Det fysiske følelsesliv

Der skal nu fokuseres på de faktorer, der bestemmer astrallegemets natur og egenskaber i det vågne fysiske liv, og det kommer til udtryk på tre områder:

1. I det fysiske liv
2. I følelseslivet
3. I tankelivet

Et fysisk legeme, der ernæres af usund føde, vil skabe et tilsvarende urent astralt legeme. På samme måde vil ren føde medvirke til at skabe både et rent fysisk og astralt legeme. Et groft astrallegeme vil være modtageligt for følelser af grovere art, mens et finere astrallegeme vibrerer ved renere følelser. Det er umuligt at have et groft fysisk legeme og samtidig have et fint astrallegeme og mentallegeme. De tre legemer er indbyrdes afhængige.

Stort set alle slags narkotika har en skadelig virkning på de indre legemer. Under sygdom er nogle af disse midler uundværlige, men i andre tilfælde skal de bruges mindst muligt.

Fysisk støj ryster nerverne og er årsag til irritation og træthed. En overfladisk irritation varer måske kun 5-10 minutter, men virkningen på astrallegemet kan vare i 48 timer. Man kan derfor generelt sige, at et sundt fysisk helbred, fremmer udviklingen af de indre legemer.

Ferie ved havet eller ture i skov- og bjergområder påvirker sædvanligvis astrallegemet på en positiv og vitaliserende måde.

Astrallegemet bruges hver gang man føler en følelse – bevidst eller ubevidst. Man bruger også mentallegemet, hver gang man tænker en tanke. Og det fysiske legeme bruges hver gang man udfører en fysisk handling.

Astrallegemet har sine egne vaner. Man har selv indarbejdet dem ved at gentage bestemte følelser. De negative egenskaber vibrerer i grovere stof, mens de gode egenskaber kommer til udtryk gennem stof med de finere stoffers hastighed.

Sjælslegemets højtvibrerende stof kan ikke reagere på de lavere astrale vibrationer – og derfor er det kun de højere følelsesmæssige egenskaber, der kan indbygges i sjælslegemet. Negative tanker og følelser påvirker ikke sjælen. De oplagres i de astrale og mentale permanente atomer, hvor de venter til næste inkarnation. Man møder derfor sine selvskabte negative tilbøjeligheder igen og igen, indtil man har overvundet dem. Astralstof reagerer hurtigere end fysisk stof på enhver impuls fra de indre verdener. Følelseslegemet reagerer derfor hurtigt på enhver tankeimpuls – uanset om den kommer fra andres tankesind eller fra ens eget. Et astrallegeme, der er vant til at reagere på negative tanker, suger derfor lignende tanker og følelser til sig, hvorimod de preller af på et højt vibrerende astrallegeme.

Astrallegemet påvirkes af vibrationer fra andre astrallegemer. Det er almindelig kendt i Østen, og det er en af grundene til, at en chela (elev) lever i umiddelbar nærhed af en guru. Guruen renser og udvikler ikke alene elevens astrallegeme ved hjælp af øvelser, men holder også eleven fysisk i sin nærhed. Den tætte forbindelse afstemmer gradvis elevens legemer efter guruens. Det kræver naturligvis, at guruen selv har skabt balance i sine legemer.

Det samme sker for dyr, der er nært tilknyttet mennesker. Et dyrs hengivenhed for sin ejer og dets tankemæssige anstrengelse for at forstå ejerens ønsker, udvikler dyrets spæde intelligens og hengivenhed. Men desuden påvirker vibrationerne fra menneskets legemer dyrets og fremskynder processen. Ultimativt vil dyret individualisere og blive et menneskeligt væsen længere fremme i evolutionen.

Astralverdenen vibrerer af alle menneskers tanker og følelser, og de bombarderer og påvirker ethvert astrallegeme. Desuden er der ofte lavtstående astrale væsener til stede, og de nyder de grove vibrationer fra f.eks. had og vrede. De kaster sig ind i enhver energihvirvel af grovere type. På denne måde forstærker de energibølgerne. Mennesker, der giver efter for grove følelser, er altid omgivet af denne type astrale væsener, som venter på næste lidenskabelige udbrud.

Menneskets astrallegeme består af elementalessens, der er en slags selvstændigt halvintelligent væsen, som i åndsvidenskaben kaldes begærelementalen. Den følger sin egen udvikling, som er den modsatte af mennesket. Den er på vej nedad i stoffet (involution) uden hensyn til det menneske, den er tilknyttet. Dens interesser er modsat menneskets, for den søger mod tungere og grovere vibrationer. Og den får mennesket til at tro, at det er mennesket selv, der ønsker de sindsbevægelser, den begærer. Elementalen bliver en slags indre frister. Den er ikke ond. Faktisk er den slet ikke et væsen under udvikling. Og den har ingen kraft til reinkarnation. Det eneste der udvikler sig, er det stof, den består af. Den kender intet til det menneske, som den er en del af.

Man skal derfor kontrollere begærelementalen og forhindre dens tilbøjelighed til at søge mod lave og grove fysiske vibrationer. Man har selv skabt begærelementalen, og burde ikke være dens slave.

Den tredje faktor, der påvirker astrallegemet under vågen bevidsthed, er tankelivet. Menneskets tænkning har kraftige virkninger på astrallegemet af to grunde:

1. Lavere mentalstof (manas) er tæt forbundet med astralstof (kama). Meget få mennesker er i stand til at tænke uden samtidig at føle – eller føle uden samtidig (til en vis grad) at tænke.
2. Astrallegemet styres af tankesindet. Uden tankens skabende kraft kan astrallegemet ikke organiseres.

Enhver impuls, der sendes fra mentallegemet til det fysiske legeme, skal passere gennem astrallegemet – og astralstoffet reagerer på impulsen. Det medfører, at et forædlet tankesind er i stand til at kontrollere og udvikle astrallegemet. Når tankesindet ikke aktivt kontrollerer astrallegemet, vil det konstant modtage stimulanser udefra og reagere på dem.

Uudviklede mennesker er domineret af begær, selvom tankelivet til en vis grad er udviklet. Bevidstheden er fokuseret i den lavere del af astrallegemet, og livet styres af sanseindtryk fra omgivelserne i det fysiske liv. Hos uudviklede mennesker udgør astrallegemet derfor den mest dominerende del af auraen.

Almindelige gennemsnitsmennesker lever også overvejende i følelserne, selvom det højere astrale stof er begyndt at gøre sig gældende. Men adfærden er generelt styret af ønsker og begær.

Højere udviklede mennesker begynder at beherske begæret, med det der kaldes sund fornuft. Fokuseringen flytter sig nu fra det højere astrale til det lavere mentale. I takt med at mennesket gør fremskridt, begynder det at leve efter principper snarere end efter ønsker og begær.