Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-De-Fortrængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (2 af 70)


Ove von Spaeth afslører et omvæltende attentat på Moses, og dokumenterer, at hans liv og position var overraskende anderledes end hidtil antaget.

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (2 af 70)

Mystik angående Moses' eksistens

 

Det skulle i senere tider blive nærmest utilgængeligt at opspore ikke alene Moses' rette identitet, men også den rette tidsalder, hvori hans liv havde udspillet sig. Ydermere vanskeliggør det en efterforskning, at Moses' liv kun omtales i tre kortere perioder med ret mange års "hul" mellem hver. Sløret over især hans første 40 år kom herved også til at skjule eksistensen af en begavet faraoprins, en spændende personlighed og et alsidigt geni; denne viden blev delvis bevaret hos efterkommerne af "hans andet folk", skønt efterhånden ikke altid opfattet i forståelig udstrækning. Men de nævnte kilder, overleveret også gennem forfattere i oldtiden, vidner endnu om Moses' baggrund.

Det var næsten som om den stærke forbandelse, der var blevet indlagt i den rituelle henrettelses ledsagende magi, stadigvæk - endda i flere tusinde år efter - hvilede tungt over sagen.

Yderligere har det hidtil været et uafklaret problem, at hvis Bibelens tekster alene er grundlaget, kan det ikke nødvendigvis tages for givet, at Moses har eksisteret som en virkelig person i verdenshistorien, idet han i tekstoverleveringen kan opfattes som sagnhelt eller "sagaskikkelse". Den videnskabelige tvivl begrundes især ud fra manglen på sikre holdepunkter f.eks. om tid og sted ved afgørende hændelser på dette område i en så fjern kultur for flere tusinde år siden.

I spørgsmålet, om Moses har reel historisk identitet eller blot er en mytefigur, er det således ikke lykkedes at få Moses passet præcist ind i Egyptens historie. Der kendes ingen direkte beviser eller spor for hans tilstedeværelse - dette problematiske hovedpunkt har hidtil været meget gådefuldt. Yderligere er Bibelens gengivelse andenhånds-afskrifter, især fra præsten Ezras redaktion, udført cirka 400 f.Kr. - og Bibelens ældste fysisk bevarede manuskripter er kun brudstykker, der ikke er mere end godt 2.100 år gamle; hvorimod Moses-beretningens begivenheder er nær 3.500 år gamle.

Begivenheder og rækkefølge i Moses' liv, som det fremtræder i Bibelens beretning, gengives her i koncentreret oversigt:

1. Moses fødtes i Egypten. Forældrenes navne nævnes hverken ved introduktionen af dem eller ved Moses' fødsel og barndom.

Tre måneder efter sin fødsel sattes Moses i en sivflettet ark/kiste på Nilen og blev taget op af kongens datter, der opdrog ham som sin søn - men overlod ham først til en amme (teksten kan ved sin nuværende form give indtryk af, at ammen var hans mor).

2. Moses måtte (i 40-års alderen) flygte til udlandet efter en episode, der fremstår som "uagtsomt manddrab" (derfor blev skinhenrettelsen af ham udført; dette nævnes i israelitiske/jødiske overleveringer -"rabbinerskrifter" - især tekstsamlingerne "Midrash" og "Talmud").

3. Under sit eksil opholdt Moses sig bl.a. hos præsten Jethro på Sinai-halvøen, og giftede sig med en af Jethros døtre. Ved en hændelse her på Sinai, hvor en tornebusk brød i brand, fik Moses en åbenbaringsoplevelse. Den blev optakten til hans religionsreform, hvor - for første gang hos et helt folk - læren om én almægtig gud skulle afløse dyrkelsen af mange guder.

4. Herefter gjorde han sig i selve Egypten til leder af den store hebræiske folkegruppe, der ifølge flere slægtsregistre i Bibelen havde boet i dette land i fire generationer.

Under de påfølgende forhandlinger afviste Egyptens konge - i Bibelen ofte benævnt som farao (fra egyptisk per-ao) - at gå ind på Moses' krav om fri udvandring for hebræerne/israelitterne. For at lægge pres på denne farao, kendt som "den hårde farao", varslede Moses en række katastrofer; og da sådanne plager ramte Egypten, gav farao til sidst efter, så israelitterne kunne drage bort. Ved afrejsen indstiftedes den stadig eksisterende påskefest.

