Sjælen og dens redskaber

Personligheden består af tre legemer: Mentallegemet, astrallegemet og det fysisk-æteriske legeme. Mennesket tænker, føler og handler ved hjælp af disse legemer, og det er menneskets opgave at skabe syntese mellem de tre legemer. I åndsvidenskaben anvendes udtrykket ”den integrerede personlighed”, når dette syntesearbejde lykkes. Syntesen forudsætter nemlig, at det enkelte menneske har integreret den mentale, følelsesmæssige og fysiske opmærksomhed. De tre legemer fungerer som en integreret enhed. Der er med andre ord fuldkommen overensstemmelse mellem tanker, følelser og handlinger. Først når det er sket, kan integrationen med sjælen foretages.

Det første skridt i denne udvikling er naturligvis evnen til at betragte det æteriske legeme som en realitet. Det er nødvendigt at løfte sig over de fysiske sanser og erkende, at alt hvad man ser, hører, smager, lugter og føler er resultatet af energi, der strømmer igennem det æteriske netværk. Alle de energier, man modtager, strømmer gennem dette legeme. Og det samme gælder de energier, man selv sender ud. De passerer også gennem det æteriske legeme. Alt hvad mennesket sanser, og alt hvad det udsender, er et resultat af indre æteriske aktiviteter.

De energier, der konstant strømmer gennem det æteriske netværk, stammer fra mentalplanet. Sjælen, der befinder sig i dyb meditation på sit eget plan, skaber de ideer, der skal inspirere udvikling. Sjælen ”anbringer” dem i det mentale redskab, hvor mennesket bevidst eller ubevidst opfanger dem.

Sjælens tankestrømme passerer igennem det æteriske netværk. Personlighedens evne til at modtage, fortolke og anvende de sjælelige ideer vil være afgørende for det æteriske legemes tilstand. Ideerne kan nemlig farves og forvandles af personligheden, inden de kommer til udtryk. Hvis ideerne fordrejes af egoisme, grådighed, bitterhed, frygt, irritation, vrede, had etc., vil resultatet være et tåget og tungt æterisk redskab, og det vil igen resultere i et usundt fysisk legeme.

Hvis man betragter tankelivet hos gennemsnitsmennesket og hos menneskeheden som helhed, er det ikke overraskende, at verden er præget af lidelse. Denne ulykkelige situation kan ikke og vil ikke ændre sig før menneskets tankeliv ændrer sig. Det er derfor en pligt at rense og forædle sine tanker og derved yde sit bidrag til forædling af menneskehedens tankeklima. Had og fjendskab skal forvandles til kærlighed. Begær og grådighed skal forvandles til aspiration og verdenstjeneste.

I dag lægges der stor vægt på det analytiske, dissekerende og kritiske sind. Der er intet galt med en sund skelneevne, men desværre betragtes evnen til at finde og påpege fejl og kritisere andres aktiviteter, som et udtryk for høj intelligens. Lidt provokerende kan man opdele menneskeheden i to overordnede grupper. De få, der får nye ideer og har modet til at forsøge at omsætte dem til handling – og de mange, der løber bagefter og kritiserer. De færreste har modet til at deltage aktivt i forandringen af verden.

Det kritiske sind leder efter fejl og mangler. Kritiske mennesker ser ofte kun ”hullerne i osten”. Men forvandlingen af menneskehedens tankeklima kan ikke ske ved hjælp af kritik. Forædlingen af det enkelte menneskes eget tankeliv og omgivelser kan ikke ske som følge af, at det blander sig i andres anliggender. Den eneste vej er selvdisciplin og udvikling af evnen til at elske sine medmennesker.

Derfor – stop al nytteløs kritik, udryd misundelsen, indstil al sladder. De, der tænker kærlige tanker, som bruger venlige ord og har en harmløs adfærd, er de virkelige disciple – også selvom de aldrig har hørt om ”udviklingsvejen”, og ikke kan forklare åndsvidenskabens tekniske detaljer.