Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

MENNESKE KEND DIG SELV
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Menneske-kend-dig-selv-eBog-Erik-Ansvang

MENNESKE KEND DIG SELV (13 af 65)


MENNESKE KEND DIG SELV er en systematisk gennemgang af de usynlige aspekter af mennesket og menneskets indre legemer og bevidsthedstilstande.

MENNESKE KEND DIG SELV (13 af 65)

Indadvendthed og udadvendthed

 

Menneske-kend-dig-selv-02-artikel-05

 

Ensomhed og aktivitet

Dette fundamentale princip genkender enhver i sindsstemninger eller bevidsthedstilstande. I perioder søger man ensomhed. Til andre tider får man lyst til at komme til udtryk gennem skabende aktivitet. Menneskets erfaringer er et spændingsfelt mellem de to poler: Indadvendthed og udadvendthed. Livsfaserne kan have relation til alder, køn og andre faktorer, der konstant skifter styrke og betydning i overensstemmelse med livsstrømmens vekslende indflydelse. Rytmerne eller kredsløbene, der opstår ved at livskraften bringes i relation til indadvendt og udadvendt fokusering, er af stor betydning for det menneske, der ønsker at kende sig selv.

Det er vanskeligt at afbalancere livet og til enhver tid finde det rette forhold mellem polerne i sig selv. Livet står aldrig stille, men skaber et kontinuerlig spændingsfelt mellem polerne. Derfor opstår der hvert øje­blik en ny situation, en ny oplevelse, en ny aktivitet og nye erfaringsmuligheder.

Hovedet i skyerne – fødderne på jorden

De fleste mennesker frygter det ukendte, og forsøger derfor at undgå de nye situationer og fastholde de trygge vanemønstre. Det kræver dygtighed og disciplin at balancere mellem de to poler. I udviklingens lange løb vil mennesket lære, at de to principper ikke er modsætninger men i virkeligheden tæt forbundne. Mennesket bliver i stand til at skabe ligevægt og ”holde hovedet i skyerne og fødderne på jorden”. Man modtager ånden og giver den udtryk i formen.

 

Menneske-kend-dig-selv-02-artikel-06

 

Ubalancer og penduleffekten

Lever man for stærkt efter det ene princip, vil energien altid svinge tilbage til det andet princip for at skabe ligevægt. Her er forklaringen på de pludselige forandringer, der sker i alle menneskers liv. Men­nesker, der for eksempel er utilfredsstillet i fysisk kærlighed, oplever ofte, at energierne reagerer fra de lavere trin og svinger opad – de bliver stærkt åndelige … i det mindste for en tid. På den anden side vil mennesker, der arbejder for hårdt mod åndelige mål ofte opleve, at energierne vender og svinger ned i stærke fysiske og materielle begær.

Artikel-MENNESKE-KEND-DIG-SELV-e-bog-Åndsvidenskab
Download-fil: MENNESKE KEND DIG SELV - Erik Ansvang


Artikel-MENNESKE-KEND-DIG-SELV-e-bog-Åndsvidenskab
Læsefil med vendbare sider: MENNESKE KEND DIG SELV