Da farao hurtigt fortrød sit tilsagn, fik Moses og israelitterne kun et kort forspring - men undslap over det Røde Hav til Sinai. Hermed var exodus, 'udvandringen', i gang og blev til den berømte ørkenvandring, der kom til at vare cirka 40 år.

5. I det første af disse år, under et ophold ved et bjerg på Sinai cirka tre måneder efter udvandringens start, fremsatte Moses for folket sin religionsreform kombineret med en lovgivning, herunder "de ti bud". Derefter fortsattes ørkenvandringen.

6. Efter de 40 år i ørkenen, og Moses' død, invaderedes Kanaans land (Palæstina/Israel-området) af israelitterne, anført af den af Moses udpegede efterfølger Joshua.

Et folk på vandring i en periode efterlader sig ikke nødvendigvis arkæologiske spor. Så derfor kan det på ingen måde udelukkes, at en hebræisk/israelitisk invasion i Kanaan-Palæstina virkelig fandt sted, også selv om der i dag ikke skulle kendes konkret viden om dette folks anfører - Moses - eller om i hvilket århundrede for mere end tretusinde år siden, en sådan invasion fandt sted.

En af de mest benyttede fremgangsmåder under nutidige forsøg på datering af Moses og ørkenvandringen har været at gå ud fra Bibelens omtale af to nederegyptiske byer, Ra'am'ses (Rameses) og Pi'tom, i forbindelse med israelitternes ophold i Egypten. Det har almindeligvis været antaget, at Ra'am'ses, hvor israelitterne var sat til tvangsarbejde, var opkaldt efter farao Ramses II, der levede i 1200-tallet f.Kr.

Men fra en nu mere omfattende viden inden for den egyptologiske forskning findes talrige argumenter imod, at Moses skulle have levet på Ramses II's tid. Bl.a. den kendsgerning, at uanset hvilke byrester, der arkæologisk blev foreslået at have været oldtidsbyen Ra'am'ses, er de dog alle ved forbedret analysegrundlag fundet at være af betydelig ældre dato (lignende gælder byen med det senere navn Pi'tom): derfor var den omhandlede by ikke nødvendigvis oprindelig opkaldt efter denne farao. I forskningen er man fortsat ikke enig om nogen bestemt datering.

Også udgravninger i Judæa viser, at Jeriko-bymurens sammenstyrtning skete samtidig med afbrænding af byen - præcis som i Bibelen, da denne by blev erobret af israelitterne ved ørkenvandringens afslutning - og er foregået op til flere hundrede år forud for Ramses II's tid.

En udbredt antagelse, at Moses levede samtidig med netop Ramses II, dvs. i 1200-tallet f.Kr., stammer bl.a. fra en misforståelse allerede for 150 år siden, da en af de første betydelige egyptologer, tyskeren Karl Richard Lepsius, udgav sin Egyptenbog, "Reise vom Theben …" (Berlin 1845) med en tidstavle med denne angivelse af historisk samtidighed.

Siden viste det sig, at Lepsius fra et dengang utilstrækkeligt materiale havde fået dateret Ramses II cirka 300 år for tidligt - dvs. i 1500-tallet f.Kr. Men nu var ideen allerede vidt udbredt, at "Moses levede samtidig med Ramses II". Fra det punkt kom Moses-forskningen i gal retning.

At få dette revideret blev overset, da egyptologerne fik større viden og omdaterede Ramses II til 1200-tallet f.Kr. Herved blev dateringen af Moses - uden et eneste bevis for en ny valør - automatisk flyttet med.

Misforståelsen bredte sig, ofte fordi forskere også inden for beslægtede fag ukritisk citerede dette videre. Herefter opfattedes det af mange som nærmest en sandhed, at Moses ligesom Ramses II levede i 1200-tallet f.Kr. - hvilket er indgået temmelig uudryddeligt i litteraturen. (Datering fremlægges i flere kapitler og Appendiks 3).

Herefter sad forskningen i dette emne fast. Den ureviderede antagelse førte til, at der blev søgt efter spor af Moses i "forkerte" århundreder - forgæves; derefter, uden konkrete spor eller kvalificerede indicier, kunne Moses strengt videnskabeligt set betragtes som "ikke-eksisterende". Grene af moderne teologi holder fast ved sidstnævnte version.

Artikel-De-fortængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi
Download-fil: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER - Ove von Spaeth


Artikel-De-fortængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi
Læsefil med vendbare sider: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER