Spørgsmål til eftertanke

Hvilken konsekvens har de traditionelle naturvidenskabelige teorier om udviklingslæren efter din mening? Og hvilke konsekvenser har de åndsvidenskabelige?

Et muligt svar kunne være, at den traditionelle psykologi er empirisk (erfaringsbaseret). Derfor er der ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved dens iagttagelser. Men der er god grund til at sætte spørgsmål ved dens teoridannelse, og det er det, åndsvidenskaben gør.

Naturvidenskaben opstiller altid en materialistisk teori. Åndsvidenskaben vil derfor betragte denne teori som principielt forkert, ganske enkelt fordi den mangler den åndelige overbygning. Åndsvidenskaben forkaster ikke traditionel empiri, men tilbyder en overbygning.

Den materialistiske teori, som bygger på darwinismen, er i virkeligheden en illusion. Livet kan ikke udvikle sig fra ingenting til et så ufattelig kompliceret væsen som mennesket gennem tilfældige mutationer på den relativt korte tid, der har været til rådighed siden “big bang”. Hvorfor er det ikke muligt? Fordi der for hver bæredygtig mutation[1], må være myriader af fejlslagne forsøg, før det rigtige valg rammes.

Ifølge darwinismen må mutationer opstå én ad gangen, og de må være tilfældige. Men man ved, at naturens tilpasninger indebærer, at hærskarer af mutationer udvikler sig i samme retning. De utallige mutationer har i årmillioner tilpasset sig udviklingen frem imod et enkelt mål.

Og det er her, man har darwinismens problem, for ifølge forskerne er der intet mål. Alt bygger på tilfældigheder. Det hele skulle være startet med den første mutation, og herefter opstår alle efterfølgende mutationer én ad gangen. Det kan bare ikke nås på de 15-20 milliarder år, som forskerne påstår, er Universets alder.

Konklusionen er ikke, at den darwinistiske empiri er forkert, men at teoridannelsen er det. Udgangspunktet for teoridannelsen er nemlig, at udviklingen er tilfældig, og at livet kun er fysisk. Derfor indrettes teorierne efter disse fastlåste forudsætninger.

Åndsvidenskaben accepterer mutationer, men påstår at de ikke sker tilfældigt. De har et mål. Målet er en guddommelig bevidsthed. Det er derfor ikke formen, der udvikler sig gennem tilpasninger til omgivelsernes livsbetingelser, men bevidstheden der styrer udviklingen af formen, så den tilpasses hensigten og styrer mod målet.

Hvad er formålet med involutions- og evolutionsprocessen? Hvorfor får Gud børn, som kan vokse op og blive ligesom Ham?

Der findes ikke svar på dette store spørgsmål. Ingen kender hensigten med denne proces. Ingen kan svare på, hvorfor Universet eksisterer, hvorfor der er bevidsthed og stof i Universet … etc. Man kan bare konstatere, at det er der, og at alle levende væsener er en del af det. Mennesket får børn, og de vokser op og får børn – det hele fortsætter i en evig spiral, som går over i solsystemer, galakser, galaksehobe osv. ... men ingen ved hvorfor.

Der er kun ét liv og ét tankesind. Enhver bevidsthedsenhed er udgået fra Gud eller Logos. I processen med at vende tilbage til ophavet erkender de enkelte bevidstheder det, der allerede er, og det de hele tiden har været. Intet menneske kender udbyttet af denne kosmiske eller guddommelige proces.

_________________________________

[1] Mutationer = forvandlinger

_________________________________