans hjælperes udgave af teksten er tydelig her, idet det påståede hebraiske ordspil er, som førnævnt, grammatisk umuligt - og det fra begyndelsen egyptiske navn Moses (mosis) kan ikke gøres hebraisk.

For næsten totusinde år siden accepterede heller ikke den jødiske Josefus dette indtryk, som Bibelen synes at give, men skrev i flere af sine værker "Antiquitates" (2,228) og "Contra Apionem" (1,226), at navnet er egyptisk. 70 år før Josefus skrev den egyptisk-jødiske filosof Philo i sin Moses-biografi "De Vita Mosis" (1,17) tilsvarende, at navnet er egyptisk. Ifølge begge forfattere tilhørte navnet så udpræget denne kultur, at de hver gjorde - om end mindre korrekte - forsøg på at vise, at navnet beroede på egyptisk ordspil. Og de anviste udførligt, hvilke egyptiske elementer, de mente, der var i navnet.

I nutiden bekræfter egyptologer og egyptenshistorikere som James Henry Breasted, Alan H. Gardiner og Eduard Meyer, at Moses' navn ikke er et hebræisk navn, men stammer fra egyptisk sprogbrug.

Ligeledes oplyser bl.a. "Jüdisches Lexikon" (Herlitz & Kirschner's udgaver) under emnet "Moses" som navn, at Bibelens forklaring om, at det påståede hebræiske navn Moshe (Moses) skulle betyde, 'han, som trækkes ud af vandet', er en misforståelse:

"… det er overhovedet umuligt at harmonisere den aktive form af det hebraiske ord - idet Moshe (Moses) alene højst kan betyde 'han som trækker ud' …".

Bibelens hebraiske ordspil er dannet ud fra meshitihua, der betyder 'han trækker ud' - hvor "han" derfor ikke kan indikere, at Faraos Datter trak ham op ad vandet. Skønt både dette, og det at navnet er egyptisk, er almen viden for hebraiskstuderende, ses det ikke afspejlet generelt ved bibeloversættelser og i religionshistorie.

Med andre ord - den hebraiske bibeltekst indeholder et ikke-muligt ordspil på navnet Moses, hvorfor det ikke kan være dét, der var ment i den oprindelige beretning. Derimod peger selve situationen på, at Faraos Datter ceremonielt havde navngivet drengen med samme faraonavn som for hendes far og senere for hendes gemal, nemlig Tuth-mosis, hvori dette rent egyptiske navn Moses (mosis) udgør sidste del.

Det har været denne forkortede form - der var almindeligt brugt i Egypten - som denne "Faraos Datters søn" tog i anvendelse; men først senere ved en strategisk lejlighed, ifølge den gamle egyptiske historiker Manetho (se senere, kap. 19).

Hatshepsuts navngivning af Moses er således følgerigtigt baseret ud fra benævnelserne af den række faraoner, der på den tid alle havde navnet Tuth-mosis tilfælles som tronnavn - hvilket herved har præcis overensstemmelse med teksten i "2. Mosebog" (2,10):

"… hun kaldte ham Moses og sagde: 'Det er, fordi jeg har trukket ham op af vandet' …".

Med andre ord - han fik dette navn, der brugtes til konger i den pågældende periode af Egyptens historie - og han fik det ved netop at blive taget op fra vandet, hvorved der ved dette kongebarnsritual demonstreredes, at han var en guddom og kongelig tronarving.

Bibeltekstens korthed giver det indtryk, at Faraos Datter tilfældigt fandt et barn og gav det et navn efter sit eget valg. Et navn hvortil hun i så fald gjorde sig en ulejlighed - der ville være ret usandsynlig over for et fundet fremmed barn - at udforme det som ordspil på et for en egyptisk prinsesse fremmed sprog. Og her har hun samtidig groft ignoreret det navn et sådant tre-måneders barn uvægerligt havde i forvejen.

For det er et faktum, at hos egypterne, ligesom hos flere andre folk dengang, fik børn navne allerede ved fødslen for at være beskyttet mod onde magter. Navne var "magiske", de rummede personens identitet.

Når det derimod drejede sig om en indvielsesakt - som her i dette kongebarnsritual på Nilen for det udvalgte barn - hørte det med, at give personen nye navne og titler i tilgift til dem, som den pågældende måtte have i forvejen.

_________________________________

• Det er bemærkelsesværdigt, at der inden for blot en kort tekst som "2. Mosebog"s første ti vers i 2. kapitel kan påvises mindst fem eklatante selvmodsigelser; disse indikerer udeladelser i teksten.
• Faraos Datter påstås at have givet barnet navnet Moses med grundlag i et hebraisk ordspil: "Jeg trak ham op af vandet" - hvilket er en grammatisk umulighed ud fra Hebraisk Bibels Moshe (Moses). Og det indeholder en urimelig påstand, at Faraos Datter talte hebraisk - og giver indtryk af, at navnet Moses var hebraisk, skønt det var et velkendt egyptisk navn.

_________________________________