Når sjælen på mentalplanet har bearbejdet livet og har assimileret alt, hvad den er i stand til af det erfaringsmateriale, som den har samlet i løbet af det seneste fysiske liv, længes den igen efter en ny inkarnation, fordi begæret har skabt lænker til den fysiske tilværelse. Det sidste stadie af den cykliske livsperiode ligger nu foran sjælen − et stadie, hvor sjælen igen ”klæder sig på” til et nyt fysisk livs erfaringer − et stadie, som afsluttes ved fødslens port.

Sjælen befinder sig på kausalplanet – det højere mentalplan – og når den overskrider det højere mentalplans tærskel og bevæger sig ned på det lavere mentalplan for at indlede sin nye inkarnation, medbringer den udbyttet af sit arbejde på de indre planer. Hvis det er en ung sjæl, har den et begrænset udbytte med sig. På de tidligere stadier af sjælens udvikling er fremskridtet så langsomt, at kun de færreste kan forestille sig det. I sjælens barndom følger det ene ensformige liv hurtigt det næste, fordi der i de enkelte fysiske liv kun sås lidt, og i det efterfølgende efterliv er der kun modnet en ubetydelig høst. Men efterhånden som evnerne udvikles, øges væksten i et stigende tempo, og den sjæl, der vender tilbage til efterlivet med et stort forråd af erfaringer, forlader det med stærkt forøgede evner, der er udarbejdet i overensstemmelse med de omtalte lovmæssigheder.

Når sjælen forlader kausalplanet for at vende tilbage til fysisk tilværelse, er den udelukkende ”iført” sjælslegemet. Sjælslegemet består og vokser igennem hele den samlede individuelle evolution, der strækker sig over utallige liv. Sjælen er omgivet af en aura, der tilhører den som individualitet. Sjælenes auraer er mere eller mindre lysende, og de skinner i klare eller mindre klare farvetoner. Deres omrids er mere eller mindre udstrakte og konturerne varierer fra klart afgrænsede til diffuse − afhængig af det udviklingstrin, som den enkelte sjæl har nået. (Den er blevet bearbejdet i den himmelske ild, og den træder nu frem som kong Soma).[1]

På det lavere mentalplan ifører sjælen sig en klædning – et mentallegeme af mentalt stof. Og når den forlader det lavere mentalplan på sin videre nedadgående rejse mod et nyt fysisk liv, træder den ind på astralplanet, hvor den iklæder sig et nyt astrallegeme. Disse iklædninger repræsenterer det første resultat af udarbejdelsen af sjælens fortidige karma. De mentale billeder, der blev dannet i fortiden af stof, der blev tiltrukket af begærnaturen, er nu latent til stede i bevidstheden. Det er, hvad H.P. Blavatsky plejede at kalde ”berøvet stof”, som er i stand til at eksistere uden stoflig manifestation. På grund af sjælens iklædning af legemer, der består af stof med identisk vibration og farvetone, antager de mentale billeder igen form, og fra astralplanets stof tiltrækker de øjeblikkeligt de astrale elementer, der er beslægtet med billedernes natur. De indbygges derfor i det astrallegeme, som sjælen må medbringe i den nye inkarnation, i form af ønsker, begær og tendenser til emotioner af lavere art.

Når dette arbejde er fuldført − et arbejde, der nogle gange udføres meget hurtigt, men som andre gange medfører et meget langt ophold på astralplanet inden den fysiske fødsel − står sjælen endelig i den karmiske klædning, som den selv har skabt. Den er nu klar til den sidste iklædning af et legeme af kød. Først modtager den sit æteriske legeme,[2] der er bygget i overensstemmelse med de stoftyper, som den selv har tiltrukket. Æterlegemet fungerer som en ”støbeform” for det fysiske legeme. Både sjælen og personligheden er således helt og holdent menneskets ”eget værk”. Som et mennesket har tænkt, således er det også blevet. Det fysiske menneskes evner, dets medfødte intelligens, følelsesmæssige tilbøjeligheder etc. − alt i menneskets liv er et direkte resultat af menneskets egen tænkning. Mennesket er i sandhed både en skaber og sin egen skabning i ordenes bogstavelige betydning. Mennesket er ansvarligt for alt, hvad det er.

Mennesket evner og mulighed for at give udtryk for disse evner, er i høj grad afhængig af det fysiske og det æteriske legeme. I dette fysisk-æteriske legeme skal mennesket leve i bestemte fysiske omgivelser, og de ydre forhold har stor indflydelse på, hvordan det fysisk-æteriske legeme bliver. I den fysiske verden må mennesket vandre ad en vej, der er virkninger af de årsager, det selv har sat i gang. De fysiske virkninger adskiller sig fra de virkninger, der kommer til udtryk som evner og egenskaber. Mennesket konfronteres med mangfoldige glædelige og sørgelige begivenheder, og de er alle virkninger af kræfter, som det selv har genereret. Dette ufattelige samspil mellem indre og ydre årsager og virkninger antyder, at noget mere og højere end den individuelle og personlige natur spiller ind, for hvordan er det muligt at finde og afstemme menneskets redskaber med de tilbagevirkende omstændigheder, der betinger dem?

Det er kun muligt at sige meget lidt konkret om dette område, for åndsvidenskaben oplyser, at det administreres af højt udviklede åndelige intelligenser. Disse åndelige væseners natur overgår langt menneskets meget begrænsede fatteevne. Det eneste, der kan siges med sikkerhed er, at de eksisterer, for deres eksistens kommer til udtryk i deres arbejde. Menneskets forståelse af disse ophøjede intelligenser kan sammenlignes med krybdyrenes forståelse af menneskeriget. Krybdyr ved, at mennesket eksisterer, men de har intet begreb om menneskebevidsthedens funktioner og omfang. Disse store intelligenser kaldes ”Lipikaerne” og ”de fire Maharajas”. Hvor begrænset menneskets viden om lipikaerne er, kan ses af følgende citat:

”Lipikaerne, der er beskrevet i den 6. kommentar til stanze IV, er Universets ånder … de tilhører det mest esoteriske område af kosmogonien, som ikke kan omtales her. Hvorvidt mestrene − selv de højeste − kender denne engleagtige orden i alle dens tre graders fuldkommenhed, eller om de kun kender den laveste, den, der står i forbindelse med vores verdens optegnelser − det er et spørgsmål, som forfatterinden ikke formår at besvare − dog er hun nærmest tilbøjelig til at hælde til den sidste antagelse. Om den højeste grad vides kun ét − Lipikaerne står i forbindelse med karma − idet de er de direkte ”optegnere.”[3]

_________________________________

[1] Et mystisk navn – meget betydningsfuldt for den studerende, som forstår den rolle Soma spillede i nogle af de gamle mysterier.

[2] Tidligere kaldet ”linga sharira” − en benævnelse, som har forårsaget stor forvirring.

[3] H.P. Blavatsky: Secret Doctrine, bind 1, side 153

_________________________________